To af finanskrisens spekulanter er igen involveret i investeringer i udlejningsejendomme - til stor gene og uro for deres lejere
- Ikke bare én, men to af finanskrisens dømte ejendomsspekulanter er igen på arbejde i branchen. Denne gang i koncernen DBO Real Estate Denmark, som har en lang række utilfredse lejere og flere afgørelser og domme om brud på lejeloven imod sig.
Det skriver DR i en artikel, som en opfølgning på DR programmet "Kontant", som torsdag aften viste en udsendelse om "Kolde og kyniske boligspekulanter".
LLO: Reglerne bør stammes, så lejerne beskyttes bedre
- Der bør laves en autorisationsordning, så lejerne er bedre beskyttede, mener Claus Sahl Højte, som er direktør i Lejernes Landsorganisation i hovedstaden. Dermed skal udlejere, der ikke opfører sig efter reglerne, kunne miste retten til at administrere lejeboliger.
- Lejer du to, tre eller fire lejligheder ud, så er vi ved at være der, hvor man kan sige, at det har en erhvervsmæssig karakter - og så skal du enten selv uddanne dig, eller du skal overlade det til nogen som har autorisationen. Det er vores forslag, siger han til DR.
Se også www.vi-lejere.dk for flere nyheder, artikler, film og guides, for dig som bor til leje.