Det er både et godt og et skidt tegn. Godt, fordi det måske betyder, at der er solide løsninger på vej for borgerne og det pressede boligmarked med tårnhøje huslejer, hastigt stigende boligpriser og kolonner af festglade Airbnb-turister ind og ud ad opgangene.
Skidt, fordi det måske også fortæller, at situationen på det københavnske boligmarked er spidset så meget til, at hverken det yderste røde eller det yderste blå længere ser nogen grund til at diskutere, om byen virkelig er ved at glide borgerne af hænde eller ej. Nu handler de politiske uenigheder om, hvilke løsninger der skal til.
Slutspillet på boligmarkedet
Nye borgere klemmer sig sammen på mindre og mindre plads eller bruger en voldsom høj andel af deres rådighedsbeløb på boligen. Mange borgere har helt opgivet at købe deres eget. Og de seneste fire år siden sidste kommunalvalg, er der næsten intet sket fra politisk side for at ændre udviklingen.
Stort set alle 15.000 nye boliger i byen siden KV21 er private udlejningsboliger uden loft på huslejen. Andelen af ejerboliger ligger stadig på kun lidt over en femtedel af byens
boliger.
Ejerboligpriserne stiger med raketfart. Byen deles brutalt op rundt om dem, der har foden inde på markedet og år efter år høster skattefri værdier på mange hundredetusinde kroner.
Udenfor står dem, der ikke fik underskrevet købsaftalen i tide. De er kommet så langt efter friværdistoget og priserne, at det for mange er umuligt at indhente. Blandt dem er koret af boligsøgende, der flerstemmigt presser priserne op hos udlejere, der kan leve af det. Eller bruge den desperate efterspørgsel til at finansiere deres dyrt købte (drømme)bolig.
Hvad med en 2-værelses på Roskildevej, Frederiksberg, til 23.000 kr./måneden uden forbrug og tidsbegrænset? Eller et værelse på 18 kvm2 til 10.353 kr./måneden på Vesterbro, til gengæld uden tidsbegrænsning? Måske en 4-værelses lejlighed i Amaliegade på 132 kvm for 33.000 kr./måneden i halvandet år kunne friste? Alle eksempler er lejeboliger fundet online på to minutter i oktober 2025.
Enighed: For mange dyre lejeboliger
En spritny vælgerguide om boligpolitik fra Lejernes LO Hovedstaden viser indirekte, at situationen på det københavnske boligmarked er spidset til. De københavnske spidskandidater er siden sidste kommunalvalg blevet forbavsende enige, Fra blåt til rødt ser alle øjne nu mange af de samme problemer for byens lejere og boligsøgende.
På seks ud af ni spørgsmål om boligpolitik svarer de 11 spidskandidater samstemmende. Kun spørgsmålet om huslejeloft på private udlejningsboliger adskiller spidskandidaterne dybt i en rød og blå blok.
Der er enighed om, at der bliver bygget for mange dyre udlejningsboliger. Der er i store træk enighed om, at større andel af nybyggede boliger skal øremærkes almene lejeboliger, andelsboliger eller ejerboliger.
Der er total enighed om, at boligmarkedet er blevet et benspænd for unge og almindelige lønmodtagere. Det er også enstemmigt et ønske, at København skal være for alle typer af borgere. Ingen ønsker en turist- og velhaverby uden den unikke blanding af personligheder, der gør København til København, og spændende for tilflyttere og turister.
En ny tid eller mere spildt tid?
Det helt store spørgsmål bliver ifølge direktør Claus Højte fra LLO Hovedstaden om partierne i borgerrepræsentationen magter at parkere stridighederne og få løst boligkrisen.
“Svarene i vores rundspørge er en kæmpe overraskelse og viser bare, hvor meget forholdene for byens borgere og lejere er ved at spinne ud af kontrol. Det bliver meget afgørende for byen, om politikerne efter valget også kan finde sammen om de store løsninger,” siger han.
Borgerrepræsentationen vedtog i december 2024 en kommuneplan , der frem mod 2040 skal give byen 40.000 nye boliger. Men hvilke typer af boliger, der reelt bliver bygget og til hvilket publikum, skal ud politikernes fritekst-svar i LLOH’s vælgerguide nok blive diskuteret intensivt i de kommende måneder og år.
Planlagte byggerier af hundredvis og atter hundredvis af almene boliger er til eksempel forlist på byggetomter i Carlsberg-byen og andre dejlige steder at bo i byen. Folketinget har ikke fulgt med i timen og tilpasset reglerne for, hvad det må koste at bygge almene boliger, til Hovedstadens behov.
“I mange år har Folketinget og regeringen haft hovedet dybt begravet i sandet,” siger Claus Højte.
Carlsberg-byen er et af de steder, hvor planlagt byggeri af hundredvis af almene boliger til priser, de fleste kan betale, er strandet på grund uopmærksomhed fra politikerne. FOTO: Erik Nicolaisen Høy/Københavns Stadsarkiv.
Skræm spekulanter væk
Kommunerne kan gøre meget. Men de grundlæggende problemer på boligmarked kan ikke løses i hovedstadskommunerne. De kan kun løses på Christiansborg, lyder det fra Claus Højte.
Han peger på, at hvis kommunerne skal have mulighed for at give alle typer af borgere et ordentligt hjem, så skal Folketinget se at få sat en stopper for husleje uden loft i udlejningsejendomme.
“Det vil give andre aktører end de profitmaksimerende pensionskasser og kapitalfonde, som alligevel trækker fortjenesterne ud landet uden at betale skat, mulighed for at byde ind på ledige grunde og opføre boliger til lavere priser,” siger Claus Højte.
Slut med ulovlig hoteldrift?
Rundspørgen viser også, at det er helt slut med spidskandidaternes tålmodighed, hvad angår fusk med den såkaldte Airbnb-udlejning. Alle spidskandidater svarer ja til, at der skal sættes hårdere ind mod systematisk korttidsudlejning af boliger og ulovlig hoteldrift via digitale platforme som Airbnb.
Opgangene i København er mange steder plastret til med nøglebokse, så turister kan komme hurtigt ind og ud ad opgangene. Systematisk kortidsudlejning går ud over hotellerne og byens borgere. FOTO: LLOH
Det dræner boligmarkedet og er med til at presse priserne for byens borgere op. Og så stjæler det kunder fra hotellerne. Et voksende problem, som Dansk Erhverv har forsøgt at få politikere og den ansvarlig minister for Byer- og Landdistrikter, Morten Dahlin (V), til at handle på.
Det er de facto uden konsekvenser, hvis nogen systematisk udlejer sin bolig uden om bopælspligt eller indberetning til SKAT. De fleste kender personer, der i perioder lever af at udleje en eller flere boliger til turister, mens de er i udlandet, sommerhus eller overnatter hos en kæreste.
Et ekstremt eksempel afdækkede Jyllands-Posten i september. En hel ejendom i Nordhavn med flere end 100 helårsboliger fungerer som et hotel uden nogen form for tilladelser. Her gik teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Enhl.) ind i sagen og anmeldte ejeren til en styrelse under Morten Dahlin’s ministerium. Men det hører til sjældenhederne.
Guldfeber i gaderne
Det er det vilde vesten med guldfeber blandt opportunister med fast ejendom – uden nogen form for sherif, marshals eller fredsdommere. Men måske er de lovløse tilstande fortid. I hvert fald, hvis det står til spidskandidaterne i København og den ny borgerrepræsentation – og det er uanset valgresultaterne.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har netop udgivet en evaluering , der til sit forsvar siger, at det indtil nu er svært at knytte profiler på udlejningsplatforme med ejerne af ejendomme.
Ministeren sammenligner det i en pressemeddelelse humoristisk med at “slukke en ildebrand med en vandpistol”. Og styrelsen forsøget at slå fast: “At tilsynet i dag ikke har tilstrækkelige redskaber til at håndhæve reglerne (for ulovlig udlejning, red.)”.
Den forklaring giver direktør Claus Højte fra LLO Hovedstaden ikke meget for.
“Det er en dårlig undskyldning. En platform som Airbnb har alle data på udlejninger, indtægter og transaktioner, og er ifølge EU-regler forpligtiget til at sende dem, hvis den danske stat eller et ministerium ønsker det”.
Dansk Erhverv er mere positiv og siger i en kommentar til styrelsens rapport, at det “er et godt første skridt mod at genskabe fair konkurrence for hoteller og sikre, at boliger bliver brugt til helårsbeboelse”.
Læs også Claus Højtes klumme: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise. (LINK)
Få det fulde billede af politikernes svar i vælgerguiden, hvor du kan læse spidskandidaternes uddybninger til hvert boligpolitiske spørgsmål. Vælgerguiden er produceret af Lejernes LO Hovedstaden med støtte fra Styrkefonden af 2004.
