Internationalt // Af Kjeld Hammer

I hele verden slås lejere med de samme problemer: højere og højere huslejer, som presser dem ud af storbyerne,  og manglende lejerbeskyttelse.

Verdens lejere: Handling i stedet for ord

Den internationale lejerorganisation, IUT,

har holdt verdenskonference i Wien.

Dansk fingeraftryk på  de kommende års arbejdsprogram.

 

De kom fra hele verden og mødtes i Wiens imposante rådhus. Lejer-repræsentanter fra 23 lande og fire verdensdele samledes i starten af oktober i Østrigs hovedstad til international konference. Fra LLO deltog landsformand Helene Toxværd, som også er medlem af den internationale lejerorganisation, IUT's bestyrelse.

 

Wien: 60 pct. i betalelige boliger

Inde i det historiske rådhus med 1500 rum og 2000 vinduer tiltrak det  socialdemokratiske bystyre sig hele verdens opmærksomhed ved på kun 15 år fra 1919 til 1934  at bygge 60.000 gode og sunde sociale boliger og den dag i dag kan bryste sig af, at hele 60 pct. af byens befolkning bor i betalelige boliger. Her i "Våbensalen" diskuterede deltagerne lejerproblemer og storbyudvikling, udvekslede erfaringer med national lovgivning og vellykkede kampagner, lejernes stilling i almindelighed overfor griske udlejere, kommuner og regeringer, der forsøger at score kortsigtede politiske points på at lempe lovgivningen og nærme sig markedsleje – senest sågar i Sverige, men under stopre protester. Og som i Danmark vil sælge gode, almene boliger som private ejerboliger i naiv tiltro til, at netop det er vejen frem.

 

Brandmænd og sygeplejersker

Man delte fælles erfaringer med "renoviction" (renovering, så lejerne ikke bagefter kan betale huslejen), og "turistification" (weekend-udlejning til turister, så billige lejligheder forsvinder). I alle tilfælde med de mindst bemidlede som tabere. Men derudover med den konsekvens, at storbyerne tømmes for beboere med almindelige indkomster og byernes sammenhængskraft forsvinder. Som det blev sagt fra talerstolen: "Det er jo grotesk, at de brandmænd og sygeplejerner, der skal redde beboere og huse i byerne, ikke selv har råd til at bo der eller blive boende". Og som den nyvalgte præsident, Marie Linder, sagde i sin afslutning: "Der er udfordringer for os i hele verden og mange forskellige, nationale løsninger. Men vi har også mange fælles udfordringer, f.eks. boligen som en menneskeret!".

 

Den internationale lejerbevægelse, IUT, ledes af 12 bestyrelksesmedlemmer fra 10 lande. Deriblandt LLO's formand Helene Toxværd. Hun fortalte om den danske regerings helt aktuelle planer om stop for spekulation efter renovering og fraflytning.

 

Dyster fremtid

I en fælles konference-udtalelse, som Helene Toxværd fik sat et fingeraftryk på,  konstaterer verdenskonferencens deltagere, at trefjerdele af verdens befolkning om 30 år vil bo i byerne med alle de problemer det i sig selv medfører og allerede mange steder har medført. De næste tre år vil organisationen overvåge FN's målsætning om boliger, der er til at betale for alle. Det sker under overskriften "Handling – ikke kun ord". Det slåes bl.a. fast,

at boliger ikke er en vare, men en basal menneskeret,

at renovering ikke må finde sted uden genhusning (Toxværd's fingeraftryk),

at skyhøje huslejer skal stoppes,

at mangel på lejeboliger ikke kun berører de fattige, men alle,

at lejerinddragelse i boligkvartererne er nødvendigt

og at lejernes rettigheder skal beskyttes.

IUT har stor forståelse i EU for disse problemstillinger, og f.eks. EU's housing-plan fra 2018 er iflg. Barbara Steenbergen fra IUT's Bryssel-kontor "det mest progressive dokument til dato om betalelige boliger". Med andre ord: Her er der i det mindste i Europa en vigtig fælles base at arbejde udfra og presse på med.

 

Wien repræsenterer 100 års aktiv lejer-politik og er et excellent eksempel på, hvad lejernbevægelsen i hele verden kæmper for omkring betalelige boliger. Man fokuserer både på fattige og på middelklassen som lejere. Her det banebrydende Karl Marx Hof med 1.000 lejligheder.

 

Danmark foregangsland

Helene Toxværd konkluderede  efter konferencen:

”Det er tydeligt, at de steder hvor lejerrettigheder ses som “hattedameri”, altså noget til mennesker med sociale problemer, er den generelle lejerbeskyttelse ringere end i de lande, hvor lejerrettigheder er en fast forbrugerbeskyttelse, som gælder for alle lejere.

I LLO skal vi derfor holde fast i og udbrede den lejerbeskyttelse, som har gjort os til et internationalt foregangsland og ikke sætte denne position over styr ved indgreb som “ghettopakken” og andre indgreb i beboernes selvbestemmelse”.

 

---

Det bankede på hendes dør...

I 1985 bankede nogen på Marie Linders dør i Stockholm. Det var lejerforeningen i det byggeri, hvor hun var flyttet ind som lejer med små børn, men straks konstaterede byggeproblemer. Lejerforeningen tog hendes problemer alvorligt og løste dem. Det var en øjenåbner for Marie. Hun blev selv aktiv i den svenske lejerbevægelse.

Den 2. oktober blev hun valgt som præsident for lejerorganisationer i 46 lande verden over med millioner af medlemmer.

Marie Linders egen konklusion af oplevelsen i 1985: "Man ved aldrig, hvornår man får brug for hjælp. Vi arbejder med hinanden, vi lærer af hinanden, vi er solidariske og boligen er en menneskeret! Og det er os i IUT, der skal minde politikerne om de mål, de selv har underskrevet i bl.a. EU".

 

Marie Linder – ny præsident for IUT.

 

Ny tysk vicepræsident

Marie Linder efterfulgte som præsident en anden svensker, Sven Bergenstråhle.

Hun har en uddannelse i statsvidenskab og journalistik/kommunikation og er også landsformand for den stærke svenske Hyresgästforening, der netop nu lægger arm med den svenske regering, som vil indføre delvis markedsleje i lejebolig-sektoren.

Som ny vicepræsident valgtes tyskeren Rolf Gassman. Hollænderen Jan Laurier blev genvalgt som den anden vicepræsident.

                                                                                                                                                                                                    

 

Andelshaverne og udlejerne er gået sammen om at kræve høje huslejer til danskerne for at holde hånden over de mest risikovillige andelshavere.

Udlejernes forening, EjendomDanmark (ED) og Andelshavernes Fællesrepræsentation (ABF) har 23.9.2019 fremsendt en fælles pressemeddelelse. De mener, at politikerne skal være meget påpasselige med at ændre på den paragraf, der giver mulighed for nogle kæmpe huslejestigninger, nemlig Boligreguleringslovens § 5, stk. 2.

 

Overraskende og skuffende udmelding

Udlejernes kritik var og er forventet: Naturligvis vil de have, at huslejen skrues så højt op som muligt, så deres medlemmer kan få et højere afkast. Men at andelshaverne, der selv er gået fra at være lejere til at blive andelshavere ved at benytte den såkaldte ”tilbudspligt”, vender om på hælen og kræver at landets resterende lejere skal have hævet deres huslejer, det er både overraskende og skuffende.

Det er dog ikke kun den manglede solidaritet, vi er skuffede over. Det er den skræmmekampagne man er gået sammen med udlejerne om at føre.

 

Halvbagte tal

Det er ikke første gang udlejerne har været ude med en påstand om, at op til 40.000 andelshavere vil blive teknisk insolvente, hvis man ikke længere må fastsætte huslejen efter § 5,2.

Boligministeren har tidligere kommenteret tallet som ”halvbagt” og efterspurgt dokumentation. Med dagens pressemeddelelse er vi ikke blevet klogere: 40.000 er ca. det antal andelsboliger, der er handlet i løbet af fem år, men det tal siger ikke noget om der er brugt offentlig ejendomsvurdering eller valuarvurdering, eller hvilken gæld der er stiftet.

Udlejerne sidder med i det ekspertudvalg som skal undersøge § 5,2, men vil ikke altså vente på de korrekte tal, der kan blåstemples af ekspertudvalget. De fremlægger i stedet deres egne tal for at præge debatten, uanset betydelig usikkerhed. Det er meget nemt gennemskueligt spin og disse påstande kan nemt faktatjekkes når rapporten kommer i oktober. Hvis tallene er anderledes, vil dette selvsagt give store ar i troværdigheden for udlejerne og andelshaverne.

 

Kæmpe værdistigninger

Ligesom investeringsejendomme har andelsboligerne oplevet meget store værdistigninger. Ejendommene har mere end tredoblet deres værdi siden 1995, hvis man korrigerer for inflation.

De fleste andelsforeninger har derfor en stor buffer at give af, og de fleste andelsboligforeninger har slet ikke de risikable valuarvurderinger, der kan gøre andelshavere til millionærer i løbet af en generalforsamling, men som også medfører risiko for at det kan gå den anden vej.

 

Ingen løsninger

Hverken udlejerne eller ABF har et svar på, hvordan man vil sikre at der stadigvæk er betalelige boliger i København om ti-femten år eller hvordan man reelt stopper kapitalfonde som Blackstone. Dette er tilsyneladende underordnet ift. at sikre den høje værdistigninger bliver ved.

Vi ved, at udlejerne er ligeglade med blandede byer, men at andelshaverne aktivt kæmper imod rimelige huslejer, dét er alligevel nedslående.