Kom med, når 52 lande mødtes på tværs af Øresund for at drøfte lejernes vilkår. International Union of Tenants (IUT) afviklede sin 100-års verdenskonference i maj på Arbejdermuseet i København og i Malmö Stadshus. Her er visuelle udpluk fra tre dage, hvor globale boligproblemer fik lokale ansigter.

Foto: Agnes Saaby Thomsen/LLO Hovedstaden/Privat.

Det smukke Rådhus i Malmø byder sammen med Marie Linder, præsident for International Union of Tenants (IUT), de 52 lande velkommen, mens et svensk medie kigger med.

Elisabeth Pham fra den canadiske lejerbevægelse fortæller om boligforholdene i Quebec, hvor lejere har relativt bedre rettigheder end i resten af Canada.

EU-kommissær for boligområdet, og den danske socialdemokrat, Dan Jørgensen er med i Malmö, hvor han deler sine tanker om boliger til alle borgere i Europa.

Som altid var kaffen vigtig – og varm! Her serveret på Malmö Stadshus.

LLO’s formand, Helene Toxværd, er i en pause i samtale med Uffe Gravenhorst, der er bestyrelsesmedlem i LLO Hovedstaden.

Den svenske konge våger over begivenhederne på Malmö Stadshus.

Nogle af de internationale gæster besøger i majs søde milde en almen boligafdeling i København. Måske du kan gætte, hvor det er?

Sheku M. Jalloh bor i Ryesgade og er medlem af LLO Hovedstadens bestyrelse. Her fortæller han om om sit danske boligliv til inspiration for resten af verden.

Fælles mission. Alle deltagerne på verdenskonferencen stiller på den sidste dag op til det obligatoriske gruppebillede, her i den historiske festsal på Arbejdermuseet.

Uden mad og drikke. Konferencens deltagere får til frokost en lækker buffet på Arbejdermuseet – og næste generation har også indfundet sig.