For nylig kom en ung mand ind i medlemsrådgivningen i LLO Hovedstaden. Han fortalte, at han havde lejet en lejlighed af en større pensionskasse, men at han altså syntes lejen var meget dyr – og spurgte, om LLO ikke kunne gøre noget ved det? Den unge mand betalte 1.609 kr. pr. kvadratmeter pr. år – eller 7.000 kr. om måneden + 900 kr. i forbrug – for en helt almindelig to-værelses på Østerbro. 

Under den sag, der fulgte i huslejenævnet, fremgik det, at pensionskassen havde brugt 240.000 kr. på at sætte boligen i stand, alt inklusive, dvs. også vedligeholdelse - og at der for denne udgift beregnedes en lejeforhøjelse på ikke mindre end 50.523 kr., svarende til et afkast på 23,5 % af investeringen. Huslejenævnet satte dog siden afkastet ned til 12 pct.

Denne historie er på ingen måde enkeltstående. I København udlejes næsten alle lejligheder efter boligreguleringslovens § 5, stk.2 - med samme store afkast til udlejer - mange af dem pensionskasser.

Claus Højte, direktør i LLO Hovedstaden, siger: ”Hvis vi skal have en privat udlejningssektor i København, der kommer andre end udlejerne til gode, så må Folketinget træde i karakter og afskaffe boligreguleringslovens § 5, stk. 2 – den såkaldte moderniseringsparagraf”. 

(Side 3)

”Ministeren vil ikke ændre loven, kun forbedre vejledningen”, siger LLO’s landsformand Helene Toxværd om den kortlægning af problemer i sagsbehandlingen af skimmelsvamp, som regeringen nu har afsluttet. Arbejdet med kortlægningen blev sat i gang i den daværende SR-regerings tid. Nu er det så V-regeringens minister for boliger, Inger Støjberg, der har afsluttet arbejdet.

Men LLO er langtfra tilfreds med den måde, arbejdet er blevet afsluttet på. LLO stillede tre helt konkrete lovforslag, som ministeren ikke har taget til sig. Ministeriet anbefaler blot, at hver enkelt kommune udarbejder faste interne procedurer for kommunens administration af skimmelsvampsager. Herunder procedurer der sikrer, at en ejendom ramt af skimmelsvamp ikke udlejes igen, før der er gennemført en udbedring af skaderne.  ”Det er ærgerligt, at ministeren og regeringen ikke tog vores forslag til sig”, siger Helene Toxværd, ”for det betyder, at vi gang på gang vil løbe panden mod en mur, når vi vil hjælpe lejerne. ”

(Side 22+23)

OECD fastslår i sin nye rapport, maj 2016, at ejerboligmarkedet i Danmark risikerer at løbe ind i en ny bolig boble. Samtidigt skriver OECD økonomerne, at liberaliseringen af låneformerne og afdragsfrie lån i høj grad var årsag til boligboblen i Danmark i midten af 00'erne. For at hindre en kommende boble i ejerboligsektoren, tager OECD en gammel traver frem, nemlig liberalisering af lejeboligmarkedet.

OECD foreslår på side 61,

1. at lejefastsættelsen i den private udlejningssektor åbnes for mere fleksibilitet, ved at lejen kan justeres efter en sammenligning med lejen for forskellige typer af kvalitet, og
2. at det bliver nemmere at få en lejestigning til en mere markedskonform leje ved genudlejning, ved at sænke kravet til udlejers investering i forbedringer af lejligheden.

Forslag 1 vil betyde, at lejen for ældre lejligheder, der ikke er moderniseret, kan forlade det omkostningsbestemte lejefastsættelsessystem og stige i husleje, hvis beliggenheden eller kvaliteten er bedre end gennemsnittet for tilsvarende kvalitet.

Forslag 2 betyder, at udlejer ikke længere ved genudlejning i samme grad behøver at investere i forbedringer af lejligheden, for på den måde at få lov til at træde ud af det omkostningsbestemte lejefastsættelsessystem og leje ud til en friere mere markedsbestemt leje.

Begge forslag vil på sigt fjerne den omkostningsbestemte leje fra den privatejede udlejningssektor, og i stedet indføre frimarkedsleje i Danmark. Virkningerne af dette er:  

- At huslejeniveauet i privat udlejning i regulerede boliger vil stige voldsomt. Dreamgruppen (en forskergruppe under Realdania) beregnede 61,8 % i gennemsnit og en fordobling i København. Samfundets udgifter til individuel boligstøtte vil eksplodere.

- At de privatejede udlejningsboliger kun kan bebos af de bedre indkomster, med den følge at storbyerne gentrificeres og ensrettes beboermæssigt uheldigt.

- At den almene udlejningssektor bliver boligsocialt overbelastet, fordi den private udlejningssektor ikke længere tilvejebringer boliger, som lavindkomsterne kan betale.

- At lavindkomsterne kommer til at betale en relativ unfair høj pris for en lejebolig.

På det samfundsmæssige plan vil huslejestigningerne medfører, at boligefterspørgslen falder, boligforbruget falder, huspriserne falder og boligbyggeriet stagnerer. Det er på denne måde, at OECD vil dæmme op for truslen om stigende huspriser.