Hovedstadens lejere hænger i det uvisse med årelange ventetider i kommunernes huslejenævn på afgørelser i tvister med udlejere. Det viser helt friske data. “Katastrofal,” siger Lejernes LO Hovedstaden. Boligmarkedet er “presset”, og sagerne bliver mere “komplekse”, svarer de største kommuner.
Slagsmål om huslejestigninger, manglende bekæmpelse af skimmelsvamp, og depositum, som forsvinder i den blå luft ved fraflytning. Det er eksempler på nogle af de sager, som huslejenævn hjælper med at løse på retfærdig vis, når dialogen mellem lejer og udlejer er fastlåst.
Problemet er bare, at lejere venter på afgørelser i ikke kun måneder, men år. I gennemsnit. Nogle sager trækker altså ud i årevis. På trods af politisk fokus og ekstra ressourcer til området bliver det ikke bedre.
Syv ud af de ti værste kommunerne ligger ifølge tal fra Boligministeriet fra 2024 i hovedstadsområdet. Det er ifølge direktør for Lejernes LO Hovedstaden, Claus Højte, et kæmpeproblem for lejerne.
”For den enkelte kan det være en katastrofe ikke at kende sin husleje og økonomi de næste måneder og år, eller at gå uvisheden, om dit hjem langsomt gør dig syg. Derfor skal kommuner med lange ventetider i huslejenævnene tilføre flere medarbejdere, så man kommer i bund med sagspuklerne,” siger Claus Højte, ”hvis de ekstra ressourcer, der allerede er tilført, ikke er nok, må man i gang igen”.
En labyrint af ventetid
Frederiksberg har år efter år haft nogle af de længste ventetider i gennemsnit ved et huslejenævn i Danmark. Det på trods af, at der er blevet tilført flere ressourcer.
Juridisk chef i Frederiksberg Kommune, Oluf Engberg, fremhæver som en del af forklaringen sagspuklen i sig selv. Altså gamle, uafsluttede sager, der trækker den gennemsnitlige ventetid kraftigt op, i det år de afsluttes.
“Lige nu, i sommeren 2025, ligger vi på cirka et års ventetid i gennemsnit. Men den vil snart stige igen. Mekanikken er, at når vi laver, hvad vi kalder ’pukkelsagsbehandling’, så påvirker det statistikken meget, når sagerne afsluttes, fordi den gennemsnitlige sagsbehandlingstid opgøres på baggrund af årets afsluttede sager,“ forklarer Oluf Engberg.
Normaldrift i 2030
En anden væsentlig del af forklaringen på Frederiksberg er kompleksiteten i lovgivningen og nye regler. Til eksempel kom der for få år siden en lovændring, der har givet en helt ny type sager i huslejenævn: Alle udlejere, der banker huslejen i vejret med begrundelse i moderniseringer, skal have en godkendelse på forhånd. Det er fra politiske side tænkt som en hjælp til lejeren, men giver ekstra belastning af systemet til sagsbehandling.
“Den akkumulerede kompleksitet i lovgivningen gør en forskel. Det er ikke blevet nemmere at sagsbehandle,” siger chefjurist Oluf Engberg og fortsætter:
“Min forventning er, at den nuværende sagspukkel på Frederiksberg er afviklet i løbet af 2029 eller 2030 efter flere år med mange sager og lange ventetider. Herefter kan vi overgå til normaldrift, hvor de fleste sager afgøres i løbet af et år. Nogle typer af tvister meget hurtigere, for eksempel fraflytninger og varmeregnskaber, mens forbedringsforhøjelser og omkostningsbestemt husleje typisk tager længst tid,” siger han og tilføjer, at Frederiksberg lige har besluttet at styrke huslejenævnet med endnu en jurist.
Et stresset boligmarked smitter
Længere nede ad Frederiksbergs alleer og gader og ind i Københavns brokvarterer, står politikerne og embedsmændene med samme problem: Lange ventetider på trods af flere ressourcer til sagsbehandling af tvister mellem lejer og udlejere.
Peter Heiberg, der er kontorchef for sekretariatet for huslejenævn og ankenævn i København, fremhæver, ligesom på Frederiksberg, mere kompleks lovgivning som en del af årsagen til ventetiderne. Der tager simpelthen sin tid at sagsbehandle på en måde, så en pligtopfyldende embedsmand er tilfreds med sin indsats. Men det er ikke den eneste årsag ifølge Peter Heiberg.
“Generelt er boligmarkedet i København presset. Det har en effekt på sagsmængderne. Der kommer flere borgere og besøgende til byen og den øgede konkurrence om de eksisterende boliger, giver mere pres på, og flere lejere, der anfægter huslejernes lovlighed,” siger kontorchef Peter Heiberg og tilføjer, at vilkårene i København samlet set er ugunstige for korte ventetider i huslejenævn:
“Vi har i København de mest komplekse sager og det største antal sager i Danmark. Det påvirker i sagens natur den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Det skyldes særlige forhold i København: Tæt bebyggelse, et stort antal lejeboliger og et meget komplekst boligmarked i hovedstaden med enormt mange aktører i markedet.”
Læs også længere interview med både Frederiksberg og København og få deres detaljerede tal for ventetiderne, som rækker helt frem til sommeren 2025 andet sted i dette nyhedsbrev.
FAKTA
Hvordan afgøres en uenighed med udlejer?
Først forsøger man dialog. Dernæst indberettes tvisten for det kommunale huslejenævn, der træffer afgørelse. København har som den eneste kommune et ankenævn, her kan både lejer og udlejere anke afgørelsen til. I resten af Hovedstadens kommuner, og København efter ankenævnet, er næste skridt boligretten. Her kan en afgørelse ankes videre til landsretten.
Hvad viser de nye tal fra Boligministeriet?
Boligministeriets data for 2024 viser, at 7 ud af de 10 kommuner med den længste gennemsnitlig ventetid på sagsbehandling af tvister mellem lejer og udlejere er fra Hovedstadsområdet. Frederiksberg ligger nummer 1, Gentofte nummer 4, København nummer 7 og Brøndby nummer 8.
Få det fulde overblik over ventetider i hele Danmark i næste nummer af Vi-Lejere, som udkommer senere i september. Her kan du se, hvor lang tid din kommune bruger på at afgøre uenighederne mellem lejer og udlejer om penge og vedligehold og høre nogle af de politisk ansvarlige borgmestres holdninger.
