Af Anders Svendsen, chefjurist i LLO Danmark.

Mange forskellige nyheder kan måske give det indtryk at huslejereguleringen i højest grad kommer de højeste indkomster til gode.

Det er kun en kvart sandhed.

Danskerne med de højeste indkomster bor typisk ikke i lejebolig. De bor i ejerbolig i stedet (hvor der i øvrigt er endnu større skattesubsidier).

Ifølge vismandsrapporten i 2001, boede ca. 12% af den øverste indkomstdecil i lejebolig, 88% boede i ejerbolig.

Det fremgår ikke direkte af den nyeste rapport, hvor mange af de 10% rigeste danskere, der bor til leje. Regner man baglæns ift. oplysningerne i rapporten så er det nok maksimalt 10.000 husstande. Det drejer sig om. Der er ud af mere end 600.000 private lejeboliger i Danmark - svarende til 1,67%.

De får så i gennemsnit en reguleringsgevinst på 25.000 kr. ifølge vismændene. Altså ca. 8.000 kr. mere end den gennemsnitlige lejer.

Dette kan der være flere årsager til fx:
1) Større boliger
2) Bedre beliggenhed
3) Evt. "gode kontakter"/vennetjenester.

Sætter man det lidt i kontekst, så er det altså 1,67% af lejerne som løber med overskrifterne.

Det er dog samlet set de laveste indkomster, som bor til leje og dermed får subsidierne. Det påpeger Vismændene også.

 

For de laveste indkomster svarer "gevinsten" ved huslejeregulering til 12% af den disponible indkomst. For de højeste er det 4%.

Endeligt så husk, at Vismændene i forvejen mener, at ejerboligejere beskattes for lavt. Her er det også de øverste indkomster - med de dyreste boliger - der får den største gevinst.

 

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

Det Økonomiske Råd (DØR), som i daglig tale kaldes Vismændene, foreslår omfattende lejestigninger for lejerne i private boliger.

Den gennemsnitlige lejer i en privat bolig bør ifølge DØR betale 17.000 kr. mere i husleje. Vismændene mener, at en københavnsk lejer bør betale 37.100 kr. ekstra om året. For de almene lejere er det hhv. 21.900 kr. på landsplan og 41.000 i København.

Vismændene foreslår, at man afskaffer huslejereguleringen og i stedet indfører omfattende boligstøtte – men beregner ikke denne udgift. I dag udgør de samlede boligstøtteudgifter 15,4 mia. En omlægning af systemet vil formentligt koste skatteborgerne et to-cifret millardbeløb.

Vismændenes forslag skal ses i sammenhæng med deres øvrige boligøkonomiske anbefalinger, som blandt andet kræver at ejendomsværdiskatten knap fordobles, således at boligejerne betaler en væsentlig højere skat. Argumentet er, at beskatning af ejerboligerne bør sidestilles med andre former for kapitalindkomst fx aktier.

Landsformand Helene Toxværd udtaler:

"Hvis forslaget gennemføres, vil det være en katastrofe for lejerne. Lejerne bruger i forvejen en historist høj andel af deres disponible indkomst på at bo. Vismændene påviser selv, at en gennemsnitslejer bruger 25% af sin disponible indkomst på husleje, og der er for os ingen tvivl om, at kommer der hertil en ekstraregning på mere end 37.000 kr., så må mange lejere gå fra hus og hjem."

Hun fortsætter:

”Vismændene fastsætter ikke dansk boligpolitik – og det skal både ejere og lejere nok være glade for. Skiftende regeringer har set boligen som en af hjørnestene i velfærdssamfundet, hvor det at kunne bo godt og ordentligt er et velfærdsgode, som f.eks. når vores børn kan få deres eget værelse, eller når næsten alle uanset indkomst skal have råd til at bo i de store byer.

Vismændene ønsker et boligstøttesystem, men viser ikke prisen. De tager heller ikke højde for risikoen ved, at lejere med lav indkomst ikke får nogen gevinst ved at arbejde mere – fordi de stort set risikerer at miste et tilsvarende beløb i boligstøtte (den såkaldte samspilsproblematik). Desuden risikerer en øget boligstøtte at puste endnu mere til huslejeniveauet.”

Helene Toxværd afslutter:

”Anbefalingerne er generelt virkelighedsfjerne. Lejerne er i forvejen historisk trykket af løbske huslejer. For et år siden fik Danmark et huslejeloft på 4% for at undgå at lejestigninger på 10%. Lejestigninger som ville få folk til at gå fra hus og hjem. Nu anbefaler Vismændene så lejestigninger på ca. 30%. Det hænger ikke sammen!”

 

Pressekontakt:

Landsformand Helene Toxværd tlf. 3386 0923

Chefjurist Anders Svendsen tlf. 3386 0926

Må naboen holde fest til den lyse morgen, slå græs før solen står op eller skrue helt op for musikken? Bolius har spurgt to eksperter, den ene er Landsformand i LLO, Helene Toxværd, om hvornår det er ok at larme? 

I artiklen bliver der stillet i alt fem dilemmaer for, hvornår naboen larmer for meget, og eksperterne giver deres bud på, hvad man kan/bør gøre som modtræk.

Baggrunden er, skriver Bolius, at: "støj for mange er en stor gene i hverdagen. Hver tiende siger i undersøgelsen Danskerne i det byggede miljø 2023, at støj er et decideret problem i deres bolig. Støj er dermed det fjerde største indeklimaproblem i de danske boliger."

Læs mere her

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

Myte punkteret: Det er ikke en hær af ældre enlige, som ødelægger det københavnske lejeboligmarked.

Det bliver ofte brugt som et argument for forringelse af lejerbeskyttelsen, at ældre mennesker (med en rimelig husleje) ikke vil flytte, fordi der ikke er nogen betalelige boliger at flytte hen i.

Kigger man på tallene, så ligner det argument dog mest et fatamorgana, hvilket statistikken ret klart belyser.

"Den typiske singlebolig i København er en 2-værelses beboet af en person på 30 – 39 år. Men generelt er de 2-værelseslejligheder dominerende, hvad enten vi taler om de helt unge eller de ældre singler, skriver Boligøkonomisk Videncenter på Linkedin.

De store lejligheder, på fire værelser og derover, udgør således en lille andel af den samlede lejeboligmasse, der i stedet domineres af to- og tre værelses lejligheder.