Menu
Menu
En afgørelse fra Østre Landsret (TBB.2024.26Ø) viser, hvor afgørende det er at vælge den rette instans for lejeretlige sager. Sagen handlede om en lejer, der krævede 62.000 kr. tilbage for depositum, for meget betalt husleje og el-afregning. Lejeren indledte en sag ved huslejenævnet, men trak den tilbage og anlagde i stedet sagen direkte ved boligretten med henvisning til, at sagen var kompleks og omfattede krav uden for nævnets kompetence.
Landsretten afgjorde, at kravene om depositum, lejens størrelse og aconto-afregning alle hørte under nævnets kompetence, jf. lejelovens § 106. Selv påstande om mangler og ulovligt beboelse blev vurderet som nævnskompetence, da disse udgjorde indflytningsmangler. Derudover var påstandene om opsigelse og ophævelse for upræcise til at blive realitetsbehandlet i boligretten.
Dommen understreger, at huslejenævnet er obligatorisk førsteinstans for krav, der falder inden for nævnets kompetence. Forsøg på at springe nævnet over med henvisning til kompleksitet kan føre til afvisning, især hvis nævnet ikke selv har vurderet sagen uegnet. Når alle krav falder inden for nævnets kompetence, som i denne sag, er boligretten ikke en mulighed.
1️⃣ Start i nævnet, hvis du er i tvivl. Huslejenævnet vurderer selv, hvad det kan behandle pga. behov for yderligere bevisførelse -fx vidneafhøring. Det er bedre at lade nævnet henvise sagen videre end selv at forsøge at springe det over.
2️⃣ Dokumentér behov for bevisførelse. Hvis sagen kræver vidner eller kompleks dokumentation, kan det tippe vurderingen til boligretten – men det skal fremføres under nævnssagen.
3️⃣ Fokuser på væsentligheden af kravet. Højesteret har tidligere fastslået (U.2022.4981H), at en sag kan starte i boligretten, hvis en væsentlig del – konkret 55% – falder uden for nævnets kompetence. Det beror dog altid på en konkret vurdering. I denne sag fandt Østre Landsret at hele kravet faldt inden for nævnets kompetence, og derfor skulle sagen startes i huslejenævnet.
Følg med for flere Juridiske Julegaver frem til jul!