Valg 2019

Op til valget 2019 har LLO stillet "Tre spørgsmål til partierne", hvori vi har spurgt dem, om de - også efter et valg - vil garantere tryghed for lejerne? 

Positive tilkendegivelser fra flere partier

LLO´s spørgsmål handler om tre af de helt store spørgsmål for lejerne;

Huslejegarantien, 5.2. moderniseringer og parallelsamfundspakken (også kaldet ghettopakken).

Selvom flere af partierne (der har svaret) ikke vil give direkte garantier, så er der flere positive tilkendegivelser fra partierne.

 

Huslejegarantien

Spørgsmål 1: Vil I garantere lejernes tryghed, ved skriftligt at garantere, at jeres parti i næste valgperiode ikke medvirker til at gennemføre ændringer i lejelovene eller huslejereguleringen sådan, at lejen stiger for bestående lejemål eller i forbindelse med genudlejning?

 

Alternativet: Nej. Å kan ikke garantere, at huslejen ikke stiger. Der er trods alt procentuelle stigninger med nettoprisindekset, men hvis der med spørgsmålet menes, at vi ikke ønsker at deregulere eller sætte markedet frit, så kan Alternativet garantere, at dette er ikke noget vi vil medvirke til. 

Dansk Folkeparti: Nej. DF har absolut ingen intentioner om at gennemføre ændringer i lejeloven el. lign., der gør huslejen dyrere. Det kan lejerne være helt trygge ved. Men vi bruger ikke ordet ”garanti”. 

Enhedslisten: ja. 

Klaus Riskjær: Nej. Vi afgiver ikke skriftelige garantier under nogen form. Folkevalgte kan efter GL §56 ikke forpligte sig på denne måde og modtage påbud udefra. Vi har fastholdt dette også overfor andre interessegrupper f.eks. Greenpeace m.v.

Vedr. lejemarkedet så kan der ikke sikres mekanismer der bryder med den private ejendomsret, men vi er tilhængere af at der skal ske etablering af visse boliger der udbydes af bl.a. kommuner så vi undgår at de store byer tømmes for den befolkning som arbejder i den. I den forbindelse er vi også tilhængere af kommunale forkøbsrettigheder på jord og udlejningsejendomme til en fastsat markedspris. Vi ser det som et stigende behov at dæmme op mod de frie markedskræfter der medfører at store arealer stor tomme i lange tidsrum, benyttes til udlejning (f.eks. Rb&b) og istandsættes til niveauer hvor befolkningen ikke kan være med prismæssigt.

Radikale Venstre: Nej. Vi har bestemt ikke i sinde at lave nogle ændringer, som gør det dyrere at være lejer, men jeg kan ikke garantere, at der ikke sker en eller anden lille ændring.

Socialistisk Folkeparti: Ja. Vi ønsker ikke at huslejerne stiger udover det der allerede er mulighed for i lejeloven.

Venstre: Ja. Vi har ikke aktuelle planer om at ændrer i lejelovene eller huslejereguleringen, men vi er opmærksomme på, at det er vigtigt at fastholde både muligheden for at omsætte udlejningsejendomme og sikre den nødvendige løbende renovering af ejendommene således, at boligstandarden over tid ikke forringes.

Socialdemokratiet: Ja. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi fortsat har en huslejeregulering, som sikrer billige private lejeboliger til familier med almindelige indtægter. Fjernes huslejereguleringen, som flere borgerlige politikere flirter med, vil det betyde, at lejernes husleje på landsplan vil stige med over 50 pct. svarende til en stigning på 20.000 kroner om året pr. bolig. Derfor siger vi klart nej til at fjerne eller lempe boligreguleringsloven. Lejerne i private lejeboliger skal have tryghed om deres husleje.

 

5.2 moderniseringer

Spørgsmål 2: ”5.2 – gennemgribende moderniseringer”

Ønsker I at den såkaldte ”5,2-regel” skal ændres?

5,2 reglen er opkaldt efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2 og giver udlejer mulighed for at fastsætte lejen efter ”det lejedes værdi” regel i stedet for omkostningsbestemt husleje ved genudlejning. Velfærdsministeriet anslog i 2009 at dette medførte huslejestigninger på 70% når et lejemål blev fraflyttet.

 

Alternativet: Ja. Vi ønsker ikke, at 5.2 ordningen skal misbruges til fordel for boligspekulanter og til ulempe for lejerne. Derfor er vi nødt til at se hvordan vi kan ændre 5.2 reglen så dette ikke finder sted.

Dansk Folkeparti: Ja. Udenlandske boligspekulanter har udnyttet 5.2-reglen til at presse priserne op. Det skal vi have gjort op med. Lejelejligheder skal ikke kun være for de rige.

Enhedslisten: Ja, Enhedslisten ønsker ikke et boligmarked, hvor kapitalfonde og andre kan tjene profit ved at udnytte 5,2 . Vi vil ændre 5,2 efter valget. Enhedslisten mener at boliger er til at bo i og ikke skal fungere som investeringsobjekter.

Klaus Riskjær: Ja. Kapitalfonde og pensionskassers mulighed for at lave rudimentære istandsættelser og ved investering af måske 250-300.000 i et lejemål da at kunne 3x lejen for nye tilflyttere skal standses omgående.

Radikale Venstre: Ja, det kræver hurtig politisk handling, når vi kan se, at der er noget åbenlyst galt.

Socialistisk Folkeparti: Ja. Vi ønsker at reglen ophæves. Lejemål skal ikke kunne flyttes væk fra ”omkostningsbestemt leje”.

Venstre: Både Ja og nej. En enig ordførerkreds har besluttet at nedsætte et hurtigtarbejdende ekspertudvalg, der skal beskrive den aktuelle brug af §5,2. Ekspertudvalget forventes at belyse de rejste spørgsmål ang. §5.2 om mulighederne for at hæve huslejerne markant. Herunder forventes en vurdering af det fastlagte renoveringsbeløb pr. kvm som forudsætning for adgangen til at hæve huslejen.

Socialdemokratiet: Ja. Der er behov for at stramme lovgivningen, så udenlandske kapitalfonde begrænses i at opkøbe billige lejeboliger med henblik på at tjene hurtige penge gennem store huslejestigninger. Udenlandske kapitalfonde skal ikke tjene penge ved at presse almindelige lønmodtagere ud af byen.

Læs mere om 5.2 moderniseringer her: Tema om 5.2 moderniseringer

 

Parallelsamfundspakken

Spørgsmål 3: ”Parallelsamfundspakken”

Ønsker I at fastholde den såkaldte ”40 % regel” for ”hårde ghettoområder”?

40 % reglen medfører at maksimalt 40 % af boligerne i ”hårde ghettoer” må være almene familieboliger (Almenboligloven§ 168 a). Dette kan enten ske ved fortætning, omdannelse, salg eller nedrivning.

 

Alternativet: Nej alternativet bakker hverken op om parallelsamfundspakken som helhed eller 40% reglen. Argumentation her: https://mobiltv.ft.dk/video/20181/salen/24/0h26m10s?ss

Dansk Folkeparti: Ja. Det er afgørende vigtigt, at vi får brudt parallelsamfundene i ghettoerne op.

Enhedslisten: Nej. Enhedslisten mener at reglen er tåbelig og meget problematisk. Det giver ikke mening at fjerne almene familieboliger, når der er et så stort pres på boligmarkedet, uden samtidig at pege på hvor der i stedet skal findes tilsvarende boliger. Hvis der skal fjernes bolig – på den ene eller anden måde – er det ikke noget der skal trækkes ned over hovedet på beboere, men noget der skal ske i tæt dialog og i overensstemmelse med beboerdemokratiet i de almene boligforening. 

Klaus Riskjær: Ja. Vi lever med reglen som den er, men vi ønsker helt andre løsninger på koncentrationsproblemerne. Vi ser gerne at den tomme boligmasse i mange landkommuner istedet for at blive nedrevet med tilskud istedet gives istandsættelsesbudgetter og mentorordning fra lokale håndværkere, så man kan tilbyd et helt andet alternativ for familier der vil prøve noget andet. Sådan udflytning i mindre bysamfund mener vi også vil hjælpe på integrationen. Den almene sektor skal ikke være dem der løser dette problem idet der skal nytænkes helt andre løsninger.

Radikale Venstre: Nej. Regeringen og Socialdemokratiets politik skaber desværre utryghed i Danmarks almene boliger. Det giver ikke mening at gode boliger skal rives ned, blot fordi nogle af ens naboer mangler et arbejde. Nedrivning får ikke folk i job. Mange af områderne mangler kun at få nogle få mennesker i arbejde, så kan de komme af ghettolisten. Her giver det ikke mening at rive gode boliger ned.

Socialistisk Folkeparti: Ja. Reglen er ikke groet i vores baghave, men vi mener, at det er nødvendigt at sætte ind overfor parallelssamfund og en forfejlet boligpolitik, der har delt Danmark og danskerne op efter etnicitet og indkomst. Vi arbejder dog for at der skal være fleksibilitet og dispensationsmuligheder, især for de mindre områder, hvor reglen ikke giver mening.

Venstre: Ja. Vi har jo også støttet de dispensationsmuligheder, der er indlagt i aftalen, og som på det seneste rent faktisk har været brugt.

Socialdemokratiet: Ja. Socialdemokratiet ønsker en blandet beboersammensætning i vores byer. Det kræver blandede boligformer både i de udsatte boligområder og i områder med få almene boliger. Vi har derfor sikret, at der ved salg af almene boliger i de hårdeste ghettoer er et økonomisk incitament for boligorganisationerne til at bruge provenuet på at bygge nye almene boliger andre steder. Omvendt er det også nødvendigt med blandede boligformer i de udsatte boligområder, hvor almene familieboliger som regel er den dominerende boligform. Vi ser derfor 40 procentkravet som et nødvendigt redskab til at sikre en mere blandet beboersammensætning i de mest udsatte boligområder.

Læs LLO´s høringssvar her: Høringssvar om Parallelsamfundspakken