Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

09-05-2018

Pressemeddelelse LLO -reaktion på regeringens boligaftale:

Den almene boligsektor blev reddet, men nogle få beboere betaler en høj pris for det.

Finansieringen af regeringens udspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund i 2030” kom på plads d. 8. maj i en aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Forringelserne af ydelsesstøtten blev taget af bordet, og dermed skulle lejerne ikke betale de 13 mia. frem til 2045, som regeringen havde lagt op til. Dette betyder at Landsbyggefonden, der fungerer som de almene lejeres opsparing, ikke bliver tømt og at de almene lejere dermed undgår en faldende boligstandard og højere huslejer. Aftalen fra 8. maj er dermed, at Landsbyggefonden fortsat skal finansiere det, fonden normalt finansierer: renoveringer, boligsociale tiltag etc.

D. 9. maj indgik regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti en aftale om udmøntning af boligdelen af regeringens såkaldte ”ghettoplan”.

Den nye aftale ligner – desværre -  på en lang række punkter regeringens oprindelige plan fra marts 2018, - bortset fra finansieringen. De vigtigste tiltag i planen er:

  1. Beboerdemokratiet bliver i højere grad styret af boligministeren, kommunerne og boligorganisationen, fremfor beboerne selv. Beboerne har altså ikke det sidste ord, når det skal besluttes om deres boliger skal sælges eller rives ned.
  2. De såkaldte ”ghettokriterier” ændres, så flere boligområder nu bliver omfattet. Med andre ord flytter man målstolperne igen. Fremover vil der alene kunne være tale om en ”ghetto”, hvis andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct. (ellers er man et udsat boligområde).
  3. Det fastholdes at, de såkaldte ”hårde ghettoområder”, maksimalt må have 40 % almene familieboliger. Der kan dog gøres en undtagelse under særlige omstændigheder.
  4. Salg af almene boliger fastholdes som et middel til at nå målet på de 40 %, som noget nyt skal salgsprovenuet kunne gå til at købe grunde til almene boliger i andre områder.
  5. Rettighederne ved genhusning for de beboere, der får nedlagt eller solgt deres bolig, er stadigvæk uoverskuelige og uklare. Med den nye aftale, er det aftalt at lejerne skal genhuses ”internt i boligområdet”. Det er uvist hvor disse boliger skulle komme fra, når nu deres bolig netop er revet ned eller solgt til andre. Der er heller ikke nævnt hvilken husleje de skal betale.
  6. ”1-kilometers-reglen” gennemføres, selvom nyere praksis fra Højesteret viser, at det er overflødigt. Dette vil have mange utilsigtede konsekvenser. Lejere kan eksempelvis risikere at blive sat på gaden, hvis de bliver udsat for vold af et andet medlem af husstanden.

Aftalen af 9. maj betyder samlet set, at hvis hr. og fru Hansen har for mange naboer, med en lav indkomst og en kort uddannelse, så risikerer de at blive smidt ud af deres bolig. Det gælder også selvom de stemmer nej til nedrivning eller salg på et afdelingsmøde og de kan ikke være sikre på at få en lignende bolig til en lignende husleje. Regeringen anslog i sin tid, at dette forslag vil berøre 11.000 husstande. Vi ved dog ikke hvor mange, der præcist er tale om efter ”ghettokriterierne” blev ændret.

Samlet set er der med aftalen af 9. maj tale om en klar forbedring i forhold til det nærmest lejerfjendske udgangspunkt i regeringens udspil fra marts 2018, men der er tale om en række tilbageskridt i forhold til den nuværende lovgivning, for de personer der bliver omfattet af de nye regler. Tusindvis af almene lejere, der hver dag står op og passer deres arbejde, betaler deres skat og i øvrigt opfører sig ordentligt, bliver nu kastebold i Folketingets kamp mod de såkaldte parallelsamfund.

Aftalen af 9. maj har således åbenbart været prisen for, at lejernes opsparing i Landsbyggefonden ikke bliver tømt.

For familien Hansen der nu går en utryg og usikker tid i møde på et af de meste centrale livsvilkår, deres bolig, er det en meget høj pris at betale.

 

Pressekontakt:

LLO’s landsformand Helene Toxværd tlf. 20 60 96 65:

 

Bilag:

De nye ”ghettokriterier” [citeret fra aftalen d. 9. maj]

Der gælder hermed følgende ghettokriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:

 

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.

3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.

 

På baggrund af ghettokriterierne defineres følgende områdelister, som lægges til grund for målretningen af de indsatser, der igangsættes:

A. Udsatte boligområder opfylder mindst to af ghettokriterierne 1 til 4.

B. Ghettoområder opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4 og opfylder tillige kriterie 5.

 

Læs mere…
30-03-2018

Holtbjerg lejertillidsmænd og LLO Herning i fælles modstand mod ghettoplanen

Lejernes Landsorganisations bestyrelse i Herning har afholdt fællesmøde med formænd/repræsentanter for bestyrelser i Holtbjerg bydelen i Herning.

Baggrunden for mødet var den alvorlige situation, som er opstået for de almene lejere på Holtbjerg og de almene leje i Herning, som var indstillet til at få renoveret deres bolig, gennem de opsparede midler i Landsbyggefonden.

Landsbyggefonden er oprettet for at sikre, at når almene boliger trænger til istandsættelse, så kan Landsbyggefonden træde til med støtte til renoveringen. Pengene i Landsbyggefonden kommer fra lejernes huslejebetalinger. Når lånene i det almene byggeri er betalt ud, fortsætter lejerne med at betale til Landsbyggefonden, for dermed at få renoveret deres lejemål når boligerne trænger til i istandsættelse.

Med regeringens ghettoplan lægges der nu op til, at 12 milliarder kroner af lejernes penge bruges til  ombygning, nedrivning og salg af almene boliger i de udsatte boligområder (som kun er 4% af de almene boliger).

Alene i Herning er der afsat 492 millioner kroner til renovering af over 1300 boliger.

Fra mødet udtales det: “Hvis regeringens “tyveri” af lejernes opsparede midler gennemføres, kan lejerne på Fredhøj, Sønderager, Porshøj, Sjællandsparken, HC Ørstedvej og Fredbovej godt se i vejviseren efter de planlagte renovering.

Det kan ikke passe, at de almene lejere skal fratages deres egne penge. Det vil svare til, at regeringen konfiskerede parcelhusejernes friværdi og låneomlægningsgevinst!”

Ud over en forringet boligstandard går Herning glib af byggearbejdspladser for næsten en halv milliard kroner!

Holtbjerg er ikke på ghettolisten, men regeringen foreslår en ny liste over udsatte boligområder, hvor lejerne kan blive udsat for mange ubehagelige ting. På denne liste optræder Holtbjerg. De foreslåede indgreb består af:

Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder.

Opsigelse af lejere når almene boliger skal nedrives eller sælges til private.

Fra fællesmødes udtrykkes den skarpeste protest mod, at almene lejere fremover vil kunne opsiges og smides ud af deres lejemål. Uopsigelighed i lejen har hidtil været en helt grundlæggende rettighed i Danmark.

At nedrive boliger på Holtbjerg vil være hul hovedet. Der mangler billige lejeboliger i Herning. Derimod er der et stort behov for renovering af de ældste boliger på Holtbjerg.

“At sælge ejendomme derude til private udlejere vil kun medføre een ting, nemlig højere huslejer og det vil kun gavne byens udlejere.”

Den almene boligform er ikke problemet, men løsningen. Der er brug for flere spekulationsfri boliger.” udtrykkes det fra mødet.

Sluttelig opfordrer mødedeltagerne til, at der protesteres mod regeringens overgreb mod Holtbjerg og hele den almene boligsektor. De almene boliger er en meget vigtig del af det danske velfærdssamfund - og det skal vi værne om - ikke nedbryde!

Afdelingsformand Svend Erik Jensen, Holtbjerg.

Afdelingsformand Jesper Schreiber, Holtbjerg.

Afdelingsformand Bente Christiansen, Holtbjerg.

Bestyrelsesmedlem Thomas Frost, Holtbjerg.

Bestyrelsesmedlem Hans Agerup LLO

Bestyrelsesmedlem Marius Kristensen LLO

Bestyrelsesmedlem Michael Thomsen LLO

Bestyrelsesmedlem Dennis Jespersen LLO

Bestyrelsesmedlem Lars Dohn LLO

Formand Jørgen Andersen LLO

Læs mere…
02-03-2018

LLO: Almene boliger er ikke problemet - giv lejerne den tryghed, de fortjener

Regeringen fremlagde sin plan ”Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030” i går. LLO mener, at regeringens fokus på at bekæmpe problemerne i udsatte boligområder er både nødvendig og helt rigtig. Det er afgørende for LLO, at alle danskere kan føle sig trygge i deres hjem og boligområde. Det er godt, at der gøres noget for beboernes tryghed, fx ved at holde hårde kriminelle ude af områderne.

Har regeringen et problem med almene boliger?

Desværre er forslaget præget af en generel fjendtlighed imod almene boliger. Denne holdning ligger som en skygge over hele projektet og betyder, at en del af tiltagene går ud på at afskaffe almene boliger - ikke gøre dem bedre eller forbedre beboernes liv. Pakken mangler for eksempel helt tiltag for at få folk i uddannelse og job.

LLO ønsker byer med plads til alle og hvor alle samfundsgrupper kan bo sammen – altså blandede byer. Og i den forbindelse virker kravet om, at almene familieboliger maksimalt må udgøre 40% af et område, ikke særligt fornuftigt. Med mindre man altså tror, at det er boligstørrelsen og selve ejerformen, der er skyld i de sociale problemer.

Regeringen sparker nogle åbne døre ind

Flere af regeringens forslag er allerede virkelighed. Eksempelvis bruges den fleksible udlejning allerede i alle belastede boligområder og kommunerne anviser ikke folk på kontanthjælp til disse. Men det er fint at forbedre integrationsindsatsen til områderne.

Lejerne bør have større tryghed

I LLO er vi enige i, at man også som almen beboer har ret til at leve sit liv uden at skulle være bange for hårde kriminelle, men om man opnår dette ved at fordoble straffene er nok mere tvivlsomt. I LLO ønsker vi, at dømte, hårde kriminelle kan holdes væk fra de boligområder, hvor de begår kriminaliteten. Hvilke metoder dét kræver, bør undersøges inden der lovgives.

Det skal ikke være nemmere at smide uskyldige lejere ud

Regeringens forslag lægger op til, at lejerne skal kunne opsiges, hvis en privat investor ønsker at købe deres almene boligafdeling, hvilket kommer til at ske, hvis regeringen får flertal for sit forslag. Forslaget bryder med alt, hvad der er og hidtil har været gældende dansk lov. Og det er et alvorligt og meget væsentligt indgreb i lejernes fundamentale beskyttelse. LLO kan derfor ikke støtte dette forslag, og det hjælper ikke meget, at lejerne loves genhusning i forbindelse med salg, når denne genhusning ikke er klart defineret. 

For hvad skal den lovede genhusning omfatte? Skal det være genhusning til samme husleje eller i samme kommune, med samme antal beboelsesrum i samme boligstandard, eller …? 

Dette er væsentligt at få afklaret, da det er alle lejere i kategorien ”udsatte boligområder”, der kan blive ramt af disse opsigelser. Det svarer til 120.000 beboere - omtrent det samme som hele Aalborgs befolkning. Det forslag giver ikke tryghed til beboerne. Tværtimod

Parallelsamfund er et samfundsproblem – derfor skal hele samfundet betale for løsningen

Regeringen lægger op til at bruge 12 milliarder kroner af Landsbyggefondens midler til at finansiere dele af indsatsen. Der er med andre ord tale om midler til vedligeholdelse, som de almene lejere har betalt som en del af deres husleje.  Det er helt urimeligt, at beboerne i alle landets almene afdelinger nu kan risikere at vente længere på at få skiftet vinduer eller tage som følge af regeringens forslag.

Husk beboerdemokratiet

Der er helhedsplaner eller helhedsplaner undervejs for alle de ”hårde ghettoområder”. Det der tilføjes nu er, at staten kan nedrive et helt område, hvis boligorganisationen ikke makker ret. Det er vanskeligt at se, hvilken indflydelse lejeren har på sin bolig, hvis hendes stemme i boligafdelingen og i organisationsbestyrelsen blot kan ignoreres.

Husk at tale med de mennesker, det handler om

De borgere der bor i udsatte boligområder ved godt, hvor skoen trykker. Vi opfordrer regeringen til dialog med beboerne, inden der lovgives. Det er en god dansk tradition, at man taler om tingene og lytter til hinanden. Det giver bedre lovgivning, bedre boligområder og det giver et bedre samfund i sidste ende.

Hvad vil LLO?

I LLO mener vi, at det er godt, at regeringen tager problemerne i de udsatte boligområder alvorligt. Men mange af forslagene er noget, der allerede sker og andre af forslagene vil være grundlæggende ændringer i lejernes rettigheder, både hvad angår opsigelsesbeskyttelse og beboerdemokrati.

I LLO vil vi gerne have mere fokus på at skabe bedre liv og livskvalitet for dem, der bor i områderne, for det er vel det, det drejer sig om.

LLO hilser forslaget om mere politi i områderne velkomment, ligesom vi gerne ser, at langt flere af beboerne får mulighed for uddannelse og job og dermed mulighed for at blive en del af hele samfundet. Derfor skal alle de gode tiltag, der er i gang, få lov til at virke og gerne suppleres med nye tiltag, der fungerer for de mennesker, der bor i områderne. Det er ikke nok at flytte rundt på dem.

Læs mere…
06-02-2018

Almene afdelingsbestyrelser: Mere indflydelse tak!

Danmark har 600.000 almene udlejningsboliger. LLO har i en pilotundersøgelse spurgt bestyrelsesformændene i en række almene boligafdelinger om deres samarbejde med udlejeren – altså de almene boligorganisationer. En stor del af afdelingsformændene angiver, at afdelingsbestyrelsen ikke har haft reel indflydelse på brugen af anvisningsretten i bebyggelsen, ligesom en stor del af afdelingsformændene angiver, at man ingen eller kun ringe reel indflydelse har på ansættelse/afskedigelser af vicevært mv. Der er stor tilslutning til selv at vælge administrator i den almene familie. Endvidere at boligorganisationen som en pligt viser sammenlignelige udgifter ved fremlæggelse af budget. Ifølge undersøgelsen skal den også have pligt til at godkende sekretariatsaftaler med LLO, når de er vedtaget på et afdelingsmøde og ved urafstem-ning. Afdelingsbestyrelsernes svar viser også et ønske om, at beboerklagenævnet skal kunne nedsætte lejen ved mangler samt mulighed for, at boligsøgende kan se deres plads på ventelisten. Udgifter som følge af fejl i administrationen skal kunne pålægges alle afdelinger, siger de.
                                                                                                         

Vi Lejere side 3 og 4

Læs mere…
06-02-2018

Hvor er embedslægen for lejerne?

LLO’s Region Syd har bedt alle regionens kommuner om at redegøre for deres praksis, når borgere anmelder skimmelsvamp i deres bolig. Det har Hedensted, Horsens, Vejle, Sønderborg og senest Esbjerg og Kolding Kommuner beredvilligt svaret på. Derimod ikke Åbenrå og Haderslev, som blev spurgt første gang i september 2017. LLO konkluderer, at de to kommuner ikke ønsker at dele deres praksis med offentligheden.
Sammenfattende siger formanden for LLO, Horsens, James Arbøl, om svarene fra de seks kommuner: ”Det er ikke betryggende, at der i de fleste tilfælde bliver truffet en afgørelse, hvor det udelukkende er en bygningssagkyndig, som tager stilling til, om lejemålet er sundhedsfarligt. Og hvor er embedslægen i sådanne sager? I to af kommunerne (Hedensted og Sønderborg) viser tallene, at der er tale om stigninger i antallet af sager om skimmelsvamp. Hvor er kommunerne henne, når der ikke sker opfølgning på sagerne. Vi ved jo, at der ofte sker det, at nye lejere flytter ind og ”overtager” skimmelsvampen. For kommunerne tager ikke stilling til, hvad ejendommen fejler og udlejer bliver som regel heller ikke pålagt noget herefter. Vi oplever, at der - trods gode viljer i svarene - går år og dag inden der sker noget med lejemålet efterfølgende. Som regel får lejerne (eller os som deres repræsentant) heller ingen tilbagemelding. Vi føler simpelthen, at lejerne bliver svigtet”, siger James Arbøl.
                                                                                                                 

Vi Lejere side 7

Læs mere…
06-02-2018

LLO: Nedrivning i sig selv løser ingen problemer

LLO’s landsformand, Helene Toxværd, forholder sig i en ledende artikel i bladet Vi Lejere til regeringens planer om at rive såkaldte ghettobebyggelser ned og tvangssprede beboerne i de almene boliger.
”Men hvad skal vi gøre ved vores opsplittede samfund? ”, spørger Helene Toxværd?
”Allerførst må både regeringen og meningsdannere erkende, at der i de områder, der nu er udpeget som ”ghettoer”, ganske rigtigt findes rigtig mange beboere, som dels er belastede af deres sociale forhold, men faktisk er endnu mere belastede af at høre på, hvor forfærdelige deres boliger og boligområder er. Det hjælper ikke, ligesom det altså ikke hjælper at fortælle folk, der står op hver morgen og går på arbejde, betaler skat og er aktive i de lokale sportsklubber, at de nu må tåle, at nogen taler om at forbyde deres børn at gå på gaden om aftenen.
Det graver helt unødige grøfter og sætter skel for en stor gruppe mennesker, der på denne måde fordømmes, bare fordi de bor et sted, hvor de har råd til at bo. Lad os i stedet gøre en indsats for at få folk i arbejde og for at få dem i gang med en uddannelse. Lad os få områderne renoveret og integreret fuldt i de omliggende boligkvarterer. Og jo, nedrivning kan være en del af en sådan proces, men nedrivning i sig selv løser ingen problemer - ud over altså at få et folketing og en statsminister til at se handlekraftig ud”.
Landsformanden hylder samtidig et Danmark, hvor der også i fremtidens storbyer er plads til alle under de røde tage: Lejere, andelshavere og ejere.
                                                                                                                 

Vi Lejere side 2

Læs mere…
27-01-2018

Hvorfor skal lejerne være gidsler?

Flere jyske kommuner har fra 1. januar 2018 valgt at sætte Beboer og Huslejenævnene ud af kraft.

Der skulle efter kommunalvalget være udpeget nye nævnsmedlemmer for en ny periode og det er endnu ikke sket, siger James Arbøl formand for Lejernes LO Horsens.

Der ligger sager, som ikke kan slutbehandles og mange lejere står således i den kedelige situation, at deres sag ikke kan afsluttes.

Vi har sager som ligger i Sønderborg, Hedensted og Horsens, hvor de først kan behandles, når de nye nævnsmedlemmer er kommet på plads og det kan først ske i marts måned 2018, siger James Arbøl.

Hvorfor lejerne skal være gidsler ved ikke få deres igangværende sager behandlet virker os ubegribreligt. Den manglende nævnsbehandling kan få økonomiske konsekvenser, det kan vi se af de sager som ligger og venter, siger James Arbøl.

Lejernes LO Horsens ved ikke om der er andre steder i Danmark, hvor denne lemfældige sagsbehandling praktiseres? Men vi ønsker at gøre opmærksom på, at sådanne forhold kan man som kommune ikke være bekendt at byde borgerne og vores medlemmer.

Hvad årsagen kan være vides ikke, men der er tale om at kommunerne ikke lever op til, at der skal være et Beboer- og Huslejenævn.

 

Lejernes LO Horsens afdeling

Hulvej 21 Horsens

Telefon 75 62 66 00

Læs mere…
27-11-2017

Realkreditinstitutterne vinder i ny andelspakke - De tidligere andelshavere skal straffes

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale har indgået en aftale om nye regler for andelsboligforeningers drift. Reglerne er blevet til på baggrund af et hurtigarbejdende udvalgs anbefalinger. Udvalget bestod ud over regeringen af Finans Danmark og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

Mange af tiltagene er fornuftige, da de skærper kravene til økonomien ved stiftelse af andelsboligforeninger og værdiansættelsen af disse. Dette forhindrer forhåbentlig at andelsboligforeninger, der aldrig har kunnet køre rundt, bliver stiftet. Det er positivt.

Der er desværre en stor torn i forslaget.

”Tornen” er, at andelshaverne i konkursramte andelsboligforeninger ikke længere må blive lejere på samme vilkår som andre lejere, men de skal i stedet betale en husleje, der er fastsat på en helt særlig måde. Lejen skal svare til et gennemsnit af den boligafgift, der er betalt de sidste fire år. Da boligafgiften lige før en konkurs typisk er meget høj, vil huslejen blive meget højere end normalt. Straflejen skal betales i seks år, hvorefter der skal betales husleje efter lejelovens almindelige regler. Men flytter den tidligere andelshaver inden, så skal huslejen fastsættes efter de almindelige regler. Den høje husleje skal altså kun betales af den tidligere andelshaver – han eller hun skal straffes. Vi ved ikke hvorfor, men måske mener forligspartierne, at andelshaverne selv har været skyld i konkurserne?

Men de tidligere andelshavere har typisk ofte tabt store pengebeløb, fordi de har mistet hele værdien af deres andele. De har ikke brug for seks års strafleje og de fortjener den heller ikke.

Dette tiltag rykker derfor både negativt på andelshavernes sikkerhed og på magtforholdet imellem långiver og andelsboligforeningen i eksisterende aftaleforhold.  Og det endda som den politiske konsekvens af, at realkreditinstitutionerne i en årrække har udlånt penge uden den fornødne sikkerhed og i helt uigennemskuelige iklædninger, fx SWAP-lån. I grunden helt utroligt.

Mange andre forhold, er der ikke taget stilling til i aftalen, men må vente på lovforslagets formulering, herunder hvordan andelshaverbetalte forbedringer påvirker huslejen (skal andelshaveren betale to gange?). Det er LLO’s forhåbning, at flere af disse velkendte problematikker kan blive afgjort i det nye lovforslag.

Læs mere…
27-10-2017

Statslån skal komme de almene lejere til gode

Socialdemokratiet har offentliggjort følgende og sikre billigere almene boliger

Lejernes LO er glade for, at Socialdemokratiet har fremsat 10 forslag, der styrker den almene udlejningssektor.  Særligt er det godt, at Socialdemokratiet garanterer, at ingen lejere må stige i husleje som følge af den omlægning af almene lån til statslån, som regeringen har foreslået.

I forbindelse med regeringens forslag til finanslov den 31. august foreslog regeringen, at en privat aktør (bank, realkreditinstitut eller pensionskasse) fremover kun skal stå 10 procent af lånene og staten for de restende 90 procent af lånene. Ordningen vil betyde en besparelse for staten på 300 millioner allerede i 2018 – stigende til 1,4 milliarder i 2025.

LLO har krævet, at omlægning af lånene ikke må føre til huslejeforhøjelser, og at besparelser skal komme lejerne til gode gennem lejenedsættelse. Det har Socialdemokraterne lyttet til.

Men Socialdemokratiet (SD) ønsker ifølge forslaget kun at anvende en del af provenuet fra en omlægning af finansieringen til huslejenedsættelser. LLO ønsker, at hele provenuet anvendes til huslejenedsættelser.

SD’s forslag om flere mindre boliger, mulighed for at almene boligselskaber skal kunne overtage private udlejningsejendomme ved salg og styrkelse af bopælspligten er gode forslag, som vil styrke den almene udlejningssektor og som vil efterkomme det ændrede boligbehov.

LLO ser forslagene som et skridt på vejen for at styrke den almene udlejningssektor. Men det er ikke nok til at løse boligmarkedets krise, og det er heller ikke nok til at sikre, at den almene boligsektor vil vinde bred opbakning i befolkningen som en almen boligform.

 

Eventuelle henvendelser:

Lars Dohn, næstformand Lejernes LO, tlf. 31332603

Læs mere…
28-09-2017

LLO tilbudt forlig i 11. time!

Delforlig med Danske Lejere om kontingenter

Mindre end en uge før en ny retssag i Aalborg, anlagt af LLO, indløb der et forligstilbud fra Danske Lejere, der på vegne af flere forskellige parter tilbød at afslutte flere verserende sager med et millionbeløb. En intens forhandlingsuge endte herefter med, at LLO’s hovedbestyrelse, lørdag den 23. september 2017, accepterede et delforlig på ca. 250.000 kr., vedr. et enkelt af de omhandlende udeståender.

Forligstilbuddet omfattede en række af de sager, der er opstået efter at nogle jyske afdelinger brød med LLO i 2016 og efterfølgende stiftede Danske Lejere. Første domsafgørelse i hele dette omfattende sagskompleks, faldt ved Københavns Byret i august 2017. I denne sag fik LLO medhold i, at organisationen er berettiget til 670.000 kr. i opsparet formue og kontingenter, som det tidligere LLO Skive (nu en del af Danske Lejere) har opkrævet hos LLO’s medlemmer og i LLO’s navn. Denne sag er anket til Landsretten og fortsætter som et mellemværende mellem LLO Randers/Djursland og LLO Aarhus på den ene side og Skive/Morsø lejerforening (under Danske Lejere) på den anden side.

Delforliget fra den 23. september 2017, omfatter kun en anden og begrænset del af konflikterne, nemlig betaling af skyldigt landskontingent fra tre jyske LLO-afdelinger til LLO i 2016, et kontingent LLO var berettiget til, da ingen af afdelingerne havde fulgt udmeldelsesprocedurerne i henhold til egne love, men blot ændret navne.

Lørdag den 23. september 2017, tiltrådte LLO’s hovedbestyrelse delforliget med alle stemmer mod fire. Det skete på et ekstraordinært og hasteindkaldt møde.

Landsformand Helene Toxværd, indrømmer, at det ikke var et nemt forlig at indgå, selv om det kun var et delforlig, men siger også: ” Konflikter af denne karakter er meget lidt konstruktive. Nu er der trukket en streg i sandet og LLO har fået sine kontingentpenge. Det er jeg tilfreds med.”

Læs mere…
1 2 3 4 5 6 7 8  >

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser