LLO spurgte partierne om dette:

Dit parti har givet boligejerne en klokkeklar garanti: der bliver ikke rørt ved boligbeskatningen frem til 2020. Vil du, som tidligere, skriftligt garantere, at dit parti i næste valgperiode ikke ændrer lejelovene og huslejereguleringen sådan, at lejen stiger for bestående lejemål eller ved genudlejning?

Venstre, Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti svarede alle positivt retur.

Lars Løkke Rasmussen, Venstre

Det er ikke Venstres politik at sætte huslejefastsættelsen fri. Jeg skrev faktisk selv til Lejernes Landsorganisation (LLO) i sidste valgkamp og gjorde det meget klart, at hvis jeg blev genvalgt, så kunne lejerne - ligesom alle andre danskere - føle sig trygge ved de vilkår, der gælder. Det gør jeg gerne igen. Venstre har ingen planer om at ændre ved dansk lejelovgivning, så huslejen sættes fri.

Lars Midtiby, partisekretær, Socialdemokratiet

Socialdemokraterne vil ikke pille ved huslejereguleringen, som nogle borgerlige politikere flirter med. Hvis huslejereguleringen fjernes, risikerer 350.000 private udlejningsboliger at få en huslejestigning på 50 procent i gennemsnit. Der skal derfor ikke pilles ved huslejereguleringen. Vi ønsker tryghed for lejerne.

Poul Lindholm Nielsen, partisektretær, Dansk Folkeparti

Vi er enige - Dansk Folkeparti vil ikke røre ved huslejereguleringen.

Jens Andersen, partisektretær, SF

Det kan SF også tilslutte sig.

Lars Dohn, MF, Enhedslisten

Enhedslisten vil ikke forringe vilkårene for lejerne, tværtimod.

Lejernes LO i Aalborg har tredoblet medlemstallet på 8 år. Alene i 2014 blev 400 nye sager sat i gang i Nordjylland. Formanden, Kurt Freiheit, konstaterer med beklagelse, at der er kommuner i området, hvor boligreguleringen ikke gælder, fordi byrådene har valgt loven fra. Det er Læsø, Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord. Her er lejerne dårligere beskyttet end i de øvrige kommuner. Alvorligst er det i Mariagerfjord Kommune, med mange lejere i byerne Hobro, Hadsund, Arden og Mariager.  

Direktøren for Lejernes LO i Hovedstaden, Claus Højte, anklager de to store almene boligorganisationer, AAB og FSB, for ikke at respektere det beboerdemokrati, de selv hylder i festtaler og som er fastlagt i lovgivningen. "Mange steder klemmes beboerdemokratiet af boligorganisationernes og administrationernes forestillinger om, at effektiv administration kan hæmmes af alt for meget beboerdemokrati", skriver han i en klumme i Vi Lejere. "I nogle boligorganisationer, som for eksempel AAB, lever man stadig i 1960'erne. Holdningen her er, at beboerne skam gerne må tage demokratiske beslutninger, så længe det er de rigtige beslutninger, de tager. For eksempel er det ikke en rigtig beslutning, hvis beboerne i en AAB-afdeling vil tilknytte sig LLO. Beboere i AAB har oplevet at blive skældt huden fuld, hvis de stiller den slags upassende forslag. I boligorganisationen FSB opererer man mere "elegant". Her skælder man ikke beboerne ud, hvis de taler om LLO. I stedet lægger man dem tekniske hindringer i vejen, men resultatet er det samme: Man respekterer ikke beboernes demokratiske rettigheder".

LLO's landsformand, Helene Toxværd, betragter den ny lejelov som en sejr, og sender en tak til regeringen og forligspartierne bag loven. I en lejer i Vi Lejere skriver hun: "Det store og gode er, at dette meget brede flertal i Folketinget viste, at det står bag reguleringen af det private udlejningsmarked, også i fremtiden. Et faktum, som mange lejerorganisationer i Europa og den øvrige verden misunder os." Landsformanden er dog samtidig kritisk: "Hvis man alene kunne vælge og vrage fra den bedste "hylde", så kunne forliget selvfølgelig have været langt bedre, set fra LLO's side. Der er stadig plads til store forbedringer, f.eks. i forhold til 5.2-moderniseringerne, som betyder, at det private lejeboligmarked gøres utilgængeligt for en større og større del af befolkningen. Også de enorme huslejer i det fuldstændigt uregulerede nybyggeri bør der tages fat på i fremtiden", skriver hun.

"Ejendomsforeningen Danmark nedgør, på en usaglig måde, et vigtigt lejelovsforlig", siger Helene Toxværd, formand for Lejernes LO.

Ejendomsforeningen Danmark (ED) tilkendegiver i en pressemeddelelse en stærk utilfredshed med det lovforslag til forenkling af lejelovgivningen, som Minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, fremsatte den 17. december 2014. Efter ED's opfattelse er det nye begreb, normalistandsættelse ved fraflytning, "ikke defineret" af ministeren og ED mener, "at der er tale om en stigning i de samfundsøkonomiske omkostninger på godt 100 mio. kroner om året" og dette "er en ekstraudgift, som i sidste ende vil blive betalt af lejerne i form af øget administration."

Det er ærgerlidt, at ED kritiserer det nye normalistandsættelsesbegreb. Lovforslaget løser nemlig på en god måde den umulige situation, som mange lejere er i, når de har boet i lejemålet i kort tid. Her er lejeren blevet pålagt at nysitandsætte rør, paneler og gulve, selvom de fremtræder meget vel vedligeholdt. Det var ressourcespild og uforståeligt for lejerne og også for mange udlejere.

LLO anerkender fuldt ud, som også ED påpeger, "at der med indførelse af obligatoriske ind- og fraflytningssyn, indberetning af regnskabsoplysninger til GI og tvungne vedligeholdelsesplaner bliver øgede administrationsudgifter for udlejerne". Men ED underdriver den lettelse i udlejers administrationsomkostninger, der følger af, at udlejer for eksempel kan undgå hvert år at redegøre for omkostningerne ved udlejningsvirksomheden, at udlejer ikke længere har pligt til at fremlægge et vedligeholdelsesregnskab ved varsling af lejeforhøjelser og at den sanktion, der tidligere tvang en udlejer til at tage beboerrepræsentationen med på råd ved moderniseringer, fjernes.

Det er således LLO's opfattelse, at udlejerne med forslaget samlet set får en nettolettelse i administrationsomkostningerne.