Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

Lejers installationsret

Lejeren har altid ret til at foretage sædvanlige installationer i lejemålet. Det drejer sig fx om telefon, vaskemaskine, opvaskemaskine, køleskab og lignende installationer. Udlejeren kan kun modsætte sig, hvis han kan godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationerne. Lejeren skal give udlejer meddelelse, inden installationerne blive foretaget.

Lejeren har også ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne, herunder på ejendommen efter udlejerens anvisning. Er der opsat fællesantenne eller hybridnet, kan udlejeren i visse situationer godt modsætte sig opsætning af radio- og fjernsynsantenne. Spørg Lejernes Landsorganisation, hvis du er i tvivl.

Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget af de installationer, lejeren selv foretager. Udlejeren kan kræve, at lejeren ved forsikring eller på anden måde stiller fornøden sikkerhed (depositum) for opfyldelsen af erstatningsansvaret.

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser