Christiansborg overvejer at hjælpe København

Foto: Alle afventer den ny regering og dens politik. Christoffer Regild/Folketinget.

Københavnerne står måske ikke længere alene med boligproblemerne. En rundspørge til Folketingets partier under valgkampen viste bred opbakning til at hjælpe byen og bygge 35.000 nye boliger inden 2029.

Problemer med dyre boliger og eksplosive huslejer i København og omegn har længe kun været en hovedpine på rådhuset og blandt byens borgere. Nu er det også et problem, Christiansborg måske er klar til at at løse. Intentionerne under valgkampen var i hvert fald positive.

Ni partier svarede i en rundspørge gennemført af LLO ja til at hjælpe København med de nødvendige lovændringer og løsninger på byens tilspidsede boligproblemer.

Det er godt nyt for byen og borgere, der gerne vil flytte til København eller i en ny bolig. Det siger direktør Claus Højte fra Lejernes LO Hovedstaden:

“Det er positivt, at et stort flertal af partierne vil hjælpe København. Men gode intentioner giver ikke almindelige borgere tag over hovedet. Ordene skal her efter valget blive til handling og mange flere boliger, der er til at betale — og det haster,” siger han.

9 ud af 11 partier siger JA
Alle 11 partier, der før valget var repræsenteret i Folketingets Boligudvalg, modtog rundspørgen. Her blev de spurgt, om 1) de vil arbejde aktivt for at hjælpe København med boligproblemerne, og 2) om de vil hjælpe med at bygge 35.000 nye boliger inden 2029. Ni partier svarede ja til begge spørgsmål. De Konservative og Danmarksdemokraterne undlod at svare.

Boligøkonomisk Videnscenter advarede i forrige udgave af LLO Hovedstadens nyhedsbrev om en boligkrise. Den nærmer sig hastigt. Der skal handles nu og “akut bygges 35.000 nye boliger i København for at undgå en boligkrise,” advarede direktør Curt Liliegreen.

Læs mere om boligkrisen, der truer byen her 

Byen er presset
Lige nu forhandler Folketingets partier om grundlaget for at danne en ny regering. Det ligner ifølge rundspørgen, at der uanset udfaldet af forhandlingerne er opbakning fra Christiansborg til at løse boligproblemerne i Hovedstaden. Byen oplever ekstreme prisstigninger på både boligpriser og huslejer. Der er en reel fare for, at byen bliver for dyr for almindelige borgere og på sigt kommer til at tilhøre investorer, folk med formue og turister.

Huslejerne var i 2025 ifølge EjendomDanmark i gennemsnit steget med over 40 procent siden 2018, vel at mærke fraregnet inflation. Og seks ud af ti lejere var i en undersøgelse fra Realdania i 2024 bekymrede over de stigende huslejer. Samtidig krævede det ifølge Københavns Kommunes boligredegørelse for 2025 en årsindtægt på 900.000 kr. at købe en gennemsnitlig 2-værelses lejlighed. Og priserne fortsætter med at stige.

LLO vil efter en ny regering er konstitueret kæmpe for at holde partierne fast på deres holdninger til boligproblemerne i Hovedstaden.

Her er et udpluk af partiernes svar. Alle besvarelser kan læses i LLO’s vælgerguide.

S: København skal rumme alle
Socialdemokratiet sagde i rundspørgen ja til aktivt at hjælpe København og pegede på, at det efterhånden især er danskere med høje indkomster og store formuer, der kan bosætte sig i byen:

“Vi har et mål om, at København skal have plads til alle og både rumme forskellige behov og budgetter,” lød det i partiets uddybende svar.

Socialdemokratiet svarede også ja til at hjælpe byen med 35.000 nye boliger inden 2029 og vil “øge boligudbuddet, så vi imødekommer den store efterspørgsel og mindsker prispresset i Hovedstaden.” Partiet henviser til den nylige politiske aftale om 25.000 nye almene boliger frem til 2035 — men der er dermed også lagt op til, at der skal flere S-initiativer til for at nå målet.

Venstrefløj: Huslejeloft og almene boliger
SF var i sin besvarelse ikke i tvivl om, hvem der har ansvaret: “Det er samfundets ansvar at sikre tilgængelige, rimelig prissætning og sunde boliger af god kvalitet,” lød det fra partiet, som samtidig advarede mod årtiers passivitet:

“Spekulation og manglende regulering har ført til en helt urimelig prisfest i storbyerne.” SF’s løsning er flere almene lejeboliger og andelsboliger – og et stop for udenlandske kapitalfondes opkøb af byens boliger.

Enhedslisten deler SF’s bekymring og kaldte i rundspørgen situationen en skillevej for København: “Hvis vi ikke griber ind, men fortsat lader markedskræfterne styre, så mister vi København som en blandet by,” svarede Pelle Dragsted, der vil give kommunen mulighed for at indføre et skarpt huslejeloft.

Dragsteds opfordring til byggeentreprenører og investorer er klar: “Vi skal bygge meget mere. Men det er ikke ligegyldigt, hvad vi bygger. Byggegrundene skal bebygges med boliger, som københavnerne har råd til at betale – også dem med lave indkomster”.

Radikale Venstre deler ønsket om flere boliger, og tilføjede i rundspørgen en klimadimension. Partiet vil prioritere genbrug af bygninger til nye boliger, frem for nyt byggeri fra bunden. Radikale Venstre pegede konkret på Refshaleøen og Jernbanebyen som steder for nye kollegier med lave huslejer.

Højrefløjen: Byg mere, regulér mindre
Fra den blå side af Folketinget bød svarene på mere byggeri og mindre regulering. “Byg, byg, byg. Det kræver mindre regulering,” lød det kontant fra Carl Andersen, Liberal Alliance, der også vil åbne for ombygning af eksisterende ejendomme og salg af gamle lejeboliger som ejerboliger.

Venstres Marlene Ambo-Rasmussen pegede i samme retning: “Vi har behov for mange flere ejerboliger. Vi skal udnytte eksisterende tomme erhvervslokaler og være bedre til at udnytte tomme loftsrum”. Partiet ønsker desuden, at København tager et opgør med 95 kvm-reglen, som har drevet nybyggeriet i retning af færre og dyrere lejligheder end nødvendigt.

Moderaterne: Hellere i går end i morgen
Moderaternes Nanna W. Gotfredsen bakkede i rundspørgen op om målet med 35.000 nye boliger inden 2029, men sætter spørgsmålstegn ved tempoet: “Man kan ønske sig inderligt, at den slags ambitioner kunne indfries – i politik skal man blot også huske at være realistisk. Efter min vurdering er det rigeligt optimistisk at forestille sig, at det skulle være muligt at fremskaffe håndværkere, økonomi og hvad det i øvrigt vil forudsætte.” Hendes opfordring er ikke desto mindre klar: “Hellere i går end i morgen”.