Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

24-11-2017

Debat: Lejere på venteliste er uden for indflydelse

I Politiken d. 24. november 2017 skriver OLE LUND PETERSEN (OLP) et debatindlæg om kommunernes anvisningsret til boliger i den almene sektor. Han konkluderer, at ”Det er tyveri ved højlys dag, når kommuner forlanger 100 procents anvisningsret på nybyggede boliger”.

OLP har ret, det er tyveri.  OLP spørger, - hvad siger LLO? - Hvorfor har LLO ikke rejst en offentlig debat?

I de sidste 20 år har LLO i adskillige høringssvar til den siddende minister forlangt betaling til den almene boligafdeling for kommunens anvisningsret, fuldstændig som de private udlejere blev tilbudt 30.000 kr. pr. lejemål, hvis de ville stille en lejlighed til rådighed til kommunal anvisning.

Vi har også krævet, at beboerne i den enkelte afdeling tages med på råd – får indflydelse på anvendelse af anvisningsretten.

Men politikkerne i Folketinget har vendt det døve øre til. Her ser man statsstøtten til opførelse af nyt alment boligbyggeri som samfundets betaling af anvisningsretten, uanset LLO har påpeget, at der gives langt mere statsstøtte til ejerboligerne i form af skatterabat på ejendomsværdiskatten.  Her rammer vi imidlertid noget kontroversielt, ingen tør tale om.

Andre, f.eks. Velfærdskommisionens økonomer, skrev i 2005, at anvisningsretten kunne ses som betaling for, at lejerne i den almene sektor ikke er omfattet af markedsleje, men at lejerne kan bo til en leje bestemt af omkostningerne. Et for LLO helt uforståeligt synspunkt, da lejerne i den almene sektor, ligesom andelshavere og ejerboligfolket, selv har finansieret deres bolig.

Så OPL, velkommen i koret, der beder om betaling for og indflydelse på anvisningsretten. 

Læs mere…
15-11-2017

LLO: Fem anbefalinger før kommunalvalget

Mange lejere ved ikke, at den nye kommunalbestyrelse straks efter kommunevalget skal afgøre, hvilke regler, der skal gælde for lejerne i kommunen. Politikerne skal afgøre, om der skal være loft over huslejen, indflydelse til lejerne og sikkerhed mod ubehagelige overraskelser.

"Kommunalbestyrelserne har meget at sige i boligforhold. Det gælder i forhold til, hvor høj huslejen skal være, hvor sundhedsfarlig boligerne må være, og hvor nemt eller svært det er at kræve sin ret, hvis man bliver snydt". Det skriver Anders Svendsen, juridisk og politisk konsulent i Lejernes Landsorganisation, i et debatindlæg i Altinget By og Bolig.

I LLO peger vi konkret på en række områder, man som vælger, borger, lejer... konkret kan vurdere sin kommunes forvaltning på boligområdet på. Desuden kan man som vælger prioritere boligområdet ved at pege på en af de kommunalpolitiske kandidater, der ønsker at arbejde for at forbedre disse fem områder:

 

  • Vær sikker på at kommunens beboerklagenævn og huslejenævn har tilstrækkelige og kvalificerede ressourcer til rådighed
  • Tag stilling til huslejeniveauet i din kommune ved at vedtage/beholde boligreguleringsloven
  • Sæt flere kommunale ressourcer af til at bekæmpe skimmelsvamp 
  • Byg flere almene boliger i kommunerne
  • Vær opmærksom på, at de kommunale boligskatter også påvirker lejerne

 

I linket kan læses mere om de fem områder, hvad de betyder for boligområdet, og hvorfor man som vælger bør prioritere disse.

Link til Altinget By og Bolig: Fem anbefalinger før kommunalvalget

Læs også: 13 gode lejerspørgsmål til kommunalvalget d. 21 november 2017

 

Læs mere…
14-11-2017

Boligmangel og lejestigninger sætter boligmarked under pres

Boligmangel og lejestigninger sætter boligmarkedet under et kæmpe pres og rammer specielt borgere med mellem- og lavindkomster, som ikke har økonomi til at investere i egen bolig. De er tvunget til at kæmpe om alt for få boligtilbud i et ophedet lejeboligmarked. Specielt i København og Danmarks øvrige større byer er priserne på fast ejendom steget jævnt gennem de seneste 25-30 år, imens der er blevet opført alt, alt for få nye boliger.

I LLO har vi beregnet, at der på nuværende er et underskud på 243.000 boliger link for at kunne opfylde boligdækningsgraden. Et tal, som kun vil stige såfremt der ikke investeres massivt i betaleligt nybyggeri, ellers vil boligdækningsgraden i de kommende 15 år falde, så der mangler flere og flere boliger. Griber politikerne ikke ind og ændrer den nuværende udvikling, vil der i 2030 mangle 316.000 boliger, dvs. 73.000 flere end i dag.

Politiken har i dag en længere artikel om boligmanglen i København. I den sammenhæng udtaler boligekspert Curt Liliegreen om de nuværende prisstigninger på boliger: "Jeg ville faktisk hellere have, at der var tale om en boble. Bobler brister på et tidspunkt, men her vil priserne fortsat stige".

Det kræver politisk stillingtagen til problemet og vilje til en boligpolitisk løsning, hvis den negative spiral, hvor befolkningstilvæksten er langst større end antallet af nyopførte boliger, skal ændres. Så længe efterspørgslen langt overstiger udbudet vil man opleve et overophedet boligmarked, opskruede ejendomspriser med det til følge, at lav- og middelindkomstgrupperne fortsat presses ud af byerne.

Link til artikel

Læs mere…
13-11-2017

Hvad skal vi med boligreguleringsloven?

LLO har haft som mål i flere år at indføre boligreguleringsloven i alle kommuner, men hvad er
boligreguleringsloven for noget og hvilken forskel gør den?

Hvad er Boligreguleringsloven?
Boligreguleringsloven er en lov, der giver lejerne flere rettigheder, end de der blot følger af lejeloven.
Det betyder særligt noget for reglerne om fastsættelse af husleje samt vedligeholdelsen og forbedringer af
boligen.

Læs mere…
03-11-2017

Vi Lejere nr. 4, 2017 er i valgets tegn

Regions- og kommunalvalget d. 21 november nærmer sig hastigt, hvorfor vi i den anledning har ladet valget præge novemberudgaven af Vi Lejere.

Hvorfor er valget vigtigt for lejerne?
Det er landets 98 kommuner, der bl.a. bestemmer børnepasning, socialpolitik, beskæftigelse og ikke mindst bestemmer lejernes rettigheder i almindelighed.

Det er vores kryds som vælgere, der kan afgøre om en kommune vælger boligreguleringsloven til eller fra, og dermed om der skal være loft over huslejen eller ej. Hvis du som lejer er beskyttet af den omkostningsbestemte leje er du sikret, at lejen kun beregnes i forhold til, hvad driften af ejendommen koster og ikke hvad markedet dikterer lejen til at kunne være.

Det og meget mere kan du læse om lige her!

 

Læs mere…
Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39  Næste

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser