Telefontider, herunder åben telefonrådgivning:
Mandag-torsdag 10-16
Tidsbestilling: Ønsker du at bestille tid til telefonisk rådgivning eller ønsker du et fysisk møde, skal du gøre det via telefon eller mail
Sekretariatet holder åbent mandag-torsdag fra 13-16
Telefonnummer: 33 11 30 75
Mail: info@lloh.dk
Er du medlem af LLO, kan vi rådgive dig og om nødvendigt føre en sag for dig.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål til din sag eller medlemskab.
Er du medlem af LLO, kan vi rådgive dig og om nødvendigt føre en sag for dig.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål til din sag eller medlemskab.
Lejernes LO Hovedstaden søger en ejendomsadministrator, gerne med 3-5 års erfaring, som kunne tænke sig at prøve at sidde på lejernes side af bordet – og opleve en arbejdsplads med åbne døre, fleksibilitet, højt til loftet og en fælles idé om, at alle har ret til gode boligforhold.
Der er mange gode grunde til et medlemskab af Lejernes LO. Du kan selv stå med akutte problemer, du kan have brug for et godt råd – og en ekstra sikkerhed, hvis der senere skulle opstå problemer.
Men medlemskab er også vigtigt for sagens skyld. Uden medlemmer var vi ikke til rådighed, når lejere får behov for hjælp. Støt derfor også en god sag.
Se hvad det koster, når du melder dig ind sammen med dine naboer her Fælles medlemskab i LLOH
Som medlem af LLOH har du også adgang til en række andre ydelser, som du skal betale for, men hvor LLOH holder prisen på et absolut minimum for at sikre, at så mange medlemmer som muligt kan købe dem:
Vi kan hjælpe dig både ved indflytning og udflytning:
I dag betaler mange lejere alt for store fraflytningsregninger, fordi de ikke kender reglerne og fordi de ikke ved, i hvilken stand lejligheden skal afleveres. Ofte er der også sket det, at man ved overtagelsen ikke fik gjort udlejeren opmærksom på, hvad der var galt i lejligheden – og det kan bliver dyrt, når man flytter ud. Er du medlem af Lejernes LO Hovedstaden, kan du altid – gratis – få rådgivning ved at ringe til os eller besøge os, men nu kan du også – mod betaling – få en konsulent ud, som grundigt gennemgår din lejlighed. Du kan også få en konsulent ud, den dag du og din udlejer besigtiger lejligheden og du kan få en konsulent ud, når du har fået en ny lejlighed, sådan at du ikke hænger på fejl, som du har overtaget. (se mere om flyttesyn her)
Kurser og fyraftensarrangementer i medlemsejendomme (kun for hele ejendomme, tilknyttet via en sekretariatsaftale)
Byggeteknisk vurdering af din bolig
Retssager:
Repræsentation ved byretten (inkassosager og såkaldte småsager). Retssager kan for eksempel være, når LLOH går i fogedretten for at få en udlejer til at udbetale for meget betalt leje eller depositum. Eller det kan være når LLOH går i byretten for at føre en såkaldt småsag om dine rettigheder (se mere om inkasso og småsager her). Hvis LLOH fører sagen for dig ved fogedretten eller en småsag ved byretten, skal du betale LLOH et gebyr for det. I en del tilfælde kan du få hele eller noget af udgiften tilbage, men det kan du ikke regne med. Vi fører aldrig retssager uden din udtrykkelige godkendelse.
LLOH har aftaler med 4 advokater om at de kan føre sager i byretten, landsretten og Højesteret:
Drejer sagen sig om større pengebeløb eller er den for kompliceret til at være en såkaldt småsag, kan LLOH være nødt til at overlade sagen til en advokat. Her skal du selv betale. Første samtale med advokaten er dog indeholdt i dit medlemskontingent – det vil sige, at første samtale er gratis for dig. Er LLOH nødt til at lade sagen gå videre til en advokat, skal du selv aftale med advokaten, hvor meget det koster. I mange tilfælde er udgiften dækket af din indboforsikring, hvis du har sådan én, eller du kan måske få fri proces, afhængigt af din indkomst. Det undersøger advokaten. Du skal altid selv betale de mindre nævnsgebyrer og retsgebyrer, som de offentlige instanser opkræver. Vi informerer dig altid om disse gebyrer, inden vi begynder en sag.
Inkasso- og småsager ved byretten
I dag er det sådan, at hvis man som lejer har penge til gode hos sin udlejer – og beløbet er 50.000 kr. eller derunder – så er man henvist til den såkaldt forenklede inkassoproces. Det betyder i praksis, at man langtfra kan få advokathjælpen dækket. Derfor er langt de fleste med mindre pengekrav henvist til selv at føre en sag ved fogedretten. Det er det forståeligt nok de færreste, der kan og vil – selv om det egentlig er intentionen med lovgivningen. De samme forhold gælder, hvis man vil føre en såkaldt småsag ved byretten, hvor der også er en beløbsgrænse på 50.000 kr. Her må man i praksis også optræde som sin egen advokat, hvis man ikke har råd til at betale en ofte meget dyr advokat af egen lomme.
Disse forhold har i de sidste år ført til, at mange lejere har stået med en nævnskendelse om tilbagebetaling, eller nogle rettigheder ifølge lovgivningen eller lejekontrakten, som ikke kan bruges til noget, fordi dét kræver at de selv møder op i retten – hvor modparten typisk er en professionel advokat. Det er dårlig lovgivning for små folk med små krav, hvilket LLO har gjort lovgiverne opmærksomme på en del gange. Men I Lejernes LO Hovedstaden har man besluttet, at indtil den dag, hvor loven måske ændres, så må der gøres noget.
Det sker nu i form af, at LLOH fører sagerne ved fogedretten eller byretten, som lejernes repræsentanter, i de tilfælde hvor der er udsigt til at vinde sagen.
Da fogedsager og retssager er meget tids- og ressourcekrævende og ikke kan indeholdes i kontingentet, har bestyrelsen for LLOH valgt, at der skal betales et gebyr for at få hjælpen.
Lejernes LO Hovedstaden er af Rigspolitiet autoriseret til at føre inkassosager. Derfor kan vi i mange tilfælde opkræve det gebyr, man som medlem betaler til LLO, hos den vi fører sagen mod. Ikke desto mindre skal man som udgangspunkt regne med at betale et gebyr for sagen.
Det er ikke alle sager, som det kan betale sig at føre, eller som det er muligt at føre. Om det er muligt afgøres fra sag til sag.