Hvis din sommeferie byder på mørke skyer, så er LLO Hovedstaden klar til at hjælp. Foto: LLOH, AI
Sommerferien er i syne. Skulle du få brug for rådgivning, så fortvivl ikke — LLO Hovedstaden har din ryg. Tjek mulighederne her, og få en fornemmelse af, hvilke tvister der altid er akutte.
LLO Hovedstaden holder åbent hele sommeren. Du kan altid komme i kontakt med en rådgiver mandag til torsdag — men i nogle uger er der skruet ned for telefontiden. I juli er over halvdelen af kontoret på ferie, og det betyder længere svartid på henvendelser.
“Alle får et svar, og vi prioriterer stadig efter frister. Hvis nogen sender noget, som er akut, svarer vi selvfølgelig altid på det først, men alle andre kan forvente lidt længere svartider,” siger Katrine Sparrewath Nielsen, juridisk chef i LLO Hovedstaden.
Det meste haster mindre, end du tror
Som lejer kan en sag føles akut — det handler jo om dit hjem. Men juridisk set er der ofte god tid. Det er dog værd at have en fornemmelse af, hvad der altid skal reageres på med det samme.
“Opsigelse og ophævelse betragter vi altid som akutte. Juridisk er fristerne faktisk lange, men det er den mest indgribende oplevelse for medlemmet, så dem prioriterer vi altid højt,” siger Katrine Sparrewath Nielsen.
En fraflytningssag, hvor en lejer venter på flytteopgørelsen og depositum, er derimod blandt de mindst akutte. Her er der op til tre års forældelsesfrist.
En vigtig pointe oven i: Om sommeren holder udlejere, huslejenævn og boligret også ferie. Så selv hvis din sag haster, kan modparten alligevel sjældent rykke hurtigt.
Vær rolig – din sag er screenet
Er du i tvivl om, hvorvidt din sag haster, er rådet enkelt: Kontakt altid LLO Hovedstaden. Så vurderer de juridiske rådgivere med sikker hånd sagen..
“Det er ikke sikkert, at medlemmet selv ved, om en udvikling i en tvist med udlejer er akut. Så er det bedre at sende sagen ind, og så ved vi, hvor hurtigt der skal reageres,” siger Katrine Sparrewath Nielsen.
Lejere kan være helt rolige, hvis de i første omgang kun får et autosvar retur. Det betyder, at LLO Hovedstaden har modtaget sagen og screenet den for frister.
Bor du uden for Hovedstaden?
Andre lokalafdelinger har andre lukkeuger end LLO Hovedstaden. Skal du have fat i en afdeling et andet sted i landet, kan du se ferieplanen for alle LLO´s afdelinger.
Sommeren hos LLO Hovedstaden
Åbent: Hele sommeren ”Lukkeuger” (uge 28–30): Telefonerne er kun åbne mandag til torsdag fra kl. 10–13. Personligt fremmøde er lukket uden forudgående aftale. Generelt for juli: Forvent lidt længere svartid i ikke-akutte sager — over halvdelen af kontoret holder ferie.
Altid akut — kontakt os straks:
Haster mindre:
I tvivl om din sag er akut? Skriv altid ind hurtigst muligt – vi vurderer, om din sag haster.