Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

06-06-2017

Betaler du kontingent til LLO eller Danske Lejere?

Vi modtager en del henvendelser fra medlemmer, som klager over et af følgende scenarier:

Deres fungerende medlemskab af LLO er på uforklarlig vis blevet overført til Danske Lejere;

De har i god tro indmeldt sig hos LLO via en hjemmeside, men er i stedet blevet medlem hos Danske Lejere;

Eller de har modtaget et girokort med en kontingentopkrævning fra Danske Lejere og kan ikke forstå hvorfor?

Årsagen er desværre nok den, at bestyrelserne i en række jyske afdelinger uretmæssigt har forsøgt at løsrive sig fra LLO og har dannet en ny forening – Danske Lejere – som til stor forvirring for vores medlemmer udsender girokort og/eller udgiver sig som værende LLO ved onlineindmeldelse.

Ønsker du at vende tilbage til LLO kan LLO via denne Fuldmagt kræve kontingentet fra Danske Lejere tilbage?

 

Så skal du først og fremmest sørge for at kontakte din bank og afmelde din pbs-aftale med Danske Lejere, ellers fortsætter de med at trække kontingent.

Udfyld og returner fuldmagten, så hjælper vi i LLO dig med at tilbagekræve dit medlemskab og dit kontingent fra Danske Lejere, så du igen indgår som betalende medlem hos LLO.

Når du sender eller mailer os den underskrevne fuldmagt, så vedhæft dokumentation for den uretmæssige opkrævning og din indbetaling. 

LLO forsøger at få orden i forholdene, og vi forsøger at få gjort de relevante bestyrelser ansvarlige for den skade de har påført medlemmerne i LLO.

 

Spørgsmål kan rettes til:

Lejernes Landsorganisation

Reventlowsgade 14, 4

1651 København V

Tlf: 33860910

Mail: llodk@llodk.dk

Web: www.lejerneslo.dk

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser