Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

21-12-2021

LLO Hovedstaden søger kontorelev (administrativ)

Genopslag

Er du god til at kommunikere med alle, høj som lav?
Sætter du en ære i at medlemmerne bliver behandlet med respekt og faglighed?
Er systemer og Excel din bedste ven?
Vil du gerne være elev et sted, hvor du kan prøve og lære de fleste af kontorfagets opgaver, samtidigt med at du griner højlydt med dine kollegaer?

Så bliv elev i Lejernes LO Hovedstaden!

Vi er  

Lejernes LO Hovedstaden er en medlemsorganisation med et sekretariat i hjertet af København med 31 medarbejdere med vidt forskellige uddannelser og baggrunde. 
Vi har en flad ledelsesstruktur, og vores medarbejdere tager – og får – stort selvstændigt ansvar for at løse deres opgaver.
Vi er en arbejdsplads med travlhed og godt humør. Vi passer godt på hinanden – og også på vores nye elev.

Som elev hos os 

Vil du primært komme til at arbejde med:

Medlems/kundekontakt – personlig henvendelse, telefonisk og skriftligt, herunder salg
Administration i medlems- og sagssystem
Opkrævninger (enkelt- og masseopkrævninger)
Debitorpleje
Bogholderi (grundlæggende)
Intern service

Lejernes LO Hovedstaden

Er en lokal afdeling under LLO og vi bistår ca. 40.000 lejerhusstande i hovedstaden og på Sjælland med rådgivning og sagsbehandling. Vores medlemmer søger os for rådgivning om deres boligsituation.
Det kan være om lejens størrelse, om vedligeholdelse, fraflytninger eller alle mulige andre aspekter af det at leje en bolig.
Vi lægger vægt på at levere professionel rådgivning og servicering af vores medlemmerne. Den skal både være empatisk og fagligt dygtig.
Udover vores medlemsservice er vi også en politisk organisation, der interagerer med politikerne og blander os i den politiske debat.

Vi lægger vægt på

At være en fleksibel arbejdsplads med flekstid og hjemmearbejde – også når coronaen ikke hærger. Vi lægger også vægt på, at du gerne vil lære faget og at du går til arbejdet med lyst og interesse. Til gengæld får du gode kolleger og gode arbejdsforhold.

Kan du genkende dig selv i dette - eller i dele af det – så vil vi meget gerne have en ansøgning fra dig. 

Send os en ansøgning, på mail: dih@lloh.dk, senest d.20.1.2022

Du kan ringe og høre mere hos Dina Herzalla. Tlf. 36902859.
Du kan læse mere om os på lloh.dk

 

 

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser