Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

12-01-2023

Trængte lejere giver øgede udsættelser

Krisen berører fortsat mange økonomisk. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at mange lejere, som allerede inden de store prisstigninger var økonomisk svært stillede, har svært ved at betale deres faste udgifter.

Antallet af udsættelser af lejere i private boliger er steget, fx var der 40 procent flere udsættelser i fogedretten Hjørring og 15 procent i Aalborg i 2022.

Det kræver i følge LLO´s chefjurist Anders Svendsen politisk handling, hvis ikke antallet af udsættelser skal stige yderligere. Han udtaler til P4 Radio, at et værktøj, til at begrænse at lejere sættes på gaden, kan være at hæve boligstøtten, så de mange lejere, der står på kanten af en udsættelse, kan bevare deres bolig.

 

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

Læs mere…
11-01-2023

Forstå Huslejeloftet - gratis webinar

LLO afholder webinar om Huslejeloftet den 26. januar 2023.

Webinaret er gratis og er målrettet lejere, der vil vide mere om huslejeloftet, der blev vedtaget i september 2022.

Kurset vil forsøge at give svar på fire spørgsmål:

  • Hvad er huslejeloftet?

  • Hvem rammes af huslejeloftet?

  • Hvad er undtagelserne til huslejeloftet? - hvornår kan udlejer alligevel kræve en højere husleje?

  • Hvad sker der med allerede varslede nettoprisindeksstigninger? Hvis fx du allerede har fået en huslejestigning på mere end 4%

Læs mere og tilmeld jer her

Læs mere…
10-01-2023

Lifex udlejer værelser til 10.000 kr. om måneden

Det er en særpræget opfattelse af at dele og en omskrivning af virkeligheden, boligoperatøren Lifex gav udtryk for på EjendomsWatch i tirsdags, mener Claus Højte, direktør i LLO Hovedstaden i denne klumme

På hjemmesiden www.joinlifex.com annoncerer Lifex deres værelser til udlejning. I København ligger deres priser typisk på mellem 10.000 og 13.000 kr. for et værelse i en delt bolig. Typisk sådan, at der er en stue og et køkken til deling. Boligerne er møbleret med møbler i Ilva-kategorien. Pænt uden på nogen måde at være prangende.

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

Læs mere…
15-12-2022

PRM / LLO ønsker Pernille Rosenkrantz-Theil tillykke med udnævnelsen som ny Boligminister

Lejernes Landsorganisation (LLO) ønsker Pernille Rosenkrantz-Theil tillykke med udnævnelsen som ny Boligminister, et vigtigt område, som berører alle danskere.

Læs mere…
15-12-2022

Servicekontoret i Aarhus lukket den 15.12.2022

På grund af sygdom må Servicekontoret i Aarhus desværre holde telefonerne lukkede i dag den 15.12.2022.

Man kan fortsat kontakte Servicekontoret på mail: servicekontoret@llo.dk.

 

Læs mere…
13-12-2022

Bolighajer snyder lette ofre

Vi har skrevet denne artikel til vores medlemsblad Vi Lejere, om hvordan mange lejere er lette ofre for bolighajer. Lejerne kender ikke deres rettigheder eller lejeloven, og bolighajerne risikerer stort set intet - ud over at tjene mange penge på andres ulykke.

 

I dokumentaren Bolighajernes Lette Ofre gik TV2 undercover, samarbejdede med LLO Hovedstaden og afslørede gennem tre udsendelser ulovlig udlejning til udlændinge.

 

Læs hele artiklen

 

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

Læs mere…
01-12-2022

Ny parallelsamfundsliste offentliggjort

Hver første december offentliggøres en trist liste, nemlig listen over omdannelsesområder, parallelsamfund, udviklingsområder og forebyggelsesområder (tidl. ghetto-listen).

LLO mener at listen er stigmatiserende, uanset at ordet ”ghetto” nu er skrevet ud af loven.

Vi erkender, at visse boligområder har problemer, men vi mener ikke at færre almene boliger er en god måde at løse disse problemer på.

Læs mere…
30-11-2022

Er det spild af tid og penge, at man skriver sit barn op til en almen bolig med en venteliste på op til 25 år?

Ikke nødvendigvis, men det er en god ide at sætte sig ind i reglerne, samt i hvilke boligselskaber muligheden for en bolig er størst. For ventelisterne er ikke lige lange alle steder.

I modsætning til Århus, hvor du kun behøver at skrives op på én liste for at få adgang til alle boligerne, har hver boligorganisation en selvstændig liste i København.

Da man først kan skrive sit barn op når det fylder 15 år, kan det have lange udsigter inden man kommer i nærheden af en bolig.

Men til trods for de lange ventelister, er rådet fra Lejernes Landsorganisation stadig, at man skriver sit barn op til en boligorganisation, så snart man har mulighed for det. Alternativet kan nemlig blive endnu dyrere.

"Vi anbefaler helt klart, at man skriver sig på til en venteliste. København og omegn er fuld af rigtig gode almene boliger til en fornuftigt husleje. Jeg selv er skrevet op og mine børn er det samme. Skal du finde en udlejnings-bolig i København, der ikke er almen, så er lejen næsten altid for høj", siger Claus Højte, direktør i LLO Hovedstaden og fortsætter:

"I det almene betaler du det, det koster at ejendommen drives, og ikke en krone mere. Lejer du af en privat, så er lejen også sat efter, at de skal tjene penge ud over driften, og vi ser tit eksempler på, at lejen derfor sættes alt for høj, også højere end det er lovligt."

Læs mere…
29-11-2022

Bagud med huslejen? Vigtigt at en afdragsordning laves rigtigt!

Er dine boligudgifter steget markant eller er du af andre årsager endt i en situation, hvor du i en periode ikke kan betale din husleje og har brug for at lave en afdragsordning med din udlejer? – så prøv at læse disse råd!

Du kan desuden læse en række gode råd hos Fagbladet FOA : https://www.fagbladetfoa.dk/.../Svaert-ved-at-betale-dine...

Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.

 

 

Læs mere…
28-11-2022

Stigende energi- og fødevarepriser presser landets lejere

Stigende energi- og fødevarepriser presser landets lejere og landets boligselskaber sender flere rykkere og varsler om ophævede lejemål til deres lejere.

Men der er hjælp at hente, fx har flere boligselskaber hyret økonomiske rådgivere, som de kan henvende trængte lejere til.

I LLO oplever vi også, at flere medlemmer end tidligere henvender sig med spørgsmål om forbrugs- og huslejestigninger.

Læs mere…
< 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54  >

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser