Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale har indgået en aftale om nye regler for andelsboligforeningers drift. Reglerne er blevet til på baggrund af et hurtigarbejdende udvalgs anbefalinger. Udvalget bestod ud over regeringen af Finans Danmark og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.
Mange af tiltagene er fornuftige, da de skærper kravene til økonomien ved stiftelse af andelsboligforeninger og værdiansættelsen af disse. Dette forhindrer forhåbentlig at andelsboligforeninger, der aldrig har kunnet køre rundt, bliver stiftet. Det er positivt.
Der er desværre en stor torn i forslaget.
”Tornen” er, at andelshaverne i konkursramte andelsboligforeninger ikke længere må blive lejere på samme vilkår som andre lejere, men de skal i stedet betale en husleje, der er fastsat på en helt særlig måde. Lejen skal svare til et gennemsnit af den boligafgift, der er betalt de sidste fire år. Da boligafgiften lige før en konkurs typisk er meget høj, vil huslejen blive meget højere end normalt. Straflejen skal betales i seks år, hvorefter der skal betales husleje efter lejelovens almindelige regler. Men flytter den tidligere andelshaver inden, så skal huslejen fastsættes efter de almindelige regler. Den høje husleje skal altså kun betales af den tidligere andelshaver – han eller hun skal straffes. Vi ved ikke hvorfor, men måske mener forligspartierne, at andelshaverne selv har været skyld i konkurserne?
Men de tidligere andelshavere har typisk ofte tabt store pengebeløb, fordi de har mistet hele værdien af deres andele. De har ikke brug for seks års strafleje og de fortjener den heller ikke.
Dette tiltag rykker derfor både negativt på andelshavernes sikkerhed og på magtforholdet imellem långiver og andelsboligforeningen i eksisterende aftaleforhold. Og det endda som den politiske konsekvens af, at realkreditinstitutionerne i en årrække har udlånt penge uden den fornødne sikkerhed og i helt uigennemskuelige iklædninger, fx SWAP-lån. I grunden helt utroligt.
Mange andre forhold, er der ikke taget stilling til i aftalen, men må vente på lovforslagets formulering, herunder hvordan andelshaverbetalte forbedringer påvirker huslejen (skal andelshaveren betale to gange?). Det er LLO’s forhåbning, at flere af disse velkendte problematikker kan blive afgjort i det nye lovforslag.