AS                               2015-1756                   10.08.2015     

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Slotsholmsgade 10 1216 København K

Sendt pr. e-mail til mbbl@mbbl.dk,  lag@mbbl.dk og  mpk@mbbl.dk

Høringssvar på vejledning om ind- og fraflytningssyn, istandsættelse og vedligeholdelse i private udlejningsejendomme.

Indledning:

Vi takker for at have fået denne vejledning i høring, og der vores opfattelse at vejledningen hjælper på forståelsen af den nye lejelov (lov nr. 320 af 30/03 2015).

Lovændringen har givet anledning til en del spørgsmål om lovændringernes påvirkning af eksisterende lejeforhold, de såkaldte intertemporale retlige spørgsmål. Vejledningen tager stilling til nogle af disse spørgsmål, men vi er ikke enig i fortolkningen heraf og vi mener ikke at vejeledningen er fyldestgørende på dette punkt.

Det ville muligvis være formålstjenesteligt for de som anvender loven, at ministeriet udfærdigede et notat om den nye lejelovs betydning for kontrakter, der er indgået før lovens ikrafttræden.

Vi bemærker, at lejer ved sin indflytning under alle omstændigheder må udfærdige sin egen liste over mangler.

Vi har i det følgende vedlagt vores uddybende kommentarer.

Ad 2.2 Hvem har pligt til at afholde indflytningssyn?

Det anføres i afsnit 2.2. at ”Ændringslovens bestemmelser om indflytningssyn har virkning for lejeforhold, hvor lejeperioden starter efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2015.”

Det bemærkes dertil at de øvrige lovændringer får virkning fra kontraktens indgåelse, og ikke nødvendigvis indflytningstidspunktet. Det synes mærkværdigt at der skulle være en fravigelse fra denne regel i dette tilfælde.

Ad 2.5 Lejerens reklamation over mangler ved indflytning

Det bemærkes at lejer under alle omstændigheder bør lave sin egen indflytningsmangelliste og sende denne til udlejer således, at denne har den i hænde inden 14 dage, jf. LL § 14.

Det bemærkes dog at det kan virke misvisende at lejer skal påtale ”mangler”, da lejemålets stand ikke nødvendigvis er mangelfuldt, såfremt det ikke er malet indenfor 4 år, men lejer bør under alle omstændigheder anføre lejemålets stand i sin rapport, uanset dette ikke udgør en mangel på indflytningstidspunktet af hensyn til dokumentation af lejemålets stand ved fraflytning.

Det er vores forhåbning, at vejledningen indeholder en opfordring hertil.

Ad 3.2. Hvem har pligt til at afholde fraflytningssyn?

Det anføres i afsnit 3.2 ”Pligten til at afholde fraflytningssyn gælder efter de nye regler i lejelovens § 98, stk. 3 og 4, for udlejere, som udlejer mere en end én beboelseslejlighed på det tidspunkt, hvor fraflytningssynet afholdes. Dette indebærer, at ændringer i antallet af beboelseslejligheder, som udlejes af udlejeren, kan medføre, at pligten til at afholde fraflytningssyn opstår hhv. bortfalder.”

Det anførte vedrører retstillingen ved ændringer i udlejers forhold i lejeperioden, og hvilken betydning dette har for lejers retstilling. Det er vor opfattelse at lejers retstilling i perioden ikke kan forværres, som følge af ændringer i udlejers forhold, med mindre der er direkte hjemmel i loven hertil. Der henvises til Grubbe og Edlund i bogen ”Boliglejeret” (2008) s. 328:

”Ét må dog ligge fast, nemlig at opsigelsesadgangen bestemmes af forholdene, således som disse var på tidspunktet for indgåelse af lejeaftalen. Det er her parterne indretter sig efter hvilke opsigelsesvilkår der skal være gældende mellem dem, således at mere eller mindre tilfældige efterfølgende omstændigheder ikke kan ændre herved.”

Det er vor opfattelse, at der kan sluttes analogt fra det af Grubbe og Edlund anførte om opsigelsesret til spørgsmålet om udlejers pligter ved fraflytningssyn, da det i begge tilfælde omhandler ændringer i udlejers forhold og disses påvirkning af lejeaftalen.

Vi håber at ministeren vil ændre vejledningen i overensstemmelse med ovenstående.

Ad 3.5.1 Udlejere, der har pligt til at afholde fraflytningssyn.

De anføres i afsnit 3.5.1 at:

”Er den gældende frist på 2 uger for udlejeren til at fremsætte krav om istandsættelse, jf. lejelovens § 98, stk. 2, fraveget ved aftale i et lejeforhold, som er gældende på ændringslovens ikrafttrædelsestidspunkt, er det imidlertid denne frist, som gælder. I sådanne tilfælde vil reklamationsfristen kunne udløbe på et tidspunkt, der ligger efter synets afholdelse, og udlejeren vil derfor kunne rejse krav om istandsættelse efter fraflytningssynet og frem til fristens udløb.”

Det bemærkes at det ovenstående ikke er i overensstemmelse med ordlyden i den vedtagne lov, hvorefter de nye regler om fraflytningssyn er gjort ufravigelige jf. LL § 99 a.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget som fremsat ved førstebehandling under punkt ”til punkt 54” (s. 52) at ”De foreslåede bestemmelser får virkning for fraflytninger efter lovens ikrafttræden”.

Der er således taget stilling til spørgsmålet om hvilke regler der skal være gældende for nye fraflytninger fra lovgivers side og der synes ikke at være holdepunkter for det i vejledningen anførte (som refereret ovenfor). Vi antager derfor at vejledningen ændres i overensstemmelse med lovens ordlyd og bemærkninger.

Endvidere finder vi det formålstjenesteligt hvis vejledningen indeholder en stillingtagen til hvad der sker såfremt det i kontrakten er aftalt at der ikke sker fraflytningssyn (som det kan være tilfældet med Typeformular A 8 § 7, s. 4)

Ad 4.6 Den konkrete vurdering af lejerens pligt til istandsættelse ved fraflytning.

Det anføres i afsnit 4.6 at:

”Da lejeren imidlertid ikke kan tilpligtes at sætte det lejede i bedre stand end ved overtagelsen, jf. lejelovens § 98, stk. 1, 3. pkt., må udlejerens krav på istandsættelse dog reduceres skønsmæssigt, så lejeren efter en samlet helhedsvurdering ikke kommer til at betale for istandsættelse, som bringer det lejede i væsentlig bedre stand end ved overtagelsen.

Der vil selvfølgelig være en margin for det skøn, der betyder, at lejeren efter omstændighederne kommer til at sætte det lejede i bedre stand end ved overtagelsen.

For lejemål, som overtages nyistandsat, vil lejerens istandsættelsespligt bero på en vurdering af de faktiske forhold med henblik på at fastslå istandsættelsesbehovet. Det må dog antages, at lejeren efter en lejeperiode af sædvanlig længde som hovedregel vil skulle istandsætte, så lejemålet fremstår som ved overtagelsen, det vil sige svarende til nyistandsættelse.”

Det synes ikke fornuftigt at anføre at lejeren kan komme til at sætte det lejede i bedre stand end ved overtagelsen, ”efter omstændighederne”, da dette ikke harmonerer med LL § 98, stk. 1, 3. pkt., som i øvrigt er ufravigelig jf. § 99 a.

Det er endvidere problematisk at nævne, at der som hovedregel vil kunne kræves udbedring svarende til nyistandsættelse efter en sædvanlig lejeperiode.

Efter lejelovsændringerne vil det udelukkende være et spørgsmål om hvorvidt det er påkrævet, jf. LL § 19, stk. 2 og det er derfor meget vanskeligt at sige noget generelt om hvornår dette er tilfældet.

Vi henstiller derfor til at der ikke anføres en ”hovedregel” i denne sammenhæng. Vi bemærker desuden at der er forskel på hvor ofte en væg og en radiator skal males, da der er tale om forskellige typer maling med forskellig holdbarhed.

Endeligt antager vi at en ”sædvanlig lejeperiode” udgør 7-10 år.

Med venlig hilsen.

Lejernes LO

Helene Toxværd

Landsformand

Høringssvar til email: juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og pel@skm.dk med angivelse af journalnummer 15-3135149.

Vedrørende: Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner 

(Fastfrysning af grundskyld for ejerboliger i 2016)

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har i forbindelse med finansloven for 2016 indgået aftale om en målrettet fastfrysning af grundskylden for ejerboligejere, der ellers ville opleve en stigning i skattebetalingen i 2016. 

Ovennævnte lovforslag, som gennemfører aftalen, indeholder følgende elementer:

Nominel fastfrysning af grundskylden. Reguleringsprocenten for loftet over stigningen i grundskylden nedsættes fra 6,6 pct. til 0 pct. for 2016, således at den afgiftspligtige grundværdi for 2015 videreføres til 2016. 

Fastfrysningen omfatter alle ejerboliger. Fastfrysningen vil omfatte alle ejerboliger, som efter vurderingsloven vurderes i ulige år. Det er bl.a. parcelhuse, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. 

Den lavere grundskyld vil komme boligejerne til gode i forbindelse med opkrævningen af grundskylden for 2. halvår 2016. I 2017 vil loftet over stigningen i grundskylden desuden betyde, at grundskylden maksimalt kan stige med mellem 3 og 7 pct. i forhold til 2015 og 2016. Boligejerne vil derfor også kunne opleve en besparelse i 2017 og efterfølgende år. 

Forslaget om en fastfrysning af grundskylden for ejerboliger skønnes ifølge forslagsstiller at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 755 mio. kr. i 2016. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 570 mio. kr.

En fastfrysning af grundskylden i 2016 har afledte, men aftagende provenumæssige konsekvenser de efterfølgende år som følge af reglerne om stigningsbegrænsning. Den varige virkning skønnes på den baggrund til et mindreprovenu på ca. 75 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Lejernes LO skal hermed protestere mod denne ensidige lettelse i beskatningen af boligejerne. 

Ejere af udlejningsejendomme er undtaget lovforslaget, og dermed får lejerne ingen lettelse i grundbeskatningen.  

Mange er ikke klar over, at udlejer over huslejen fuldt lovligt opkræver de grundskatter, som kommunen pålægger grundejeren. Udlejeren tager kapitalgevinsten ved stigende vurderinger, lejerne betaler de heraf følgende stigende skatter.

Det er også udlejeren, der suverænt bestemmer, om der skal klages over en vurdering.  

Skattelettelsen er tilrettelagt, så den alene gavner boligejerne. Beregningerne fra Skatteministeriet viser, at det koster 755 millioner. Det havde kun kostet 225 millioner kroner mere at inkludere lejere og andelshavere.

Den ensidige skattelettelse til boligejerne skal ses i lyset af, at de offentlige mindre indtægter som følge af ejendomsværdiskattestoppet, samt en generel nedsat ejendomsværdiskat i forhold til den af vismændene beregnede korrekte ejendomsværdiskat, udgør en væsentlig økonomisk støtte til ejerboligen. Skatteministeriet har beregnet støtten til i året 2015 at udgøre 20 mia. kr. i umiddelbar virkning, og 15 mia. kr. efter tilbageløb. Det er mange penge, og det er langt mere end de tabte offentlige skatteindtægter, som følge af, at huslejereguleringen betyder lavere lejeindtægter og dermed mindre skatteindtægter fra udlejerne.

Skattefri kapitalgevinster er endnu en økonomisk lettelse til ejerboligen. Der findes ingen aktuelle officielle beregninger over skatteprovnue-tabet.  På kort sigt er beregningen ikke interessant, da ejerboligpriserne svinger voldsomt. På lang sigt vil der ifølge ældre analyser være tale om skattefrie reale kapitalgevinster på årligt ca. 0,9 %. Beskattes denne gevinst med 22 % (selskabsskatten 2016), vil det svare til en provenugevinst på mellem 2 mia. kr. til 8 mia. kr. årligt, afhængigt af, hvorledes der korrigeres for forbedringen udført af ejeren.

Boligjobordningen har kostet skatteyderne 1,4 mia. kr. i 2014. Den skulle fremme beskæftigelsen og mindske sort arbejde.  Den blev indrettet, så det var uhyre svært for lejerne at bruge den.  Skatteministeriet har da også oplyst, at kun 16 % af midlerne gik til en lejer.  

Den nye boligjobordningen 2016 og 2017 forventes at koste skatteyderne 400 mio. kr. årligt. Den nye ordning indeholder samme barrierer for lejerne, dog er den suppleret med en efter Lejernes LO’s opfattelse ganske nyttig tilskudsordning til lejere og udlejere i den private udlejningsboliger, der desværre kun er på 50 mio. kr. årligt.

Ofte fremføres det, at den individuelle boligstøtte, boligsikring og boligydelse, kompenserer  lejerne for støtten til boligejerne. Det er ikke rimeligt, idet den individuelle boligstøtte har et socialpolitisk formål, der skal sikrer, at lejere med lav indkomst kan opretholde et rimeligt boligforbrug. Det er en social velfærdsydelse, som kostede skatteyderne 14 mia. kr. i 2014. Udgifterne stiger, fordi der bliver flere ældre og fordi huslejeniveauet i Danmark er steget og fortsat stiger voldsomt.    

Huslejereguleringen, som styrer huslejen i de ældre privatejede boliger og i de almene lejeboliger, er ikke bare en social og en bypolitisk foranstaltning, der skal modvirke en ensidig beboersammensætning og en gentrificering, det er også en ”fairness” regulering, der skal modsvare den indirekte støtte til ejerboligen i form af en ikke økonomisk korrekt lav ejendomsværdibeskatning af ejerboligen, samt det forhold, at ejerboligen er fritaget for beskatning af kapitalgevinster.  

Samlet set må Lejernes LO beklage, at regeringen og dens støttepartier fører en meget skæv fordelingspolitik, der alt for ensidigt tilgodeser boligejerne.

Med venlig hilsen

Helene Toxværd, Formand

Lejernes LO

/ Jesper Larsen

Cheføkonom

Lejernes LO    

Udlændinge, Integrations og Boligministeriet

Slotsholmsgade 10, 1216 København K

+45 7226 8400, uibm@uibm.dk, www.uibm.dk

Pia Scott Hansen

Chefkonsulent, Boliglovgivning

Direkte tlf. 41 71 78 52, E-mail: psh@mbbl.dk

Høringssvarene til uibm@uibm.dk med kopi til psh@mbbl.dk, j. nr. 2015-2376.

Vedrørende: Høring om forslag til bekendtgørelse og vejledning om tilskud til energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri

Hermed følger Lejernes LO’s høringssvar. 

Der findes nu mange forskellige ordninger for energifremme i privat udlejning. Grøn Byfornyelse, Den total økonomiske model, lejelovsmodellen, byfornyelseslovgivningen etc. For at fremme gennemsigtigheden forslår LLO, at denne ordning kaldes ” Orange Byfornyelse” (OB). Organisationen har med succes brugt denne betegnelse, idet det bliver nemmere for brugerne at finde rundt i regelsættet.

Grundlæggende er OB en succes. Ordningen er langt mere effektiv og populær, end de øvrige energifremmende foranstaltninger. Både udlejer og lejer opnår et økonomisk tilskud, som gør energiarbejderne billigere. Ordningen fremmer ikke bare grøn energi, men også parternes samarbejde i de enkelte ejendomme. Og endelig er ordningen sammenlignet med boligjobordningen en for det offentlige billig måde at få fremmet energiarbejder i de privatejede udlejningsejendomme.

Lejernes LO oplever, at enkelte udlejere, når de gennem dialog med organisationen har fået fuldt kendskab til den rene lejelovsmodel for lejeforhøjelser, hopper af forhandlingerne om Orange Byfornyelse (OB), fordi en almindelig tvangsmodernisering via lejeloven på lang sigt kan være bedre forrentet.

Lejernes LO skal derfor forslå, at OB’s levedygtighed, dynamik og konkurrenceevne forbedres, for eksempel ved at lovgivningen ændredes således:

1. at følgearbejder blev støtteberettigede.
2. at tilskuddet øges til at kunne udgøre 30 % af de aftalte arbejder.
3. at parterne i forbindelse med OB kan aftale, at henlæggelserne til vedligeholdelse kan forøges i maksimalt 5 år med indtil 10 kr. pr. m2 årligt.
4. at lejelovgivningen ændres, således at en almindelig moderniseringsforhøjelse til større energiarbejder ikke kan opnås, førend det er afklaret, om arbejderne kan støttes via OB.

Med venlig hilsen

Helene Toxværd,

Formand for Lejeres LO

                                                                                       /Jesper Larsen, cheføkonom

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Høringssvar til Almenbolig@mbbl.dk.

Vedrørende: Høring over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af Landsbyggefondens midler)

Lovforslaget indebærer, at der afsættes betydelige midler til, at Landsbyggefonden fortsat kan støtte renovering, boligsocial indsats, infrastrukturændringer, nedrivninger og nybyggeri i den almene boligsektor. 

Det fremgår af udkastet, at Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, inden for en investeringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 2.555 mio.kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri. Der er hermed lagt op til en fortsættelse af den meget betydelige renoveringsaktivitet, som allerede foregår i den almene udlejnings-sektor. Over 90.000 af den almene sektors 550.000 boliger renoveres i disse år.

De fleste renoveringer gennemføres i dag som led i en helhedsplan. Såfremt renoveringerne er en del af en helhedsplan, kan renoveringen gennemføres alene med et flertal i boligorganisationen. Lejernes LO anmoder om, at det nære beboerdemokrati genetableres i den almene sektor, således at en afdelings beslutning om renovering ikke kan overrulles af boligorganisationen. Det er ødelæggende for den politiske ide med en almen beboerstyret boligsektor, at beboerne lokalt sættes uden for indflydelse.

Det er LLO’s erfaring, at mange afdelingsbestyrelser i den almene sektor kan være skeptiske overfor boligorganisationens eller administrators rådgivning. Derfor forslår LLO, at det præciseres i lovgivningen, at afdelingsbestyrelsen, ligesom beboerrepræsentationen i privat udlejning, efter en beslutning på et afdelingsmøde, uanset boligorganisationens holdning, kan tegne en såkaldt sekretariatsaftale med en lokal lejerforening. En sekretariatsaftale omfatter råd og bistand til afdelingsbestyrelsen og til de enkelte lejere i afdelingen.

Udlejer - og Lejerorganisationerne i Grundejernes Investeringsfond har i to årtier til begge parters tilfredshed administreret en støtteordning, som betyder, at fonden inden for en ramme på 3 mio. kr. årligt kan støtte, at organisationerne afholder en informations – og oplysningsvirksomhed for lejerne i den private udlejningssektor. Det har betydet, at LLO har kunnet finansiere oplysningsmateriale til lejerne, kurser i lejeret for tillidsfolkene og kurser for beboerrepræsentationerne. LLO anmoder om, at Landsbyggefonden får adgang til at støtte en lignende oplysningsvirksomhed for lejerne i den almene udlejningssektor.

Med venlig hilsen

Helene Toxværd, Landsformand

                                                                                       / Jesper Larsen, cheføkonom

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Almenbolig@mbbl.dk   

Naturstyrelsen
nst@nst.dk
trmas@nst.dk

Vedrørende høring af lovforslag om ændring af planloven og almenboligloven – en blandet boligsammensætning

Hermed fremsendes Lejernes LO’s høringssvar til ovennævnte. Vi beklager forsinkelsen og den korte høringsfrist på kun 5 dage.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Naturstyrelsen har sendt udkast til to lovforslag i høring. Forslagene udmønter aftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten om en blandet boligsammensætning.

Det ene lovforslag ændrer planloven, så kommunerne får mulighed for at fastsætte krav om op til 25 pct. almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen for nye boligområder.

Det andet forslag ændrer almenboligloven, så de store bykommuner med en markant befolkningstilvækst får mulighed for at yde et ekstra grundkøbslån i allerede lokalplanlagte boligområder, hvor grundprisen ikke muliggør alment byggeri inden for maksimumbeløbet. Grundkøbslånet ydes i en periode på 10 år inden for en ramme på 500 mio. kr.

Lejernes LO finder, at Ministerens forslag på en god måde fremmer, at der kan opføres mere betalelige boliger i storbyerne. Forslaget vil styrke kommunernes redskaber og dermed den samfundsmæssige interesse i arealanvendelsen.

Desværre er det slet ikke nok til at kunne tilfredsstille ministerens ønske om at øge ”sammenhængskraften”, og skabe en ”varieret og alsidig beboersammensætning” i byerne.

København, Frederiksberg og Aarhus kommune har i de sidste femten år mistet tusindevis af betalelige boliger, fordi både andelsboligerne og de privat ejede udlejningsboliger er steget voldsomt i pris.

De private udlejningsboliger er steget i pris, fordi de bliver gennemgribende moderniseret ved genudlejning. Ministeriet har tidligere anslået at ca. 2000 boliger pr. år bliver moderniseret på denne måde, på landsplan. Moderniseringerne sker primært i de større byer, hvor der er den største økonomiske gevinst forbundet hermed.

Vi mener at 2000 årlige moderniseringer er lavt sat, men selv hvis det er rigtigt, er der altså 2000 færre betalelige boliger hvert år, som forsvinder af denne årsag. Skulle man bare holde sammenhængskraften på status quo, skal der således bygges mere end 2000 betalelige boliger hvert år. Det skal i den forbindelse bemærkes at en nybygget almen bolig har en årsleje på omkring 1100 kr. pr. kvadratmeter, og at en nybygget almen bolig på 85 kvadratmeter vil koste næsten 7.800 kr. måned (uden forbrug).

Der er med lovforslaget ikke givet et skøn over hvor mange boliger, der vil blive opført på grund af ændringerne, men det bliver efter al sandsynlighed ikke mere end 2000 årligt.

Andelsboligerne er steget i pris, fordi de private udlejningsejendomme er steget i værdi netop på grund af det højere afkast som følger af at flere og flere lejeboliger gennemgribende moderniseres ved genudlejning.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at i de sidste to kommunalvalgsperioder, nærmere 2006 til og med 2013, har de private bygherrer i Københavns kommune fået lov til påbegynde byggeri af i gennemsnit 1.421 boliger årligt. Almene bygherrer har kun påbegyndt 82 boliger årligt i samme periode. Der er ikke bygget almene kollegier og fra 1995 til 2011 havde Københavns kommune sat stop for byggeri af almene ungdomsboliger.

I Aarhus kommune har private bygherrer i samme periode påbegyndt 1.314 boliger årligt. Almene bygherrer har kun påbegyndt 333 boliger årligt.

Ministerens forslag rækker derfor ikke til at dæmme op for en udvikling, hvor netop sammenhængskraften i storbykommunerne er alvorligt truet, fordi boligmassen bliver domineret af dyre ejerboliger, dyre andelsboliger og dyre privatejede udlejningsboliger, som enten er moderniserede eller som udlejes med fri markedsleje, fordi de er opført efter 1991.

Lejernes LO opfordrer derfor ministeren til at stoppe moderniseringerne af privatejede udlejningsboliger ved genudlejning, sikre at andelsboligernes prisudvikling ikke løber løbsk og at indføre en højere huslejestøtte til almene boliger, sådan at boligomkostningerne i en almen bolig i byen bliver et attraktivt alternativ for mellemindkomsterne sammenlignet med boligomkostningerne i en skattesubsidieret ejerlejlighed.

Derudover bør lovgivningen ændres, således at staten skal udarbejde vejledende kvoter for almene boliger i alle kommuner ud fra en målsætning om et blandet og socialt ansvarligt boligudbud til borgerne i kommunerne. Hermed vil staten bidrage til en kvalificeret boligpolitisk debat i kommunerne.

På den måde fremmes effektivt sammenhængskraften i byerne.

Med venlig hilsen

Helene Toxværd

Formand, Lejernes LO