Foto: LLO / AI
Statsministeren interesserer sig for de høje huslejepriser. Udsigt til mange flere almene boliger. Opgør med ulovlig udlejning via Airbnb er (måske) på vej. Flere ejerboliger er (måske) på vej. Ghettoplanen er under pres. Trump som progressiv lovgiver for lejerne? Her er de vigtigste mediehistorier for lejerne og andre boliginteresserede borgere i Hovedstaden.
Det bliver sværere at bryde reglerne for udlejning i Hovedstaden. Hvor det igennem mange år har været de facto det vilde vesten med høje, skattefrie indtægter og rullekufferter i alle opgange, lægges der nu op til skærpet tilsyn og bødestraffe på op mod 100.000 kroner. Regeringen har sammen med SF, LA, de Konservative, Enhedslisten, Alternativet, de Radikale, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti lavet en politisk aftale. Formålet er især at ramme systematisk omgåelse af reglerne med ulovlig hoteldrift.
Med den danske EU-kommisær for energi og boliger, Dan Jørgensen (S), i spidsen, har EU desuden foreslået at give lokale myndigheder hjemmel til i “stressede boligområder” at indføre loft over antal udlejningsdøgn pr. år pr. bolig, zonerestriktioner og sæsonbegrænsninger. Det er en del af et større initiativ fra EU mod megatrenden bolig som objekter for investering og spekulation.
Aftalen på Christiansborg betyder blandt andet, at udlejningsplatforme kan tvinges til at blokere for bookninger eller fjerne udlejningsannoncer.
Både Dansk Erhverv og LLO tager positivt imod aftalen, men kritiserer den også for ikke at være vidtrækkende nok. HORESTA går endnu videre og beskylder aftalen for at mangle systematik og holde “branden” i live. “…Hvad hjælper det, hvis man ikke ved, hvem der bryder reglerne, og hvornår de bliver brudt. Det er fortsat kontrol delvist i blinde,” lyder det fra brancheorganisationen for hotel, restaurant og turisme.
Regeringen har sammen med de Konservative og Dansk Folkeparti ændret planloven, så kommunerne kan kræve, at alt nybyggeri skal indeholde op til 25 procent ejerboliger.
Alle nybyggede boliger er i realiteten ejerboliger, som lejes ud. Det må med den nye aftale formodes, at intentionen er, at op til 25 procent af nybyggede boliger sælges enkeltvis som ejerboliger.
Efterspørgelsen på ejerboliger er steget, og udbuddet er ikke fulgt med. Især de seneste år er størstedelen af nybyggeriet i Hovedstaden private udlejningsboliger.
Præsident Donald Trump er måske ved at vise sig som en global, progressiv lovgiver på boligområdet. Han meddelte kort inde i det nye år, at han vil begrænse investeringsfondes opkøb af boliger til udlejning. I et opslag på mediet Truth Social skrev han, at han vil forbyde store institutionelle investorer som Blackstone at opkøbe enfamilieshuse i USA: “Folk bor i boliger, det gør selskaber ikke”.
Trump forklarede, at det at eje sit eget hjem altid har været højdepunktet i den amerikanske drøm, og det er blevet nærmest umuligt for mange mennesker, især “unge amerikanere”.
Ligesom i Danmark har investeringsfonde i USA de seneste ti år købt aggressivt op af boliger for at tjene penge på at leje dem ud. Finten beskyldes i det amerikanske erhvervsmedie CNBC for at presse boligpriserne op. Udmeldingen fra Trump fik kortvarigt aktiekurserne til at falde for de største aktører – herunder Blackstone, der ejer over 230.000 boliger i USA.
I Danmark kender lejere allerede Blackstone. Fra 2017 til 2019 opkøbte kapitalfonden over 160 ejendomme med 2.300 boliger i Hovedstaden for syv milliarder kroner. Det udløste en bølge af huslejesager, og LLO Hovedstaden oplevede 22 procent flere henvendelser på et enkelt år. I 2020 kom den såkaldte Blackstone-lov, der efter pres fra blandt andet LLO, indførte fem års karens, før nye ejere kan renovere og hæve huslejen.
Et decideret forbud mod opkøb er et stort skridt videre, også i Danmark. Det vides endnu ikke, om Trumps udmelding bliver til ny lovgivning. Eller om danske politikere bliver inspireret af nogle af de politiske ideer fra den anden side af Atlanten.
Krisen på boligmarkedet i Hovedstaden fyldte meget under debatterne til kommunalvalget. Der er udsigt til, at temaet vokser sig endnu større de næste måneder i optakten til folketingsvalget og bliver et solidt valgkampstema.
Statsminister Mette Frederiksen (S) tog til de Radikales landsmøde i januar hul på emnet og sagde til klapsalver fra salen:
“Det er et kæmpestort problem, at der er nogen, som ved at sidde helt stille kan tjene mange flere penge end alle de helt almindelige danskere, der går på arbejde. Bare fordi de tilfældigvis har købt et hus, på det såkaldte rigtige tidspunkt, det rigtige sted”.
Mette Frederiksen fortsatte med skærpet retorik:
“Det er et kæmpemæssigt problem, at hvis du er et ungt menneske i dag, og bor primært i de store byer, så kan du faktisk ikke flytte hjemmefra, fordi der ikke er lejeboliger nok, og andelsboligmarkedet er nærmest umuligt at komme ind på…”
“…og hvis du som et ungt menneske siger, jeg vil faktisk gerne eje min egen bolig, så er det nærmest blevet gjort til en umulighed. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved.”
Statsministeren afviste direkte adspurgt at hæve ejendomsskatten, men pegede på behovet for bofællesskaber til ældre og varslede et opgør med de vilde prisstigninger på lejeboliger – uden at gå i detaljer.
Foto: Danske Medier
EU-Domstolen har bedt Østre Landsret om specifikt at vurdere, om det er diskrimination, når den omdiskuterede ghettoplan måler på, om flere end 50 procent af beboerne i et område har ikke-vestlig oprindelse. Dermed får den danske stat et gult kort.
Flere juridiske eksperter vurderer blandt andet i Berlingske, at det er “tæt på umuligt”, at landsretten kan komme til en anden afgørelse end diskrimination. Med afgørelsen fra EU-Domstolen undgår den at tage direkte stilling til spørgsmålet, og bolden er nu tilbage på dansk side. Det var Østre Landsret, der havde bedt EU-Domstolen om at komme med sit syn på emnet.
Politikerne bag ghettoplanen er tilfredse med resultaterne af loven, men f.eks. tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger, at “nu må vi tilbage i værkstedet“.
Antallet af “ghetto”-områder eller parallelsamfund ud fra statens definition er reduceret til fem. I Hovedstaden er det ét sted, Tåstrupgård i Høje-Taastrup.
Mjølnerparken er genopstået, om man vil, til frustration blandt mange beboere, der har mistet gode naboer og anlagt sag mod staten. De håber på erstatning og retfærdighed, og måske at nogle af de tvangsflyttede naboer kan komme tilbage. Politikens arkitekturredaktør var forbi kvarteret i det nye år og spørger i en lang artikel om “ombygningen af Mjølnerparken er et udtryk for blind racisme eller for en omsorgsfuld transformation og opgradering af et boligområde?”.
Sagen skal nu afgøres af Østre Landsret, alt imens ombygningen af f.eks. Gellerupparken i Aarhus fortsætter.
Regeringen besluttede før nytår sammen med Enhedslisten, SF og de Konservative at gøre det nemmere at bygge alment. Det kommer efter flere år, hvor der stort set kun er bygget private lejeboliger i Hovedstaden.
Under kommunalvalgkampen var der i medierne flere eksempler på nye kvarterer i Hovedstaden, hvor der er huller med byggetomter afsat til alment boligbyggeri, men som aldrig er påbegyndt. Årsagen er stigende omkostninger til byggeri og et forældet prisloft for alment boligbyggeri.
Den politiske aftale hæver prisloftet for alment byggeri med 20 procent i Albertslund, Aarhus, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk.
Estimatet er, at det giver over 20.000 til 25.000 nye boliger frem mod 2035. Langt de fleste i Hovedstaden. LLO er glade for aftalen, der giver udsigt til flere boliger på de mest pressede boligmarkeder af en type, som ikke skal generere overskud til ejere og dermed har en mere balanceret husleje.
Har du spørgsmål eller kommentarer til KORT NYT? Skriv til redaktionen på hovedstaden@lloh.dk
