Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale har indgået en aftale om nye regler for andelsboligforeningers drift. Reglerne er blevet til på baggrund af et hurtigarbejdende udvalgs anbefalinger. Udvalget bestod ud over regeringen af Finans Danmark og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

Mange af tiltagene er fornuftige, da de skærper kravene til økonomien ved stiftelse af andelsboligforeninger og værdiansættelsen af disse. Dette forhindrer forhåbentlig at andelsboligforeninger, der aldrig har kunnet køre rundt, bliver stiftet. Det er positivt.

Der er desværre en stor torn i forslaget.

”Tornen” er, at andelshaverne i konkursramte andelsboligforeninger ikke længere må blive lejere på samme vilkår som andre lejere, men de skal i stedet betale en husleje, der er fastsat på en helt særlig måde. Lejen skal svare til et gennemsnit af den boligafgift, der er betalt de sidste fire år. Da boligafgiften lige før en konkurs typisk er meget høj, vil huslejen blive meget højere end normalt. Straflejen skal betales i seks år, hvorefter der skal betales husleje efter lejelovens almindelige regler. Men flytter den tidligere andelshaver inden, så skal huslejen fastsættes efter de almindelige regler. Den høje husleje skal altså kun betales af den tidligere andelshaver – han eller hun skal straffes. Vi ved ikke hvorfor, men måske mener forligspartierne, at andelshaverne selv har været skyld i konkurserne?

Men de tidligere andelshavere har typisk ofte tabt store pengebeløb, fordi de har mistet hele værdien af deres andele. De har ikke brug for seks års strafleje og de fortjener den heller ikke.

Dette tiltag rykker derfor både negativt på andelshavernes sikkerhed og på magtforholdet imellem långiver og andelsboligforeningen i eksisterende aftaleforhold.  Og det endda som den politiske konsekvens af, at realkreditinstitutionerne i en årrække har udlånt penge uden den fornødne sikkerhed og i helt uigennemskuelige iklædninger, fx SWAP-lån. I grunden helt utroligt.

Mange andre forhold, er der ikke taget stilling til i aftalen, men må vente på lovforslagets formulering, herunder hvordan andelshaverbetalte forbedringer påvirker huslejen (skal andelshaveren betale to gange?). Det er LLO’s forhåbning, at flere af disse velkendte problematikker kan blive afgjort i det nye lovforslag.

Mange lejere ved ikke, at den nye kommunalbestyrelse straks efter kommunevalget skal afgøre, hvilke regler, der skal gælde for lejerne i kommunen. Politikerne skal afgøre, om der skal være loft over huslejen, indflydelse til lejerne og sikkerhed mod ubehagelige overraskelser.

"Kommunalbestyrelserne har meget at sige i boligforhold. Det gælder i forhold til, hvor høj huslejen skal være, hvor sundhedsfarlig boligerne må være, og hvor nemt eller svært det er at kræve sin ret, hvis man bliver snydt". Det skriver Anders Svendsen, juridisk og politisk konsulent i Lejernes Landsorganisation, i et debatindlæg i Altinget By og Bolig.

I LLO peger vi konkret på en række områder, man som vælger, borger, lejer... konkret kan vurdere sin kommunes forvaltning på boligområdet på. Desuden kan man som vælger prioritere boligområdet ved at pege på en af de kommunalpolitiske kandidater, der ønsker at arbejde for at forbedre disse fem områder:

• Vær sikker på at kommunens beboerklagenævn og huslejenævn har tilstrækkelige og kvalificerede ressourcer til rådighed
• Tag stilling til huslejeniveauet i din kommune ved at vedtage/beholde boligreguleringsloven
• Sæt flere kommunale ressourcer af til at bekæmpe skimmelsvamp 
• Byg flere almene boliger i kommunerne
• Vær opmærksom på, at de kommunale boligskatter også påvirker lejerne

I linket kan læses mere om de fem områder, hvad de betyder for boligområdet, og hvorfor man som vælger bør prioritere disse.

Link til Altinget By og Bolig: Fem anbefalinger før kommunalvalget

Læs også: 13 gode lejerspørgsmål til kommunalvalget d. 21 november 2017

LLO har haft som mål i flere år at indføre boligreguleringsloven i alle kommuner, men hvad er
boligreguleringsloven for noget og hvilken forskel gør den?

Hvad er Boligreguleringsloven?
Boligreguleringsloven er en lov, der giver lejerne flere rettigheder, end de der blot følger af lejeloven.
Det betyder særligt noget for reglerne om fastsættelse af husleje samt vedligeholdelsen og forbedringer af
boligen.

Mindre ventetid og bedre rådgivning

Vi har ændret vores medlemsrådgivning for enkeltpersoner. Fremover skal du bestille tid for at tale med en rådgiver. Tiderne, du kan bestille, findes i tidsrummene mandag, tirsdag og onsdag fra 13-16 og om torsdagen fra 14-18. Den første tid, du kan bestille, er kl. 13 (14 om torsdagen) og den sidste er kl. 15.30 (17.30 om torsdagen).  Du kan ikke længere kigge forbi og få en snak med en rådgiver uden at bestille tid.

Du kan ringe på 33 11 30 75 og bestille en tid eller du kan sende en mail på info@lloh.dk

Vi har indført denne ændring for at undgå, at LLO Hovedstadens medlemmer skal vente på at komme til at tale med en rådgiver, hvilket ofte er sket, når mange medlemmer samtidigt har besluttet sig for at komme for at få rådgivning i Vester Voldgade 9. Ændringen giver også i mange tilfælde LLOs rådgivere mulighed for at sætte sig ind i sagerne på forhånd.

Nogle gange har man brug for hurtig rådgivning, fx ved en opsigelse. Det tages der højde for i planlægningen af tidsbestillingen – så man som medlem altid kan få en hurtig rådgivning i akutte tilfælde.

Indtil ændringen den 6. november er det fortsat mulighed for at kigge forbi og tale med en rådgiver, uden at bestille tid.

Både nu og senere kan man dog altid komme forbi i Vester Voldgade og betale kontingent, få et ekstra eksemplar af Vi Lejere eller en kop kaffe - eller få ordnet andet praktisk.  

I Holstebro kæmper LLO for at genindføre boligereguleringsloven i kommunen.

Konsekvenserne af at kommunen ophævede boligreguleringsloven er blevet: højere huslejer og færre rettigheder til lejerne.

I Danmark har 80 ud af 98 kommuner vedtaget boligereguleringsloven. 

Vi håber, at de ansvarlige i Holstebro Kommune vil forklare, hvorfor det skal være dårligere at være lejer i Holstebro end i de 80 regulerede kommuner. Det regner vi dog ikke med, at der er et fornuftigt svar på.

Hvis du er lejer og bor i Holstebro kommune (eller en anden kommune, hvor boligreguleringsloven ikke er vedtaget eller er i fare for at blive ophævet), kan din stemme afgøre dine rettigheder som lejer og din husleje. Det bør du have i baghovedet, når du sætter dit kryds.