Er du bekymret for en stor flytteregning? Få hjælp fra LLOH!
Mange lejere ender med at betale alt for høje fraflytningsregninger, fordi de ikke kender reglerne eller er usikre på, hvilken stand lejligheden skal afleveres i. Ofte opstår problemer også, fordi lejeren ved indflytningen ikke gjorde udlejer opmærksom på fejl og mangler – noget, der kan blive dyrt ved fraflytning.
Som medlem af Lejernes LO Hovedstaden har du gratis adgang til rådgivning. Du kan enten ringe til os, sende en e-mail til info@lloh.dk eller bruge kontaktformularen på llo.dk/hovedstaden. Efter aftale er du også velkommen til at besøge vores kontor for personlig rådgivning.
Vi tilbyder desuden mod betaling en grundig gennemgang af din lejlighed med vores flyttesynsrådgiver og at deltage i en forhandling med din udlejer. Vi anbefaler dog, at du som medlem booker en rådgivningssamtale om fraflytning, inden du aftaler at få en LLO-rådgiver med ud til flyttesynet. På den måde kan vi hjælpe med at vurdere, om det er nødvendigt for dig at bruge pengene på den ekstra bistand.
Husk at kontakte os i god tid! Her er vores tilbud og priser:
Fraflytningssyn med udlejer:
Ved et flyttesyn med udlejer fungerer vi som din bisidder og kan forhandle med udlejeren om istandsættelse. Vores rådgiver sørger for, at alle aftaler bliver dokumenteret skriftligt.
Indflytningssyn – med eller uden udlejer:
Indflytningssyn skal finde sted senest én uge efter, du har overtaget lejligheden.
Prisen er den samme for begge typer bistand:
Bemærk, at priserne er baseret på, at rådgiveren har udgangspunkt I København og tilgrænsende kommuner. Bor du uden for disse kommuner, kan der komme tillæg for transporttid. Dette aftaler du i så fald med flyttesynsrådgiveren.