Af Anders Svendsen, chefjurist i LLO Danmark

I LLO er vi stadigvæk ved at kigge forslaget igennem, men umiddelbart ser der ud til at være en ændring ift. huslejestigninger, som skyldes nettoprisindekset.

Ændringen får betydning for udlejers potentielle mulighed for at opkræve husleje med tilbagevirkende kraft.

Det er kun lejeaftaler, der er indgået imellem 1.7.2022 og 31.12.2023, og som har en aftale om regulering af huslejen efter udviklingen i nettoprisindekset, der er omfattet.

I det oprindelige lovforslag lød bestemmelsen bare på at vilkår om nettoprisindeksering blev lovliggjort med tilbagevirkende kraft.

Nu fremgår det af lovforslaget, at:

"[bestemmelsen om nettoprisindekseringen -red.] har virkning fra den 1. juli 2022, dog kan regulering af lejen, som følge af udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks ifølge et aftalt vilkår herom indgået i perioden fra den 1. juli 2022 til og med den 31. december 2023, tidligst ske med virkning fra det tidspunkt, hvor lejeaftalen efter lovens ikrafttræden kan bringes til ophør ved lejerens opsigelse."

Dette uddybes i lovforslagets bemærkninger:

"Idet meddelelsen først gyldigt kan afgives fra den 1. januar 2024, vil udlejere uanset en eventuel aftale ikke kunne foretage denne regulering af lejen i perioden fra den 1. juli 2022 til den 31. december 2023. Lejen vil efter den 1. januar 2024 kunne reguleres op til det niveau, som lejen ville have været, hvis lejen gyldigt kunne have været reguleret i perioden den 1. juli 2022 til den 31. december 2023".

Der er alene tale om, at udlejeren fremover kan regulere lejen. Det betyder, at den lejeforhøjelse, som udlejer kunne have krævet, hvis der havde været hjemmel i perioden fra den 1. juli 2022 til og med den 31. december 2023, ikke vil kunne kræves betalt bagudrettet. Udlejeren vil således kun kunne kræve fremtidige reguleringer efter lovens ikrafttræden."

Samtidigt indføjes en "indkøringsperiode" før meddelelsen kan afgives:

"Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lejeforhøjelsen som følge af stigningen i udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks først kan ske efter en periode svarende til som udgangspunkt opsigelsesvarslets længde fra lovens
ikrafttræden".

Er der derfor tale om et almindeligt lejeforhold, hvor lejerens opsigelsesvarsel er 3 måneder til den første i en måned, så vil lejereguleringen som følge af udviklingen i nettoprisindekset først kunne få virkning fra april 2024."

Der er samlet set tale om en forbedring for lejerne i forhold til det oprindelige forslag.

Den logiske konsekvens af lovforslaget er desuden, at de opkrævninger, der er sket for de nævnte kontrakter er ulovlige opkrævninger, da de er opkrævet uden hjemmel.

Du kan her læse hele lovforslaget

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

 

Af Kjeld Hammer

Alarmerende alarmer fra hele verden om mangel på boliger til at betale, og om hvordan huslejen næsten æder lejernes hele indkomst.

IUT Præsidenten hamrede budskabet ud i svensk granit, da hun fra talerstolen afsluttede verdenskonferencen for alverdens lejere med disse ord:

”Verdens og ikke mindst Europa’s politikere har sovet alt for længe i forhold til mangelen på boliger. De har ikke taget lejernes behov alvorligt. Som lejere i hele verden vil vi fortsat gå forrest for alles ret til et trygt hjem. Vi lever ikke i 1800-tallet!”, sagde svenske Marie Linder.

Hun og de mange mødedeltagere havde lyttet til alarmerende meldinger fra hele verden om mangel på betalelige boliger og om, hvordan huslejen næsten æder lejernes hele indkomst. Hertil beretninger om utrygge boligforhold, hvor udsættelser ved forbedringer er dagligdag.

21 lande

Den internationale lejerorganisation IUT holdt i april sit møde i Lissabon, Portugal, med deltagelse af 84 delegerede fra 21 lande. LLO deltog med en delegation på seks med landsformand Helene Toxværd i spidsen. Mødetemaet var trygge hjem og betalelige boliger. På programmet stod oplæg, diskussioner, rundbordsdrøftelser om aktuelle boligpolitiske temaer ift. kriseøkonomi (f.eks. energi), Endvidere huslejefastsættelse, hjælpeprogrammer og de mange forskellige former for huslejeloft.

Millioner af lejere presses

Der blev udvekslet erfaringer om håndteringen af de kæmpestore – og stadig større udlejningsfirmaer og kapitalfonde, som mere og mere dominerer udlejning overalt i verden - og som presser millioner af lejere verden over. Ideen var gensidig inspiration med ligesindede. Og på trods af forskellig national lovgivning, så viste konferencen, at erfaringerne – ja, de er meget ensartede, som Helene Toxværd gjorde opmærksom på. Netop det er et godt grundlag for nye initiativer til lovgivning i hvert land for sig og i EU.

Toxværd, der er medlem af verdensorganisationens bestyrelse, tilføjede, at ”vi i også er sammen for at fremme den almene boligform som en boligform, hvor der er plads til alle og hvor lejerne bestemmer”. Hun er 100 pct. enig med den svenske præsident i, at ”det føles mere vigtigt end nogensinde, at lejerne er organiserede”.

LLO er aktiv

På selve konferencen holdt direktør i LLO Hovedstaden, Claus Højte, et indlæg om vigtigheden af at løfte lejer-dagsordener i medierne. Han er i perioderne mellem de store møder aktiv deltager i flere arbejdsgrupper i IUT-regi, bl.a. som lobbyist omkring EU-Parlamentets direktiv om ejendommes CO2-belastning. Direktivet skal sikre, at lejerne ikke kommer til at sidde med sorteper, når der strammes op på kravene til alle bygninger og energirenoveringer bliver nødvendige.

Fælles mål

En fælles udtalelse fra verdenskonferencen anviser konkrete handlingsplaner og fælles mål for det fremtidige arbejde. IUT kræver bl.a. af beslutningstagere globalt et stop for udsættelse af lejere, offentlig støtte til energiforbedringer (for at undgå energifattigdom), huslejestabilisering, at lejere ikke ved forbedring er sættes ud af deres hjem, og at lejerne inddrages i alle processer og i alle institutioner.

Svenskeren Marie Linder blev genvalgt som præsident for IUT til sin anden periode frem til 2026.

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

 

Af Anders Svendsen, chefjurist i LLO Danmark

Vismændene beregner en lavere "gevinst" for lejerne end fx DREAM, Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling.

Den netop udgivne vismandsrapport om huslejeregulering beregner den fordel som lejerne har ved en reguleret husleje (en såkaldt "reguleringsgevinst") anderledes end andre studier.

Konkret påviste et dansk studie udført af Dream-gruppen fra 2012, at lejernes reguleringsgevinst var 60%.

Vismændene kom frem til 30%.

Det fremgår ikke af rapporten hvilke huslejer, man lægger til grund for vurderingen, men hvis man regner lidt baglæns og antager at den almindelige ældre udlejningsbolig er på 77 kvm. Så er den årlige kvadratmeterleje (for lejemål med fri leje) ca. 950-1.000 kr.

Dette er væsentligt lavere end de niveauer der er lagt til grund i fx ekspertgruppens rapport om boligreguleringslovens § 5, stk. 2., hvor jeg selv var med.

Der er derfor en risiko for, at Vismændene underdriver reguleringsgevinsten.

Ikke desto mindre vil det være godt for vurderingen af rapporten at få tydeliggjort forudsætningerne. Jeg har derfor skrevet til Det Økonomiske Råd for at få oplysningen.

Links til de relevante rapporter:

DREAM: Konsekvenser af huslejeregulering på det private udlejningsboligmarked
- En mikroøkonomisk undersøgelse for 2000’erne af @Joachim Borg Kristensen (s. 40).

DØRS: Dansk Økonomi 2023 efterår s. 214.

 

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.