Holstebro

7500 Holstebro
Telefontider | |
---|---|
Mandag | 10-13 |
Onsdag | 10-13 |
Fredag | 10-13 |
Personlig henv. | |
---|---|
Onsdag | 15-18 |
Lejernes LO i Holstebro dækker over Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner. Afdelingen hører ikke til landets ældste lejerforeninger, men vi er alligevel en rimelig stor provinsafdeling. Successen bygger på en stort ulønnet indsats fra foreningens tillidsfolk og sagsbehandlere gennem årene.
Det er vores mål, at lejere i både privat og alment udlejningsbyggeri behandles rimeligt. Det betyder, at vi gør vores til, at den retsbeskyttelse, der eksisterer i lovgivningen, også respekteres. Derudover bidrager vi gennem vores landsorganisation, Lejernes Landsorganisation, til at påvirke det politiske lovgivningsarbejde.
Udover de frivillige, har foreningen brug for medlemmer, for at vi kan sikre foreningens økonomi. Vi kan derfor kun opfordre til, at lejerne i Holstebro bakker op om foreningen igennem medlemskab. Er du medlem, hjælper vi dig efter bedste evne, hvis der opstår problemer. Samtidig er du med til at sikre, at vi har ressourcer til at hjælpe andre lejere.
Kontingentet er:
For enkeltmedlemmer: 680 kr. pr. halve år.
For erhvervsmedlemmer: 780 kr. pr. halve år.
Efter det første halve år er kontingentet på henholdsvis 340 kr. og 390 kr. pr. halvår.
Lejere i privatejede udlejningsejendomme har flere rettigheder, hvis de stifter en beboerrepræsentation. Det er en rigtig god idé, særligt hvis der er tale om en større ejendom. Kontakt os på kontoret, hvis I er interesserede i at høre nærmere. Vi kommer gerne ud til et møde, når der skal træffes beslutning om etablering af beboerrepræsentation.