Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

13-12-2017

Plan over juleferielukningen i LLO's lokalafdelinger

Plan over ferielukningen i LLO's lokalafdelinger for julen 2017/2018

 

Glædelig jul og godt nytår!

Læs mere…
07-12-2017

Har du kontaktet LLO uden at få svar?

Hvia man fra d. 22.11 og frem til d. 7.12 har kontaktet LLO om enten medlemskab eller med et spørgsmål via kontaktformular og ikke har modtaget svar. Skyldes det desværre et problem efter en systemopdatering.

Alle, der endnu ikke har hørt fra den afdeling de skrev til, må gerne kontakte LLO igen.

Vi beklager meget besværet, men fejlen har ligget skjult i systemet og teknikerne har ikke umiddlebart kunne se den.

Læs mere…
27-11-2017

Realkreditinstitutterne vinder i ny andelspakke - De tidligere andelshavere skal straffes

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale har indgået en aftale om nye regler for andelsboligforeningers drift. Reglerne er blevet til på baggrund af et hurtigarbejdende udvalgs anbefalinger. Udvalget bestod ud over regeringen af Finans Danmark og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

Mange af tiltagene er fornuftige, da de skærper kravene til økonomien ved stiftelse af andelsboligforeninger og værdiansættelsen af disse. Dette forhindrer forhåbentlig at andelsboligforeninger, der aldrig har kunnet køre rundt, bliver stiftet. Det er positivt.

Der er desværre en stor torn i forslaget.

”Tornen” er, at andelshaverne i konkursramte andelsboligforeninger ikke længere må blive lejere på samme vilkår som andre lejere, men de skal i stedet betale en husleje, der er fastsat på en helt særlig måde. Lejen skal svare til et gennemsnit af den boligafgift, der er betalt de sidste fire år. Da boligafgiften lige før en konkurs typisk er meget høj, vil huslejen blive meget højere end normalt. Straflejen skal betales i seks år, hvorefter der skal betales husleje efter lejelovens almindelige regler. Men flytter den tidligere andelshaver inden, så skal huslejen fastsættes efter de almindelige regler. Den høje husleje skal altså kun betales af den tidligere andelshaver – han eller hun skal straffes. Vi ved ikke hvorfor, men måske mener forligspartierne, at andelshaverne selv har været skyld i konkurserne?

Men de tidligere andelshavere har typisk ofte tabt store pengebeløb, fordi de har mistet hele værdien af deres andele. De har ikke brug for seks års strafleje og de fortjener den heller ikke.

Dette tiltag rykker derfor både negativt på andelshavernes sikkerhed og på magtforholdet imellem långiver og andelsboligforeningen i eksisterende aftaleforhold.  Og det endda som den politiske konsekvens af, at realkreditinstitutionerne i en årrække har udlånt penge uden den fornødne sikkerhed og i helt uigennemskuelige iklædninger, fx SWAP-lån. I grunden helt utroligt.

Mange andre forhold, er der ikke taget stilling til i aftalen, men må vente på lovforslagets formulering, herunder hvordan andelshaverbetalte forbedringer påvirker huslejen (skal andelshaveren betale to gange?). Det er LLO’s forhåbning, at flere af disse velkendte problematikker kan blive afgjort i det nye lovforslag.

Læs mere…
24-11-2017

Debat: Lejere på venteliste er uden for indflydelse

I Politiken d. 24. november 2017 skriver OLE LUND PETERSEN (OLP) et debatindlæg om kommunernes anvisningsret til boliger i den almene sektor. Han konkluderer, at ”Det er tyveri ved højlys dag, når kommuner forlanger 100 procents anvisningsret på nybyggede boliger”.

OLP har ret, det er tyveri.  OLP spørger, - hvad siger LLO? - Hvorfor har LLO ikke rejst en offentlig debat?

I de sidste 20 år har LLO i adskillige høringssvar til den siddende minister forlangt betaling til den almene boligafdeling for kommunens anvisningsret, fuldstændig som de private udlejere blev tilbudt 30.000 kr. pr. lejemål, hvis de ville stille en lejlighed til rådighed til kommunal anvisning.

Vi har også krævet, at beboerne i den enkelte afdeling tages med på råd – får indflydelse på anvendelse af anvisningsretten.

Men politikkerne i Folketinget har vendt det døve øre til. Her ser man statsstøtten til opførelse af nyt alment boligbyggeri som samfundets betaling af anvisningsretten, uanset LLO har påpeget, at der gives langt mere statsstøtte til ejerboligerne i form af skatterabat på ejendomsværdiskatten.  Her rammer vi imidlertid noget kontroversielt, ingen tør tale om.

Andre, f.eks. Velfærdskommisionens økonomer, skrev i 2005, at anvisningsretten kunne ses som betaling for, at lejerne i den almene sektor ikke er omfattet af markedsleje, men at lejerne kan bo til en leje bestemt af omkostningerne. Et for LLO helt uforståeligt synspunkt, da lejerne i den almene sektor, ligesom andelshavere og ejerboligfolket, selv har finansieret deres bolig.

Så OPL, velkommen i koret, der beder om betaling for og indflydelse på anvisningsretten. 

Læs mere…
15-11-2017

LLO: Fem anbefalinger før kommunalvalget

Mange lejere ved ikke, at den nye kommunalbestyrelse straks efter kommunevalget skal afgøre, hvilke regler, der skal gælde for lejerne i kommunen. Politikerne skal afgøre, om der skal være loft over huslejen, indflydelse til lejerne og sikkerhed mod ubehagelige overraskelser.

"Kommunalbestyrelserne har meget at sige i boligforhold. Det gælder i forhold til, hvor høj huslejen skal være, hvor sundhedsfarlig boligerne må være, og hvor nemt eller svært det er at kræve sin ret, hvis man bliver snydt". Det skriver Anders Svendsen, juridisk og politisk konsulent i Lejernes Landsorganisation, i et debatindlæg i Altinget By og Bolig.

I LLO peger vi konkret på en række områder, man som vælger, borger, lejer... konkret kan vurdere sin kommunes forvaltning på boligområdet på. Desuden kan man som vælger prioritere boligområdet ved at pege på en af de kommunalpolitiske kandidater, der ønsker at arbejde for at forbedre disse fem områder:

 

  • Vær sikker på at kommunens beboerklagenævn og huslejenævn har tilstrækkelige og kvalificerede ressourcer til rådighed
  • Tag stilling til huslejeniveauet i din kommune ved at vedtage/beholde boligreguleringsloven
  • Sæt flere kommunale ressourcer af til at bekæmpe skimmelsvamp 
  • Byg flere almene boliger i kommunerne
  • Vær opmærksom på, at de kommunale boligskatter også påvirker lejerne

 

I linket kan læses mere om de fem områder, hvad de betyder for boligområdet, og hvorfor man som vælger bør prioritere disse.

Link til Altinget By og Bolig: Fem anbefalinger før kommunalvalget

Læs også: 13 gode lejerspørgsmål til kommunalvalget d. 21 november 2017

 

Læs mere…
14-11-2017

Boligmangel og lejestigninger sætter boligmarked under pres

Boligmangel og lejestigninger sætter boligmarkedet under et kæmpe pres og rammer specielt borgere med mellem- og lavindkomster, som ikke har økonomi til at investere i egen bolig. De er tvunget til at kæmpe om alt for få boligtilbud i et ophedet lejeboligmarked. Specielt i København og Danmarks øvrige større byer er priserne på fast ejendom steget jævnt gennem de seneste 25-30 år, imens der er blevet opført alt, alt for få nye boliger.

I LLO har vi beregnet, at der på nuværende er et underskud på 243.000 boliger link for at kunne opfylde boligdækningsgraden. Et tal, som kun vil stige såfremt der ikke investeres massivt i betaleligt nybyggeri, ellers vil boligdækningsgraden i de kommende 15 år falde, så der mangler flere og flere boliger. Griber politikerne ikke ind og ændrer den nuværende udvikling, vil der i 2030 mangle 316.000 boliger, dvs. 73.000 flere end i dag.

Politiken har i dag en længere artikel om boligmanglen i København. I den sammenhæng udtaler boligekspert Curt Liliegreen om de nuværende prisstigninger på boliger: "Jeg ville faktisk hellere have, at der var tale om en boble. Bobler brister på et tidspunkt, men her vil priserne fortsat stige".

Det kræver politisk stillingtagen til problemet og vilje til en boligpolitisk løsning, hvis den negative spiral, hvor befolkningstilvæksten er langst større end antallet af nyopførte boliger, skal ændres. Så længe efterspørgslen langt overstiger udbudet vil man opleve et overophedet boligmarked, opskruede ejendomspriser med det til følge, at lav- og middelindkomstgrupperne fortsat presses ud af byerne.

Link til artikel

Læs mere…
13-11-2017

Hvad skal vi med boligreguleringsloven?

LLO har haft som mål i flere år at indføre boligreguleringsloven i alle kommuner, men hvad er
boligreguleringsloven for noget og hvilken forskel gør den?

Hvad er Boligreguleringsloven?
Boligreguleringsloven er en lov, der giver lejerne flere rettigheder, end de der blot følger af lejeloven.
Det betyder særligt noget for reglerne om fastsættelse af husleje samt vedligeholdelsen og forbedringer af
boligen.

Læs mere…
03-11-2017

Vi Lejere nr. 4, 2017 er i valgets tegn

Regions- og kommunalvalget d. 21 november nærmer sig hastigt, hvorfor vi i den anledning har ladet valget præge novemberudgaven af Vi Lejere.

Hvorfor er valget vigtigt for lejerne?
Det er landets 98 kommuner, der bl.a. bestemmer børnepasning, socialpolitik, beskæftigelse og ikke mindst bestemmer lejernes rettigheder i almindelighed.

Det er vores kryds som vælgere, der kan afgøre om en kommune vælger boligreguleringsloven til eller fra, og dermed om der skal være loft over huslejen eller ej. Hvis du som lejer er beskyttet af den omkostningsbestemte leje er du sikret, at lejen kun beregnes i forhold til, hvad driften af ejendommen koster og ikke hvad markedet dikterer lejen til at kunne være.

Det og meget mere kan du læse om lige her!

 

Læs mere…
03-11-2017

LLO Hovedstaden har forbedret den personlige rådgivning. Vi har indført tidsbestilling

Mindre ventetid og bedre rådgivning

Vi har ændret vores medlemsrådgivning for enkeltpersoner. Fremover skal du bestille tid for at tale med en rådgiver. Tiderne, du kan bestille, findes i tidsrummene mandag, tirsdag og onsdag fra 13-16 og om torsdagen fra 14-18. Den første tid, du kan bestille, er kl. 13 (14 om torsdagen) og den sidste er kl. 15.30 (17.30 om torsdagen).  Du kan ikke længere kigge forbi og få en snak med en rådgiver uden at bestille tid.

Du kan ringe på 33 11 30 75 og bestille en tid eller du kan sende en mail på info@lloh.dk

Vi har indført denne ændring for at undgå, at LLO Hovedstadens medlemmer skal vente på at komme til at tale med en rådgiver, hvilket ofte er sket, når mange medlemmer samtidigt har besluttet sig for at komme for at få rådgivning i Vester Voldgade 9. Ændringen giver også i mange tilfælde LLOs rådgivere mulighed for at sætte sig ind i sagerne på forhånd.

Nogle gange har man brug for hurtig rådgivning, fx ved en opsigelse. Det tages der højde for i planlægningen af tidsbestillingen – så man som medlem altid kan få en hurtig rådgivning i akutte tilfælde.

Indtil ændringen den 6. november er det fortsat mulighed for at kigge forbi og tale med en rådgiver, uden at bestille tid.

Både nu og senere kan man dog altid komme forbi i Vester Voldgade og betale kontingent, få et ekstra eksemplar af Vi Lejere eller en kop kaffe - eller få ordnet andet praktisk.  

Læs mere…
27-10-2017

Statslån skal komme de almene lejere til gode

Socialdemokratiet har offentliggjort følgende og sikre billigere almene boliger

Lejernes LO er glade for, at Socialdemokratiet har fremsat 10 forslag, der styrker den almene udlejningssektor.  Særligt er det godt, at Socialdemokratiet garanterer, at ingen lejere må stige i husleje som følge af den omlægning af almene lån til statslån, som regeringen har foreslået.

I forbindelse med regeringens forslag til finanslov den 31. august foreslog regeringen, at en privat aktør (bank, realkreditinstitut eller pensionskasse) fremover kun skal stå 10 procent af lånene og staten for de restende 90 procent af lånene. Ordningen vil betyde en besparelse for staten på 300 millioner allerede i 2018 – stigende til 1,4 milliarder i 2025.

LLO har krævet, at omlægning af lånene ikke må føre til huslejeforhøjelser, og at besparelser skal komme lejerne til gode gennem lejenedsættelse. Det har Socialdemokraterne lyttet til.

Men Socialdemokratiet (SD) ønsker ifølge forslaget kun at anvende en del af provenuet fra en omlægning af finansieringen til huslejenedsættelser. LLO ønsker, at hele provenuet anvendes til huslejenedsættelser.

SD’s forslag om flere mindre boliger, mulighed for at almene boligselskaber skal kunne overtage private udlejningsejendomme ved salg og styrkelse af bopælspligten er gode forslag, som vil styrke den almene udlejningssektor og som vil efterkomme det ændrede boligbehov.

LLO ser forslagene som et skridt på vejen for at styrke den almene udlejningssektor. Men det er ikke nok til at løse boligmarkedets krise, og det er heller ikke nok til at sikre, at den almene boligsektor vil vinde bred opbakning i befolkningen som en almen boligform.

 

Eventuelle henvendelser:

Lars Dohn, næstformand Lejernes LO, tlf. 31332603

Læs mere…
10-10-2017

Manglende huslejeregulering - Holstebro har oplevet lejestigning på 11 procent

I Holstebro kæmper LLO for at genindføre boligereguleringsloven i kommunen.

Konsekvenserne af at kommunen ophævede boligreguleringsloven er blevet: højere huslejer og færre rettigheder til lejerne.

I Danmark har 80 ud af 98 kommuner vedtaget boligereguleringsloven. 

Vi håber, at de ansvarlige i Holstebro Kommune vil forklare, hvorfor det skal være dårligere at være lejer i Holstebro end i de 80 regulerede kommuner. Det regner vi dog ikke med, at der er et fornuftigt svar på.

Hvis du er lejer og bor i Holstebro kommune (eller en anden kommune, hvor boligreguleringsloven ikke er vedtaget eller er i fare for at blive ophævet), kan din stemme afgøre dine rettigheder som lejer og din husleje. Det bør du have i baghovedet, når du sætter dit kryds. 

 
Læs mere…
28-09-2017

Politisk flertal kræver strammere regler mod tomme boliger

Opdatering: DF har desværre ombestemt sig og der er derfor ikke længere et flertal imod regeringen.

I LLO er vi glader over, at der endelig bliver handlet vedr. dette problem - både mht. de nuværende godt 2500 boliger, men ikke ikke mindst for det fremtidige nybyggeri. I en tid med bolignød bør der helt principielt ikke stå boliger tomme.

Baggrunden er, at et flertal bestående af alle Folketingets partier uden for regeringen torsdag vedtager en tekst, der skal tvinge regeringen til at ændre reglerne om bopælspligt. Partierne er nemlig utilfredse med kommunernes muligheder for at sikre, at nybyggede boliger faktisk har faste beboere. Det sker som reaktion på boligmanglen i hovedstaden, og at over 2.500 boliger står tomme.

Link: Flertal kræver strammere regler mod tomme boliger

Læs mere…
Se ældre nyheder >

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser