Som bebudet sidste år, har Energistyrelsen nu åbnet klageportalen for manglende udbetaling af varmecheck. Hvis du derfor mener, du er berettiget til varmechecken og ikke fik den i første omgang kan du oprette en sag via dette link:

Varmechecken

Udover, at du ikke må have modtaget den i forvejen, skal du opfylde disse betingelser før du bør søge:

Din varmekilde skal have været en af følgende:

• Naturgas
• Fjernvarme fra udvalgte fjernvarmenet med høj gas- og/eller elandel
• Elektricitet (+1.500 kWh i december 2021)
• Fjernvarme/blokvarme, hvor den primære opvarmningsform i december 2021 var gas, fjernvarme fra et af de udvalgte fjernvarmenet eller elektricitet med et elforbrug på over 1.500 kWh i december 2021.

Din husstands samlede indkomst i 2020 må ikke være over 650.000 kr. (706.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag).

Ordet ”husstand” defineres i lovens §1, nr 2.  som ” De personer, der den 1. januar 2022 var registreret på den samme adresse i Det Centrale Personregister, jf. § 6, stk. 1 eller 2, i lov om Det Centrale Personregister, ifølge data i Det Centrale Personregister den 1. april 2022.” Definitionen omfatter derfor også eventuelle fremlejetagere, som du har lejet værelser ud til.
Loven kan læses i sin fulde længde her:

Lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022 (retsinformation.dk)

Grunden til, at du ikke har fået engangstilskudet, vil typisk være, at varmekilden har været forkert registreret i BBR. Da det er udlejer, der har pligt til at holde BBR-registeret ajour, har du som lejer ikke selv kunne afværge fejlen, hvorfor du er omfattet af lovens §5, som giver mulighed for udbetaling, hvis fejlen i BBR ikke kan henføres til husstanden.
Det er vigtigt, at du i din ansøgning dokumenter, hvad den korrekte varmekilde er, fx med kvitteringer på betalt varme eller lignende. De nærmere betingelser for dokumentation fremgår på portalen, efter du har logget ind.

Klageportalen har åbent 55 dage endnu fra i dag

Børsen skriver i artiklen: Høje lejeni­veauer og nye regler får mængden af klager til at vokse i storbyer. (kræver abonnement), hvordan inflationen har forringet købekraften samtidig med at udlejerne har kunnet hævet huslejen.

Det er noget der mærkes i LLO, hvor vi har oplevet en markant stigning i antallet af nye medlemmer, og i antallet af ny-oprettede sager.

Alene i LLO Hovedstaden, hvor Claus Højte er direktør, har der været en stigning på over 40 procent over de seneste fire år, og i 2022 blev der alene oprettet 4500 nye sager.  Denne stigning betyder også, at der indberettes langt flere sager for Huslejenævnene, fra 2020 til 2022 er stigningen i sagerne på hele 26%.

"Folk betaler rigtig meget i husleje i København og Aarhus. Når så stor en del af ens indtægter går til husleje, vil man heller ikke finde sig i, hvis noget ikke er i orden. Så vi har set væsentligt øget aktivitet på nye sager", siger Claus Højte, direktør iLLO Hovedstaden til Børsen.

Ud over den høje husleje, er der også andre faktorer, som har forøget mængden af sager

• Blackstone-loven fra 1. juli 2020, hvor købere af ejendomme ikke kan foretage gennemgribende renoveringer i en periode på fem år fra købet.

• Huslejenævnene er blevet styrket, så det er nemmere at klage.

• Orienteringspligten fra 2020, som indebærer at udlejer skal orientere samtlige lejere i ejendomme, hvis der har været afgjort sager om boligforholdene. Her kan de øvrige lejere se, hvis en med-lejer fx har fået nedsat sin husleje.