Foto: Folketinget, Christoffer Regild.
Kommunalvalget i København blev en dyst mellem spidskandidaterne i boligvalgløfter. Men der kommer ingen action uden Christiansborg. Læs her, hvordan en politisk analytiker og boligøkonom tolker valget og udsigten til forandring. Mange valgløfter risikerer at blive stemplet som fake. Boligudfordringerne spås at blive et stort tema til folketingsvalget.
De høje priser på huslejer og boliger blev det største emne i kommunalvalgkampen i København. Valgløfterne sad løst hos alle partier. Måske er der lys forude, måske falder løfterne til jorden.
Meget afhænger af, om kommunalpolitikerne kan åbne døren til Christiansborg endnu mere. Her er magten til de lovændringer, der er nødvendige for at bane vej for et balanceret boligmarked i Hovedstaden. Politisk analytiker Elisabet Svane fra dagbladet Politiken vurderer, der er udsigt til, at boliger bliver et toneangivende emne under folketingsvalget.
“Boligpolitik er kommet mere tilbage inden for de senere år. Og det er selvfølgelig, fordi det er fuldstændig skamløst høje priser, man tager for at udleje en bolig. Når folk med helt almindelige indtægter ikke har råd til at flytte til byen, så har man et problem, som også går ind på Christiansborg,” siger hun.
“Jeg gætter på, at boligpolitik bliver mere central til folketingsvalget. Boliger interesserede vælgerne i kommunalvalgkampen, men har i mange år været fraværende. Hvis de kommunale politikere kender deres besøgstid og trykker på, kan det blive et tema til folketingsvalget,” siger Elisabet Svane og tilføjer, at sundhed, udlændinge og geopolitik står foran i rækken af valgtemaer.
Akut behov for 35.000 boliger
Hos Boligøkonomisk Videnscenter er direktør Curt Liliegreen ikke i tvivl om, at boliger bliver et stort tema til folketingsvalget.
“Hvis du ser bort fra den geopolitiske risiko (Grønland, told, Ukraine osv., red.), så kommer boligpolitik til at fylde massivt meget mere end tidligere valg. Og det kommer til at fylde på en lidt anden måde, end du umiddelbart tror. Du vil se en meget ideologisk diskussion om ejerboliger,” forudser Curt Liliegreen og fortsætter:
“Det kunne godt blive en sådan lidt populistisk, demagogisk diskussion om fordelen ved at have en ejerbolig. Nogle politikere ser det som et problem, at man ikke kan få en ejerbolig, fordi der ikke er nok af dem. Det er et politisk narrativ, som vi kender fra USA. Jeg tror, det bliver en mere blå diskussion. Nogle af partierne vil have mulighed for at deregulere andelsboligsektoren og sælge andelsboligerne som ejerboliger, og måske også nogle af de almene boliger.”
Curt Liliegreen vurderer også, at København er på vej ind i en boligkrise, hvis der ikke akut bygges 35.000 nye boliger. Det kan du læse mere om her.
Overborgmestermund tæller
Selvom boligpolitik rykker op på ministerkontorernes agendaer i næsten samme tempo, som boligpriserne og huslejerne stiger, er der få nemme løsninger. Derfor bliver folketingsvalget ikke et boligvalg, ligesom kommunalvalget gjorde i København. Således lyder det fra politisk analytiker Elisabet Svane.
“I år bliver det ikke et skæbnevalg for Hovedstadens boliger. Det kommer på dagsordenen, men det vil det også være de næste år, fordi problemerne ikke løses i et snuptag. Der er også for mange politiske interesser. Der er jo faktisk en del partier, som synes, det er rigtig fint med privat udlejningsbyggeri og frie huslejedannelser,” siger hun.
Alle spidskandidater til kommunalvalget i København havde boligproblemerne højt på dagsordenen og valgløfter, der skulle afhjælpe. Hvad kan borgerne forvente bliver realiseret?
“Når det er sagt af en overborgmestermund, så ligger det på bordet, og så tæller det jo. Hvis der ikke bliver leveret, er det et nederlag for den overborgmester, der sidder. Og det er Sisse Marie Welling. De strukturelle ændringer – dem skal man have fra Christiansborg. Det ved Sisse Marie Welling, som allerede har en taskforce i gang (med fokus på boligproblemerne i København i ni forskellige spor, red.) og møder med regeringen. Og der ER hjælp fra Christiansborg,” fortæller politisk analytiker Elisabet Svane.
Den ny overborgmester i København, Sisse Marie Welling (SF), er allerede trukket i arbejdstøjet for at indfri sin politik og forsøge at løse boligproblemerne.
Boligudspil: Done, eller mere på vej?
Hun peger på, at årsskiftet har været en meget aktiv periode for boligområdet med tre politiske udspil fra regeringen. A) Rammebeløbet for byggeri af almene boliger er sat op. Kommunerne, især i Hovedstaden, har nu bedre økonomi at bygge for og kan være med, selvom omkostningerne stiger. B) Der er kommet forslag til et indgreb mod ulovlig udlejning via platforme som Airbnb. Og C) ultimo januar er der kommet en aftale om, at kommunerne kan kræve, at op mod 25 procent af et nybyggeri sælges som ejerboliger. Det kan hjælpe på boligpriserne, når udbuddet øges.
“Christiansborg-politikerne kunne sagtens tænke: Fint, nu er vi done. Hvis der skal gøres meget mere, så skal det løftes op i en koordineret facon fra kommunerne. Lige nu er udspillene kommet. Så skal de forhandles. Så skal der laves lovgivning. Men på Christiansborg er der mange dagsordener, og Københavns problemer ligger ikke top of mind hos alle politikere. Jo mere de store byer og kommunerne rundt om København går sammen, desto stærkere står de også, hvis mere skal på bordet,” siger Elisabet Svane og peger på den hektiske strøm og nyheder og politiske begivenheder.
“Vi lever lige nu i en tid, hvor dagsordenen rykker sig så helt ufattelig hurtigt. I november, der var det boliger, vi talte om. I december snakkede vi om fødevarecheck. Og i januar, så kom Grønland. Vi aner simpelthen ikke, hvor dagsordenen er henne i det øjeblik, der bliver udskrevet valg. Og hvis man vil have boligpolitik øverst, så handler det om at være fremme i bussen.”
Lurepasser og populisme
Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videnscenter vurderer, at regeringen holder sig tilbage og ikke af sig selv kommer kommunalpolitikerne i møde på de lokale valgløfter.
“Regeringen lurepasser med det her længe ventede boligudspil. Det, vi har set indtil nu, er måske en anelse tyndt. Jeg tror, det kommer til at afhænge af folketingsvalget. Hvis der kommer et flertal lidt til venstre for midten, kunne jeg godt forestille mig, at vi vil se, at der bliver sat aktivt ind på boligområdet. Det kunne også ske, hvis der kommer en mindretalsregering, der kan samarbejde til alle sider, og hvor de mere voksne partier indser, at det er i alles interesse at få løst det her på en eller anden måde. Boligerne kan ikke blive ved med at blive dyrere og dyrere,” siger Curt Liliegreen.
Hvad tror du, borgerne i København kan forvente på boligområdet med den nye konstituering på rådhuset?
“Meget lidt. Boligområdet bliver prioriteret utrolig højt. Jeg tror bare ikke, der er ret meget, politikerne kan gøre. De fleste af valgløfterne vil falde til jorden.”
“Det overståede valg var præget af en valgkamp i hovedstadsområdet, specifikt i København, hvor der var en del valgflæsk. Nogen vil kalde det populisme. Der blev givet nogle løfter, som det ikke var op til kommunalpolitikerne selv at indfri. Og det har nok afsporet debatten en lille smule, fordi vi jo ikke ved, hvordan det næste folketingsvalg falder ud,” siger Curt Liliegreen og fortsætter:
“Det betyder også, at valgkampen blev ført på nogle lidt forkerte præmisser. Men til gengæld så hæfter jeg mig ved, at stort set alle partier (i København, red.) tager boligpolitikken alvorligt nu.”
Nuancer af lilla
Direktøren fra Boligøkonomisk Videnscenter peger på, at løsninger på Hovedstadens boligproblemer kræver handlekraft i Folketinget. Og hvor Københavns Kommune er rød, er Folketinget, og regeringen, mere ligeligt rød og blå.
“De lokalpolitiske ambitioner rækker videre end det, du indtil videre kan få Folketinget med på. Der sidder nogle folk, som ikke mener, at du skal blande dig i huslejen (huslejen kan sættes frit for private lejeboliger bygget de seneste 30+ år, red.), og som tror på, at markedet i virkeligheden gør det her meget mere rationelt, og det går galt, når du blander dig,” siger Curt Liliegreen.
Han ser en meget lille sandsynlighed for en revolution i løsningerne på boligproblemerne i København.
“Hvis der virkelig skulle ske noget dramatisk, så skulle man ændre fundatsen for By & Havn, der kontrollerer en meget stor del af byggejorden. Og det ser jeg ikke komme. Hvis vi får en regering, der ønsker det, så kan det være, der sker noget. Hvad Refshaleøen angår, som er den anden store byggemulighed, så er det private pensionskasser, der ejer jorden. De vil selvfølgelig gå efter at få et vist afkast.”
Rådhuset i København har fået ny folk på magtens tinder. Tiden vil vise, om det ændrer noget for byen borgere. Foto: Copenhagen Media Center, Mellanie Gandø
Et maraton, med sprints
Både politisk analytiker Elisabet Svane og boligøkonom Curt Liliegreen forudser, at borgerne i København og Hovedstaden skal finde tålmodigheden frem, hvis man bor dyrt eller er udenfor boligmarkedet. Eller måske læne sig tilbage og nyde udsigten til skattefri millioner, hvis man har vundet i stolelegen.
Det ligner fra ekspertstolene i 2026 fortsat et maraton at få løst boligproblemerne i Hovedstaden.
“Det kræver en langsigtet indsats at få bygget nok. Og det er jo blandt andet med regeringens boligudspil, hvor rammebeløbet er hævet. Det er et skridt i den rigtige retning. Jeg forventer, at der kommer en vis effekt i København af den form for selektiv tilgang,” siger Curt Liliegreen og fortsætter dystert:
“Samtidig bliver København mindre betalbar, fordi andelsboligerne stiger i værdi, og ejerboligerne går op i pris, og der kommer flere borgere ind. Det er et marked, der er under konstant pres. Politikerne gør, hvad de kan. Det er bare ikke et simpelt problem at løse.”
Elisabet Svane fremhæver, at boligmarkedets udvikling er en megatrend og ikke et unikt, dansk problem for politikerne at løse mellem to kommunalvalg.
“Prisstigninger er et særligt storbyfænomen, og København er ikke værst ramt her. Så lur mig om ikke billigere boliger også står meget højt på dagsordenen, når vi skal til kommunalvalg næste gang. Selvom Christiansborg er nødt til at interessere sig for det her. Vælgerne i Hovedstaden, og i Aarhus – de stemmer jo ikke kun til kommunalvalg, de stemmer også til folketingsvalg, og det er store befolkningsgrupper,” siger politisk analytiker Elisabet Svane.
