En ny undersøgelse viser, at det at bo til leje i privat udlejning kan føre til hurtigere biologisk aldring.

Faktisk viser resultaterne, at boligforhold kan have en større indvirkning på biologisk aldring end faktorer som rygning og arbejdsløshed.

Det er vigtigt at bemærke, at studiet ikke er dansk og derfor ikke direkte sammenligneligt med danske forhold.

Studiet tager udgangspunkt af personer i Storbritanien. Her er det (i grove træk) jungleloven, der gælder på lejemarkedet: Der er ingen nævneværdig lejerbeskyttelse. Det betyder fx at lejere kan opsiges uden begrundelse, hvilket skaber usikkerhed om boligsituationen.

Lejere, som ikke bor privat, men i "social housing" oplever ikke den samme aldring. Social housing er kendetegnet ved en lavere husleje, opsigelsesbeskyttelse og bedre vedligeholdte ejendomme.

Undersøgelsen indikerer dermed, at ordentlige boligforhold kan medvirke til bedre sundhed og trivsel.

Forfatterne til undersøgelsen konkluderer: “Policies to reduce the stress and uncertainty associated with private renting, such as ending no-fault evictions, limiting rent increases and improving conditions, may go some way to reducing the negative impacts.”

Jeg læser resultaterne som en påmindelse om, at boligpolitik ikke bare handler om fortolkning af lejekontrakter, men at det er vores liv og sundhed, det handler om.

Et lille lyspunkt er dog, at hvis personerne oplever forbedringer eller ændringer i boligforholdene, kan de negative sundhedseffekter muligvis afbødes eller vendes.

Læs evt. også The Guardians artikel om undersøgelsen.

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

Ny lovgivning betyder, at flere tusind lejere risikerer lejestigninger - og de risikerer at komme med få dages frist.

Normalt skal huslejeforhøjelser varsles med tre måneders varsel, men der er dog undtagelser hertil.

En af undtagelserne er forhøjelser som blot skal "meddeles" og ikke "varsles".

Stigninger som skyldes udviklingen i nettoprisindekset (også kaldt NPI-reguleringer) sker som meddelelse -ikke varsling- og derfor med kortere frist.

Pga. en fejl i sammenskrivningen af lejeloven fra 2022, så udgik muligheden for NPI-regulering af visse kontrakter. Nemlig de kontrakter, der er indgået efter 1.7.2022 og hvor huslejen er fastsat efter reglerne i lejelovens § 19. Det er mit skøn at ca. 10-15.000 kontrakter er i denne katagori.

Folketinget lovliggør de ulovlige vilkår i kontrakterne med tilbagevirkende kraft.

Det får dog ikke virkning for lejerne pr. d. 1.1.2024, men typisk fra d. 1.4.2024 (dog længere tid, hvis lejerne har længere opsigelsesvarsel).

Problemet er dog, at med mindre lejerne læser Lovtidende, så ved de ikke, at denne huslejestigning kommer.

Hvis udlejer meddeler stigningen sidst i marts med virkning d. 1. april, så kan udlejer lovligt sætte huslejen op.

Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne har stillet spørgsmål til ministeren herom, men hun afviser med den tvivlsomme begrundelse at lejerne jo selv har indgået aftalen. -også selvom den aftale slet ikke var lovlig ved indgåelsen!

Det bør rettes op inden lovforslaget tredjebehandles d. 19 december.

Lejerne bør få et passende varsel fra deres udlejer om at et ulovligt vilkår lovliggøres og medfører en huslejestigning.

Det er kun rimeligt.

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

Billund Kommune har toppet EjendomDanmarks liste over “ejendomsvenlighed”.

Det sker til dels fordi kommunen er ureguleret.

Det betyder, at lejere i Billund kommune har færre rettigheder end de ca. 9 ud af 10 øvrige lejere i Danmark, der bor i såkaldte "regulerede kommuner".

Lejerne har dermed lavere beskyttelse ved:

1️⃣ Huslejefastsættelse
2️⃣ Huslejestigninger
3️⃣ Begrænsninger i vedligeholdelsespligt og flere andre forhold.

Det er fint nok at være stolt af lav kriminalitet og kort sagsbehandlingstid, men manglende lejerbeskyttelse er ikke noget at belønne eller fejre.

Ejendom Danmarks Baggrundsnotat om årlig undersøgelse af kommunernes ejendomsvenlighed  

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

Af Anders Svendsen, chefjurist i LLO Danmark

Det er et stort problem for retssikkerheden og rammer socialt skævt - også for lejerne - at småsagsgrænsen hæves.

Ordet "småsager" bruges om en særlig type retssager.

De føres som udgangspunkt føres uden advokat, men at retten i stedet hjælper med at forberede sagen.

I dag behandles sager på krav under 50.000 kr. som udgangspunkt på denne måde. Folketinget foreslår at sætte denne grænse op til 100.000 kr.

Danske Advokaters formand Jesper Rothe udtalte:

"Jeg er meget ked af, at beløbsgrænsen i de såkaldte småsager hæves til 100.000 kr. Det er mange penge for de fleste mennesker, og det vil ramme socialt skævt og i praksis betyde, at langt flere vil stå helt uden advokathjælp i denne type sager”.

Det rammer hovedet på sømmet.

Din modpart kan nemlig sagtens møde med advokat alligevel. Det er ikke forbudt.

Forsikringsselskaber dækker typisk kun en (lille) del af omkostningerne for småsager.

Særligt i lejeretten kan dette blive en udfordring: Fx skal parterne slås om en fraflytningsregning på mindst 100.000 kr. før der kommer advokater på sagen - som udgangspunkt.

Som lejer kan du derfor risikere, at din udlejer alligvel møder med advokat, men din forsikring dækker ikke - eller næsten ikke - dine omkostninger, derfor må du møde som lægmand.

Selvom retten kan hjælpe i processen, så bliver det aldrig en fair kamp.

Endeligt kan man spørge, om det ikke skyldes inflation, at beløbsgrænsen hæves. Her er svaret nej.

Småsagsprocessen blev indført pr. 1.1.2008 med grænsen på 50.000. Regulerer man beløbet med nettoprisindekset, så stiger det til 67.216 kr. (pr. oktober 2023) Ikke 100.000 kr.

Justitsministeriet anslår at hævelsen af grænsen vil medføre en potentiel besparelse på 6,9 mio. kr. om året. Domstolene får et samlet bevillingsløft på mere end 200 mio. om året.

Link til aftale om domstolenes økonomi 2024-2027

Skal lejeretlige sager hives ud af småsagsprocessen?

Ændringen sker på baggrund af en anbefaling fra Retsplejerådet.

Det er dog værd at notere sig præcis hvad Retsplejerådet anbefaler. De vil netop gøre muligheden for at undgå småsagsprocessen mere tydelig:

Uddrag fra Retsplejerådet - Katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene s. 17:

"Retsplejerådet anbefaler alligevel at justere bestemmelsen herom i retsplejelovens § 402, dels for at tydeliggøre, at sager, der angår komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål, kan løftes ud af småsagsprocessen, uanset om de drejer sig om beløb under eller over den nuværende beløbsgrænse på 50.000 kr., dels for særligt at fremhæve, at f.eks. sager om lejeretlige spørgsmål, sager hvor en forenklet sagkyndig erklæring ikke er tilstrækkelig, men hvor der er behov for et egentligt syn og skøn, og personskadesager mv. – som der med en forhøjelse af beløbsgrænsen vil blive flere af – ofte vil skulle løftes ud af småsagsprocessen."

Muligheden for at hive sager ud af småsagsprocessen - og over i den almindelige civileretlige proces - bruges i øvrigt ikke særligt ofte.

Af de ca. 20.000 småsager, der årligt behandles ved domstolene overgår kun ca. 1.000 sager eller ca. 5% til den almindelige civilretlige proces.

Måske vil det være nemmest bare at hive lejeretlige sager helt ud af småsagsprocessen.

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

Af Anders Svendsen, chefjurist i LLO Danmark

LLO til ministeren: Giv lejerne bedre vilkår!

LLO’s landsformand Helene Toxværd mødtes d. 8. september med social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Budskabet fra lejerne var klart: Giv lejerne bedre vilkår, så flere lejere får en positiv og tryg oplevelse i deres hjem.

Bagtæppet for mødet var en klar LLO-holdning: Vi har brug for boligpolitisk handling, og at regeringen fokuserer skarpt på at skabe balance imellem by og land. Lige nu gør dyre huslejepriser storbyen til lukket land for mange lejere. I Danmark bor mere end to millioner mennesker til leje.

Lader vente på sig

Ministeren lyttede og dialogen var positiv. Men regeringens store boligudspil lader vente på sig...

I regeringsgrundlaget fra 14. december 2022 omtaltes ”et samlet boligpolitisk udspil”. Dette udspil er endnu ikke kommet. Det er uklart, hvornår det sker og der er heller ikke gjort plads til det i regeringens lovprogram for samlingen i 2023-24. Uanset om der lanceres et udspil i denne samling, skal vi derfor ikke forvente lovændringer før (tidligst) i slutningen af 2024.

Den eneste lejelovsændring, der fremgår af regeringens lovkatalog, er lovforslaget som skal rette på en række lovgivningsfejl i forbindelse med sammenskrivningen af lejelovgivningen (omtalt i Vi Lejere nr. 3/2023).