Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

30-08-2019

Studerende og lejebevægelsen udgiver “5 gode råd” til boligsøgende studerende

Tusindvis af nye studerende starter på uddannelser landet over, og mange skal derfor finde tag over hovedet i nye byer. Det presser et allerede presset boligmarked, hvor der er alt for få boliger relativt til mængden af studerende. Rigtigt mange unge og studerende oplever derfor at havne i usikre lejeforhold, eller ender i udsatte situationer når de skal ind på boligmarkedet. Derfor har Danske Studerendes Fællesråd (DSF) sammen med Lejernes Landsorganisation (LLO) i fællesskab udgivet 5 gode råd til unge og studerende, inden der underskrives lejekontrakter. 

Rådene hjælper bl.a. de studerende med at navigere i om lejekontrakten er i orden, at undgå prisstigninger og indberette fejl og mangler inden for 14 dage. Sammen med studenterrådene på landets universiteter har Danske Studerendes Fællesråd og Lejernes Landsorganisation trygt tusindvis af flyers og omdelt materialet digitalt til nye studerende i hele landet.  

 

Formand for DSF, Johan Hedegaard Jørgensen udtaler:

"Der er massive boligproblemer for studerende hvor mængden af reelt tilgængelige studieboliger overhovedet ikke er fulgt med behovet. Det gør at studerende i stigende grad er desperate for at få tag over hovedet, især i og omkring studiestarten gør det denne gruppe særligt udsat for usikre lejeforhold.” 

 

Formand for LLO, Helene Toxværd udtaler: 

”Det er svært at få foden ind på boligmarkedet, hvis du ikke har en høj indtægt eller ikke har været skrevet op på venteliste i lang tid. Studerende er derfor særligt hårdt ramt.” Helene forsætter ”Vores besked til de studerende er, at de har rettigheder som lejere, og at vi kan hjælpe dem, hvis de får problemer med deres udlejer. De skal også vide hvordan de undgår at falde i de ”fælder”, som vi desværre ser nye studerende falde i hvert år.”

 

Boligmanglen i de større studiebyer er de sidste år eksploderet, og en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri peger på at der akut mangler 22.000 studieboliger for at dække studiestarten. Mange studerende ender derfor med at bo midlertidigt, usikkert eller med et betale urimeligt høje priser for meget små lejemål. Hos DSF er man glade for kampagnen, men mener at oplysning ikke kan stå alene - der skal politisk handling til. Hertil uddyber Johan: 

Vi laver den her kampagne for at informere og hjælpe nye studerende så de ikke bliver klemt, men problemets rod findes hos de politikere der i alt for mange år har siddet på hænderne og ikke har taget et voksende problem seriøst - det kræver at der bygges mange flere betalelige boliger, og hellere i år end næste år” 

 

For yderligere kommentarer eller spørgsmål, kontakt formand for Danske Studerendes Fællesråd, Johan Hedegaard Jørgensen på johan@dsfnet.dk eller på tlf: 28 19 45 00 

Formand for Lejernes Landsorganisation, Helene Toxværd på tox@llo.dk eller tlf: 20 60 96 65 

Læs mere…
05-07-2019

5-0 til Thomas i Højesteret

LLO hjalp///                                                                                       Af Kjeld Hammer

 

Efter 6 års usikkerhed og fem retsafgørelser, kan Thomas Bisgaard nu blive boende i barndomshjemmet.

Den svært handicappede Thomas Bisgaard i sin kørestol var oppe imod de helt store spillere, da han for første gang i sit liv indfandt sig i Højesteret den 21. Juni 2019.

I 6 år havde han ventet i usikkerhed på, om han kunne blive boende i sin trygge stuelejlighed i Valby på grund af ejerens varslede huslejestigninger. Det sted, hvor han er vokset op, og hvor han havde indgået en uopsigelig lejekontrakt med sikkerhed for netop ingen huslejestigninger. Oveni de varslede lejeforhøjelser fik han alle sine handicap-foranstaltninger i køkken og bad fjernet under den påtvungne byfornyelse. Resultatet: Thomas kunne ikke længere nå op og røre i sine gryder, fordi køkkenbordet var hævet. På hele 10 punkter blev lejligheden forringet, men ejeren kunne hente et stort økonomisk tilskud for sin kommunalt-godkendte byfornyelse!

 

Thomas Bisgaard ved trappen til Højesteret. Efter seks år kan han nu ånde lettet op.

 

Husen og Gaihede tabte

Imod sig i Højesteret havde Thomas landets absolut førende udlejer-advokat, Anne Louise Husen, der i anledning af sagen i Højesteret havde overtaget fra yngre advokatkolleger i firmaet. Husen førte sagen om Thomas huslejeforhøjelse for udlejeren, der er en af hovedstadens store spillere på det københavnske ejendomsmarked, Ragn Gaihede (Gaihede Ejendomme ApS).

Men ekspertisen hjalp ingen af dem. Husen og Gaihede tabte med et brag i Højesteret, hvis fem dommere afsagde dommen d. 1. juli 2019. Det blev 5-0 til Thomas Bisgaard.

Husen havde håbet på at vinde et vigtigt princip, som hun havde sat en livslang erfaring og megen prestige ind på. Hendes klient, Ragn Gaihede, havde håbet på en pæn huslejeforhøjelse og iflg. Thomas også på at kunne få sine egne familiemedlemmer ind i lejligheden, når han blev tvunget til at flkytte ud. I stedet må Gaihede selv til lommerne endnu engang. Tilsammen har sagen kostet ham et sekscifret kronebeløb. Først vandt Thomas, støttet af LLO, sagen i huslejenævnet, men tabte derefter i ankenævnet. Så tabte han i boligretten, men vandt så sin sag ved Østre Landsret. Og nu altså i Højesteret, der var femte retsinstans.

 

Første sag i Højesteret

sin side havde Thomas Bisgaard's advokat Mikkel Jarde fra advokatfirmaet Nordia. Sagen var hans første i Højesteret. I Højesteret gav de to advokater hinanden med Jarde's formulering et "fair modspil" og Jarde tøver ikke med at kalde Husen "ekstrem kollegial".

 

Advokat Mikkel Jarde vandt sin allerførste sag i Højesteret. Han kalder dommen "klar og logisk begrundet", men var ikke på forhånd sikker på udfaldet.

 

Besked pr. telefon

51-årige Thomas er glad. Han fik straks efter dommen overbragt den gode nyhed i telefonen af faderen, Ole Bisgaard, og delte glæden med én af sine døgnplejere fra Københavns Kommmune. Endnu ved han ikke, hvordan det skal fejres, siger han, men han regner med, at det bliver en middag ude i byen med faderen.

 

Glædestårer

Vi Lejere  træffer en glad og rørt Ole Bisgaard tre timer efter dommen.

Hvad siger du til dommen?

"Glæden er stor her i lejligheden. Vi har grædt sammen i dag og det har været glædestårer.Vi er meget lykkelige. Jeg skyndte mig at sende en fin flaske champagne ind på kontoret til Mikkel Jarde. Nu har vi åbnet en flaske selv og købt ind til god mad. Det skal nok blive fejret.

Efter de 6 års uvidenhed om Thomas kunne blive boende, er det nu afgjort, at det kan han. Så selvfølgelig er vi meget tilfredse. Det har været en lang dræbende omgang med op- og nedture. Vi er LLO meget taknemmelige for at have vejledt os både i starten og  også senere været behjælpelig med at finde de rigtige folk til os. Jeg er meget taknemmelig. Og fem dommere for bordenden i Højesteret kan ikke sådan tage fejl."

 

"Klar og logisk begrundet" dom

Advokat Mikkel Jarde er som Ole Bisgaard først og fremmest glad på Thomas vegne. "Han har måttet leve længe med denne langvarige sag, og det må være en stor lettelse for ham at få sat et endegyldigt punktum. Højesterets dom forekommer desuden både at være klar og logisk begrundet", siger han og tilføjer, at han på trods af sin egen vurdering af sagen ikke var sikker på udfaldet. "Usikkerheden skyldtes dels, at lejeloven umiddelbart er tavs om muligheden for gennemførelse af forbedringsforhøjelse i uopsigelige lejemål og dels, at det af de almindelige bestemmelser til lejekontrakten faktisk fremgår, at lejen kan ændres efter den til enhver tid gældende lovgivning. Med dommen har Højesteret imidlertid slået fast, at lejeloven ikke indeholder fornøden hjemmel til at varsle forbedringsforhøjelser i uopsigelige lejemål og at de almindelige bestemmelser i lejekontrakten samtidig ikke indeholder et tilstrækkeligt klart og tydeligt forbehold for at kunne gennemføre lejeforhøjelser til trods for den aftalte uopsigelighed".  

 

Ikke stilling til forringelserne

Interessant nok har Højesteret ikke taget stilling til udlejerens såkaldte "forbedringer" af lejligheden, som af Thomas tværtimod opfattes som stærkt forringende for hans mobilitet som handiccappet. Jarde siger, at "selvom det måske havde været ønskværdigt, har Højesteret med dommen ikke taget stilling til, om det har nogen betydning, at arbejderne udført i lejemålet som følge af lejerens særlige behov som bevægelseshæmmet konkret ikke har virket som en forbedring - men efter lejerens opfattelse derimod som en forringelse – af lejemålet. Altså om forbedringsarbejder skal bedømmes objektivt eller vurderes ud fra den enkelte lejers subjektive forhold.”     

 

Kage til kontoret

Hvordan fejrer man sin første sejr i Højesteret?

"Hos os giver man typisk kage til kontoret, når man vinder en stor sag. Det må dog vente til august, fordi mange allerede er taget på sommerferie. Da det både er min første sejr og min første sag i Højesteret, og derfor en særlig anledning, kan vi jo passende samtidig åbne den champagne, som Thomas og Ole har overbragt til mig som tak for indsatsen.”

Læs mere…
27-06-2019

Endelig får Danmark igen et boligministerium og en dygtig og dedikeret boligminister!

Lejernes LO

Reventlowsgade 14, 4. sal

1651 København V

www.llo.dk

llo@llo.dk

Presse tlf. 33 86 09 21

 

Til Pressen!

Lejernes Landsorganisations fremsender denne pressemeddelelse, hvorfra der frit kan citeres:

Stort tillykke til Kaare Dybvad;

Endelig får Danmark igen et boligministerium og en dygtig og dedikeret boligminister!

I LLO ønsker vi boligminister, Kaare Dybvad, et stort tillykke med udnævnelsen.

Fra Kåre Dybvads tid som boligordfører, kender vi ham som en seriøs arbejdende politiker; rolig, saglig, og dybt nede i substansen på sit fagområde. Og selvom vi ikke altid har været enige, så har der været et godt og tillidsfuldt samarbejde, et samarbejde som vi i LLO har sat stor pris på.

Store opgaver kræver ressourcer og samarbejde – og LLO er klar til at bidrage

Der ligger store og svære opgaver til den nye minister, bl.a. punkterne fra ”forståelsespapiret”, men også de mange punkter fra Socialdemokratiets ambitiøse boligpolitisk plan der kom under valgkampen.

Alene af forståelsespapiret lyder opgaverne på at:

  • • Tage “et opgør med udenlandske kapitalfondes opkøb af billige lejeboliger”
  • • Lade kommunerne stille krav om op til 33% almene boliger ved byggetilladelser
  • • At vurdere om “ghettoplanens” dispensationsadgang er tilstrækkelig, (dog ikke i de største byer).

I LLO har vi altid kunne mærke Kaare Dybvads engagement og fokus på et Danmark i balance – bl.a. med spørgsmål lige fra andelsboliger, over udsatte boligområdet og til det seneste arbejde mod udenlandske kapitalfondes opkøb og omdannelse af lejeboliger. Og vi glæder os, også på den baggrund, til det fremtidige samarbejde.

Tak for kampen, Ole Birk Olesen

LLO vil desuden benytte lejligheden til at takke den afgående transport-, bygnings-, og boligminister, Ole Birk Olesen for samarbejdet. Vi har haft endog meget forskellige holdninger til aktuelle boligpolitiske spørgsmål, men vi er som aktør på området blevet behandlet ordentligt, f.eks. med rimelige høringsfrister til lovforslag, og med inddragelse i diverse arbejdsgrupper og ekspertudvalg. Det vil vi gerne kvittere for.

 

Med venlig hilsen

Lejernes Landsorganisation

Helene Toxværd

Landsformand

Læs mere…
26-06-2019

Formanden for LLO, Helene Toxværd, byder den socialdemokratiske regering velkommen

I valgkampen slog LLO til lyd for, at vi skulle have en ny regering – det har vi nu fået og tak for det!

Vi har også fået et ”aftalepapir”, der udstikker den overordnede politiske retning. Det er helt afgørende for LLO, at byerne ikke kun bliver for de rige. Aftalepapiret imødekommer bl.a. vores ønske om et opgør med kapitalfonde og § 5.2., flere almene boliger og en fornyet chance for at se på f.eks. kravet om højst 40% familieboliger i udsatte boligområder…  Også tak for det!

Nu venter vi spændt på den nye regerings sammensætning og den konkrete resortfordeling!  Boligområdet trænger efter mange års nedprioritering til igen at få sit eget samlede ministerium og en boligminister, der vil prioritere disse områder.

Det politiske aftalepapir "Retfærdig retning for Danmark" kan læses i sin helhed her.

Det boligpolitike område omhandles specifikt på side 14.

Læs mere…
23-11-2018

Ghettopakke vedtaget – kampen for almene boliger stopper ikke

Folketingets partier (bortset fra Enhedslisten, Radikale og Alternativet) vedtog i dag den såkaldte ”ghettopakke”.

Pakken er født med den forestilling, at det er de almene boliger, der er problemet. Det er det ikke. Det er de almene boliger, der er løsningen.

Pakken vil løse ”ghettoproblemerne” ved at tvinge andelen af almene familieboliger ned i de berørte områder. Dette betyder at de eksisterende boliger enten skal sælges, nedrives eller omdannes til ungdoms- eller ældreboliger. Andelen kan også blive mindre ved at der bygges mere nyt, der ikke er alment i området.

Der har været forskellige versioner af pakken fra regeringen fremlagde forslaget i marts til at det nu er vedtaget. Ændringerne har gjort det oprindelige udspil bedre, da man er kommet af med de forslag, der ville have tømt landsbyggefonden for midler, og givet få muligheder for at grænsen for hvor mange almene boliger der må være i boligområdet kan forhøjes, under visse omstændigheder.

Desværre er det dog også som noget nyt blevet muligt for kommunerne at sætte de almene boligselskaber udenfor indflydelse, når der skal laves en plan for hvordan andelen af almene boliger skal sættes ned.

Forslaget er samlet set et tilbageskridt i forhold til den nuværende lovgivning, men en forbedring i forhold til det oprindelige og deciderede lejerfjendtlige udgangspunkt.

Konsekvenserne står nu klart: 

  • De almene boliger, der bliver solgt til private investorer, er de samme boliger som tidligere -bare dyrere.
  • Der er stadigvæk gode boliger, der skal rives ned -blot fordi de er almene familieboliger.
  • Beboernes sociale problemer forsvinder ikke af at flytte dem.
  • De øvrige almene boligafdelinger vil opleve et større pres.

Vedtagelsen af ghettopakken er et nederlag for alle der holder af almene boliger og for LLO stopper kampen ikke her. Vi vil blive ved med at kæmpe for gode boligforhold til alle og for de enkelte lejeres indflydelse på eget hjem.

Kontaktoplysninger: 
Tlf. 33 86 09 21 og llo@llo.dk

Læs mere…
09-05-2018

Pressemeddelelse LLO -reaktion på regeringens boligaftale:

Den almene boligsektor blev reddet, men nogle få beboere betaler en høj pris for det.

Finansieringen af regeringens udspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund i 2030” kom på plads d. 8. maj i en aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Forringelserne af ydelsesstøtten blev taget af bordet, og dermed skulle lejerne ikke betale de 13 mia. frem til 2045, som regeringen havde lagt op til. Dette betyder at Landsbyggefonden, der fungerer som de almene lejeres opsparing, ikke bliver tømt og at de almene lejere dermed undgår en faldende boligstandard og højere huslejer. Aftalen fra 8. maj er dermed, at Landsbyggefonden fortsat skal finansiere det, fonden normalt finansierer: renoveringer, boligsociale tiltag etc.

D. 9. maj indgik regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti en aftale om udmøntning af boligdelen af regeringens såkaldte ”ghettoplan”.

Den nye aftale ligner – desværre -  på en lang række punkter regeringens oprindelige plan fra marts 2018, - bortset fra finansieringen. De vigtigste tiltag i planen er:

  1. Beboerdemokratiet bliver i højere grad styret af boligministeren, kommunerne og boligorganisationen, fremfor beboerne selv. Beboerne har altså ikke det sidste ord, når det skal besluttes om deres boliger skal sælges eller rives ned.
  2. De såkaldte ”ghettokriterier” ændres, så flere boligområder nu bliver omfattet. Med andre ord flytter man målstolperne igen. Fremover vil der alene kunne være tale om en ”ghetto”, hvis andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct. (ellers er man et udsat boligområde).
  3. Det fastholdes at, de såkaldte ”hårde ghettoområder”, maksimalt må have 40 % almene familieboliger. Der kan dog gøres en undtagelse under særlige omstændigheder.
  4. Salg af almene boliger fastholdes som et middel til at nå målet på de 40 %, som noget nyt skal salgsprovenuet kunne gå til at købe grunde til almene boliger i andre områder.
  5. Rettighederne ved genhusning for de beboere, der får nedlagt eller solgt deres bolig, er stadigvæk uoverskuelige og uklare. Med den nye aftale, er det aftalt at lejerne skal genhuses ”internt i boligområdet”. Det er uvist hvor disse boliger skulle komme fra, når nu deres bolig netop er revet ned eller solgt til andre. Der er heller ikke nævnt hvilken husleje de skal betale.
  6. ”1-kilometers-reglen” gennemføres, selvom nyere praksis fra Højesteret viser, at det er overflødigt. Dette vil have mange utilsigtede konsekvenser. Lejere kan eksempelvis risikere at blive sat på gaden, hvis de bliver udsat for vold af et andet medlem af husstanden.

Aftalen af 9. maj betyder samlet set, at hvis hr. og fru Hansen har for mange naboer, med en lav indkomst og en kort uddannelse, så risikerer de at blive smidt ud af deres bolig. Det gælder også selvom de stemmer nej til nedrivning eller salg på et afdelingsmøde og de kan ikke være sikre på at få en lignende bolig til en lignende husleje. Regeringen anslog i sin tid, at dette forslag vil berøre 11.000 husstande. Vi ved dog ikke hvor mange, der præcist er tale om efter ”ghettokriterierne” blev ændret.

Samlet set er der med aftalen af 9. maj tale om en klar forbedring i forhold til det nærmest lejerfjendske udgangspunkt i regeringens udspil fra marts 2018, men der er tale om en række tilbageskridt i forhold til den nuværende lovgivning, for de personer der bliver omfattet af de nye regler. Tusindvis af almene lejere, der hver dag står op og passer deres arbejde, betaler deres skat og i øvrigt opfører sig ordentligt, bliver nu kastebold i Folketingets kamp mod de såkaldte parallelsamfund.

Aftalen af 9. maj har således åbenbart været prisen for, at lejernes opsparing i Landsbyggefonden ikke bliver tømt.

For familien Hansen der nu går en utryg og usikker tid i møde på et af de meste centrale livsvilkår, deres bolig, er det en meget høj pris at betale.

 

Pressekontakt:

LLO’s landsformand Helene Toxværd tlf. 20 60 96 65:

 

Bilag:

De nye ”ghettokriterier” [citeret fra aftalen d. 9. maj]

Der gælder hermed følgende ghettokriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:

 

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.

3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.

 

På baggrund af ghettokriterierne defineres følgende områdelister, som lægges til grund for målretningen af de indsatser, der igangsættes:

A. Udsatte boligområder opfylder mindst to af ghettokriterierne 1 til 4.

B. Ghettoområder opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4 og opfylder tillige kriterie 5.

 

Læs mere…
30-03-2018

Holtbjerg lejertillidsmænd og LLO Herning i fælles modstand mod ghettoplanen

Lejernes Landsorganisations bestyrelse i Herning har afholdt fællesmøde med formænd/repræsentanter for bestyrelser i Holtbjerg bydelen i Herning.

Baggrunden for mødet var den alvorlige situation, som er opstået for de almene lejere på Holtbjerg og de almene leje i Herning, som var indstillet til at få renoveret deres bolig, gennem de opsparede midler i Landsbyggefonden.

Landsbyggefonden er oprettet for at sikre, at når almene boliger trænger til istandsættelse, så kan Landsbyggefonden træde til med støtte til renoveringen. Pengene i Landsbyggefonden kommer fra lejernes huslejebetalinger. Når lånene i det almene byggeri er betalt ud, fortsætter lejerne med at betale til Landsbyggefonden, for dermed at få renoveret deres lejemål når boligerne trænger til i istandsættelse.

Med regeringens ghettoplan lægges der nu op til, at 12 milliarder kroner af lejernes penge bruges til  ombygning, nedrivning og salg af almene boliger i de udsatte boligområder (som kun er 4% af de almene boliger).

Alene i Herning er der afsat 492 millioner kroner til renovering af over 1300 boliger.

Fra mødet udtales det: “Hvis regeringens “tyveri” af lejernes opsparede midler gennemføres, kan lejerne på Fredhøj, Sønderager, Porshøj, Sjællandsparken, HC Ørstedvej og Fredbovej godt se i vejviseren efter de planlagte renovering.

Det kan ikke passe, at de almene lejere skal fratages deres egne penge. Det vil svare til, at regeringen konfiskerede parcelhusejernes friværdi og låneomlægningsgevinst!”

Ud over en forringet boligstandard går Herning glib af byggearbejdspladser for næsten en halv milliard kroner!

Holtbjerg er ikke på ghettolisten, men regeringen foreslår en ny liste over udsatte boligområder, hvor lejerne kan blive udsat for mange ubehagelige ting. På denne liste optræder Holtbjerg. De foreslåede indgreb består af:

Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder.

Opsigelse af lejere når almene boliger skal nedrives eller sælges til private.

Fra fællesmødes udtrykkes den skarpeste protest mod, at almene lejere fremover vil kunne opsiges og smides ud af deres lejemål. Uopsigelighed i lejen har hidtil været en helt grundlæggende rettighed i Danmark.

At nedrive boliger på Holtbjerg vil være hul hovedet. Der mangler billige lejeboliger i Herning. Derimod er der et stort behov for renovering af de ældste boliger på Holtbjerg.

“At sælge ejendomme derude til private udlejere vil kun medføre een ting, nemlig højere huslejer og det vil kun gavne byens udlejere.”

Den almene boligform er ikke problemet, men løsningen. Der er brug for flere spekulationsfri boliger.” udtrykkes det fra mødet.

Sluttelig opfordrer mødedeltagerne til, at der protesteres mod regeringens overgreb mod Holtbjerg og hele den almene boligsektor. De almene boliger er en meget vigtig del af det danske velfærdssamfund - og det skal vi værne om - ikke nedbryde!

Afdelingsformand Svend Erik Jensen, Holtbjerg.

Afdelingsformand Jesper Schreiber, Holtbjerg.

Afdelingsformand Bente Christiansen, Holtbjerg.

Bestyrelsesmedlem Thomas Frost, Holtbjerg.

Bestyrelsesmedlem Hans Agerup LLO

Bestyrelsesmedlem Marius Kristensen LLO

Bestyrelsesmedlem Michael Thomsen LLO

Bestyrelsesmedlem Dennis Jespersen LLO

Bestyrelsesmedlem Lars Dohn LLO

Formand Jørgen Andersen LLO

Læs mere…
02-03-2018

LLO: Almene boliger er ikke problemet - giv lejerne den tryghed, de fortjener

Regeringen fremlagde sin plan ”Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030” i går. LLO mener, at regeringens fokus på at bekæmpe problemerne i udsatte boligområder er både nødvendig og helt rigtig. Det er afgørende for LLO, at alle danskere kan føle sig trygge i deres hjem og boligområde. Det er godt, at der gøres noget for beboernes tryghed, fx ved at holde hårde kriminelle ude af områderne.

Har regeringen et problem med almene boliger?

Desværre er forslaget præget af en generel fjendtlighed imod almene boliger. Denne holdning ligger som en skygge over hele projektet og betyder, at en del af tiltagene går ud på at afskaffe almene boliger - ikke gøre dem bedre eller forbedre beboernes liv. Pakken mangler for eksempel helt tiltag for at få folk i uddannelse og job.

LLO ønsker byer med plads til alle og hvor alle samfundsgrupper kan bo sammen – altså blandede byer. Og i den forbindelse virker kravet om, at almene familieboliger maksimalt må udgøre 40% af et område, ikke særligt fornuftigt. Med mindre man altså tror, at det er boligstørrelsen og selve ejerformen, der er skyld i de sociale problemer.

Regeringen sparker nogle åbne døre ind

Flere af regeringens forslag er allerede virkelighed. Eksempelvis bruges den fleksible udlejning allerede i alle belastede boligområder og kommunerne anviser ikke folk på kontanthjælp til disse. Men det er fint at forbedre integrationsindsatsen til områderne.

Lejerne bør have større tryghed

I LLO er vi enige i, at man også som almen beboer har ret til at leve sit liv uden at skulle være bange for hårde kriminelle, men om man opnår dette ved at fordoble straffene er nok mere tvivlsomt. I LLO ønsker vi, at dømte, hårde kriminelle kan holdes væk fra de boligområder, hvor de begår kriminaliteten. Hvilke metoder dét kræver, bør undersøges inden der lovgives.

Det skal ikke være nemmere at smide uskyldige lejere ud

Regeringens forslag lægger op til, at lejerne skal kunne opsiges, hvis en privat investor ønsker at købe deres almene boligafdeling, hvilket kommer til at ske, hvis regeringen får flertal for sit forslag. Forslaget bryder med alt, hvad der er og hidtil har været gældende dansk lov. Og det er et alvorligt og meget væsentligt indgreb i lejernes fundamentale beskyttelse. LLO kan derfor ikke støtte dette forslag, og det hjælper ikke meget, at lejerne loves genhusning i forbindelse med salg, når denne genhusning ikke er klart defineret. 

For hvad skal den lovede genhusning omfatte? Skal det være genhusning til samme husleje eller i samme kommune, med samme antal beboelsesrum i samme boligstandard, eller …? 

Dette er væsentligt at få afklaret, da det er alle lejere i kategorien ”udsatte boligområder”, der kan blive ramt af disse opsigelser. Det svarer til 120.000 beboere - omtrent det samme som hele Aalborgs befolkning. Det forslag giver ikke tryghed til beboerne. Tværtimod

Parallelsamfund er et samfundsproblem – derfor skal hele samfundet betale for løsningen

Regeringen lægger op til at bruge 12 milliarder kroner af Landsbyggefondens midler til at finansiere dele af indsatsen. Der er med andre ord tale om midler til vedligeholdelse, som de almene lejere har betalt som en del af deres husleje.  Det er helt urimeligt, at beboerne i alle landets almene afdelinger nu kan risikere at vente længere på at få skiftet vinduer eller tage som følge af regeringens forslag.

Husk beboerdemokratiet

Der er helhedsplaner eller helhedsplaner undervejs for alle de ”hårde ghettoområder”. Det der tilføjes nu er, at staten kan nedrive et helt område, hvis boligorganisationen ikke makker ret. Det er vanskeligt at se, hvilken indflydelse lejeren har på sin bolig, hvis hendes stemme i boligafdelingen og i organisationsbestyrelsen blot kan ignoreres.

Husk at tale med de mennesker, det handler om

De borgere der bor i udsatte boligområder ved godt, hvor skoen trykker. Vi opfordrer regeringen til dialog med beboerne, inden der lovgives. Det er en god dansk tradition, at man taler om tingene og lytter til hinanden. Det giver bedre lovgivning, bedre boligområder og det giver et bedre samfund i sidste ende.

Hvad vil LLO?

I LLO mener vi, at det er godt, at regeringen tager problemerne i de udsatte boligområder alvorligt. Men mange af forslagene er noget, der allerede sker og andre af forslagene vil være grundlæggende ændringer i lejernes rettigheder, både hvad angår opsigelsesbeskyttelse og beboerdemokrati.

I LLO vil vi gerne have mere fokus på at skabe bedre liv og livskvalitet for dem, der bor i områderne, for det er vel det, det drejer sig om.

LLO hilser forslaget om mere politi i områderne velkomment, ligesom vi gerne ser, at langt flere af beboerne får mulighed for uddannelse og job og dermed mulighed for at blive en del af hele samfundet. Derfor skal alle de gode tiltag, der er i gang, få lov til at virke og gerne suppleres med nye tiltag, der fungerer for de mennesker, der bor i områderne. Det er ikke nok at flytte rundt på dem.

Læs mere…
06-02-2018

Almene afdelingsbestyrelser: Mere indflydelse tak!

Danmark har 600.000 almene udlejningsboliger. LLO har i en pilotundersøgelse spurgt bestyrelsesformændene i en række almene boligafdelinger om deres samarbejde med udlejeren – altså de almene boligorganisationer. En stor del af afdelingsformændene angiver, at afdelingsbestyrelsen ikke har haft reel indflydelse på brugen af anvisningsretten i bebyggelsen, ligesom en stor del af afdelingsformændene angiver, at man ingen eller kun ringe reel indflydelse har på ansættelse/afskedigelser af vicevært mv. Der er stor tilslutning til selv at vælge administrator i den almene familie. Endvidere at boligorganisationen som en pligt viser sammenlignelige udgifter ved fremlæggelse af budget. Ifølge undersøgelsen skal den også have pligt til at godkende sekretariatsaftaler med LLO, når de er vedtaget på et afdelingsmøde og ved urafstem-ning. Afdelingsbestyrelsernes svar viser også et ønske om, at beboerklagenævnet skal kunne nedsætte lejen ved mangler samt mulighed for, at boligsøgende kan se deres plads på ventelisten. Udgifter som følge af fejl i administrationen skal kunne pålægges alle afdelinger, siger de.
                                                                                                         

Vi Lejere side 3 og 4

Læs mere…
06-02-2018

Hvor er embedslægen for lejerne?

LLO’s Region Syd har bedt alle regionens kommuner om at redegøre for deres praksis, når borgere anmelder skimmelsvamp i deres bolig. Det har Hedensted, Horsens, Vejle, Sønderborg og senest Esbjerg og Kolding Kommuner beredvilligt svaret på. Derimod ikke Åbenrå og Haderslev, som blev spurgt første gang i september 2017. LLO konkluderer, at de to kommuner ikke ønsker at dele deres praksis med offentligheden.
Sammenfattende siger formanden for LLO, Horsens, James Arbøl, om svarene fra de seks kommuner: ”Det er ikke betryggende, at der i de fleste tilfælde bliver truffet en afgørelse, hvor det udelukkende er en bygningssagkyndig, som tager stilling til, om lejemålet er sundhedsfarligt. Og hvor er embedslægen i sådanne sager? I to af kommunerne (Hedensted og Sønderborg) viser tallene, at der er tale om stigninger i antallet af sager om skimmelsvamp. Hvor er kommunerne henne, når der ikke sker opfølgning på sagerne. Vi ved jo, at der ofte sker det, at nye lejere flytter ind og ”overtager” skimmelsvampen. For kommunerne tager ikke stilling til, hvad ejendommen fejler og udlejer bliver som regel heller ikke pålagt noget herefter. Vi oplever, at der - trods gode viljer i svarene - går år og dag inden der sker noget med lejemålet efterfølgende. Som regel får lejerne (eller os som deres repræsentant) heller ingen tilbagemelding. Vi føler simpelthen, at lejerne bliver svigtet”, siger James Arbøl.
                                                                                                                 

Vi Lejere side 7

Læs mere…
1 2 3 4 5 6 7 8 9  >

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser