Lejere bombarderes med dyre krav ved fraflytning

Foto: Superkilen på ydre Nørrebro. Martin Heiberg/Copenhagen Media Center.

LLO ser flere og flere uoverensstemmelser med udlejere ved fraflytning. Det er ikke unormalt, at lejere får et farvel-og-tak-krav på op mod 100.000 kroner. Det sker også selvom lejere har malet, eller kun har beboet lejligheden i kort tid.

Lejere skal være særligt opmærksomme, når de er ved at flytte ud af en lejlighed. Det er i stigende grad blevet et minefelt, der kan spolere flytteglæden og budgettet.

I Lejernes LO Hovedstaden fylder tvister mellem lejere og udlejere efter især fraflytninger meget i sagsbunkerne. Det oplyser souschef, Eva S. Wellejus.

“Fraflytninger fylder enormt meget i vores rådgivninger, og det har udviklet sig kraftigt de seneste par år. Vi ser, at udlejere oftere og oftere kræver en ny-istandsættelse af en lejlighed, også selvom lejeren kun har beboet den i en kortere periode,” siger Eva S. Wellejus.

Det sker ofte, at de ekstra regninger løber op i et farvel-og-tak-krav svarende til depositummet. Nogle gange slår det endda ikke til.

“Det er typisk mange penge, der er ude at flyve, og det er ikke usædvanligt, at istandsættelseskrav fra udlejer ikke blot opbruger hele depositummet, men også resulterer i en efterbetaling – selv i nyere lejligheder med høje depositummer,” siger souschef Eva S. Wellejus og fortsætter:

“Det stresser lejerne meget. Mange står og tripper og skal bruge deres depositum til ny lejlighed, men det er utopia,” siger Eva S. Wellejus.

Hun peger på, at ventetiden bliver et problem:

”Der kan nemt gå tre måneder, før lejere får en opgørelse, fratrukket udlejers krav. Og hvis der opstår en tvist, der skal behandles i Huslejenævnet, kan der gå på den anden side af et år, før lejer ser sit depositum”.

Udlejere afprøver lovens grænser
I 2015 kom der ellers en lovændring, der skulle sikre lejere mod urimeligt store regninger ved fraflytning. En lejlighed, hvor lejekontrakten er indgået efter lovændringen, må nu gerne have spor efter brug, slid og ælde, uden at lejer skal betale for udbedringer. Grænsen går ifølge loven ved, om lejligheden er misligholdt.

“Vi har en fornemmelse af, at nogle udlejere prøver grænserne i loven af. Hvor andre ser slid og ælde, ser de ofte mislighold,” siger Eva S. Wellejus.

Konsekvensen er, at udlejeres krav som standard er nymalede lofter og vægge, og nyslebet eller nylagte gulve. Og der indhentes sjældent flere tilbud på arbejdet. Juridisk rådgiver Arnela Osmanovic fra LLO Hovedstaden oplever, at udlejere har en tendens til at gøre brug af dyre håndværkere. “Det giver meget høje ekstraregninger for istandsættelse,” siger hun.

Skræk rammer efter indflytning
Der også sager, hvor lejere, glade og spændte, har underskrevet en lejekontrakt. Når de får flyttet ind, og kommer under den umiddelbart pæne overflade på boligen, opdager de til skræk og rædsel et bjerg af fejl og mangler.

“De står med en bolig, som ikke lever op til forventningerne, hvilket fører til stor skuffelse. Nogle vil gerne ud af lejemålet, hurtigst muligt,” siger Arnela Osmanovic og tilføjer:

“Vi hjælper med at skabe forståelse og finde løsninger. Både inden en situation eskalerer, og mens den eskalerer, for det gør det ofte”.

Gør-det-selv-fælden
Souschef Eva S. Wellejus nævner som eksempel på, at en flytning kan gå helt i hårdknude, at gør-det-selv-lejere skal sikre sig, at arbejdet har samme standard som professionelle håndværkere.

”Nogle lejere bruger 14 dage på at ordne en lejlighed, og så er de kommet til at male med en forkert farvekode, de bruger mat lak i stedet for glans, eller de sliber gulvet, hvor det ikke er udført håndværkermæssigt korrekt,” siger hun og tilføjer:

“Men selv med en lejlighed, der er afleveret i pæn stand, ser vi nu krav fra udlejere”.