Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

05-12-2016

Stud.jur. søges til LLOs Servicekontor i Aarhus

LLOs Servicekontor i Aarhus søger en eller flere stud.jur. med interesse for, og evt. erfaring med lejeret inden for

sagsbehandling og rådgivning af sager på det lejeretlige område.

Læs mere…
02-12-2016

LejernesLO har et debatindlæg i Altinget.

Her skriver Cheføkonom, Jesper Larsen, og juridiske konsulent, Anders Svendsen, om den nye lejelov, dens svagheder og hvad LLO gerne ser ændret når nu loven skal efterjusteres. Desuden har vi i vores seneste medlemsblad, Vi Lejere, bragt et indstik om netop lejeloven med en lang række punkter man som lejer skal være specielt opmærksom på. Bladet finder du her: Vi Lejere

Link til Altinget: LLO debat

Læs mere…
29-11-2016

Lejernes LO byder den nye boligminister, Ole Birk Olesen, velkommen.

LLO håber, at boligområdet vil få meget større bevågenhed via den nye sammensætning af ressortområder, siger Helene Toxværd, formand for Lejernes LO.

Regeringsgrundlaget siger ikke meget om boligområdet, men der åbnes dog for to vigtige initiativer. Regeringen vil lave en handlingsplan for færre hjemløse og regeringen vil tilvejebringe flere små, billige boliger.

”Det er to gode initiativer, som Lejernes LO støtter”, siger Helene Toxværd. ”Hjemløsheden stiger, og det bliver sværere og sværere for almindelige indkomster at finde en betalelig bolig i storbyerne. LLO’s rolle bliver at holde regeringen fast på, at der ikke skal opføres fattigboliger for at dække det store behov, men at fokus i stedet bliver at alle borgere – ikke kun boligejerne - skal bo ordentligt.”   

Den nye boligminister, Ole Birk Olesen, kender boligområdet fra flere års medlemskab af boligudvalget og som boligordfører. Det er en klar fordel for ministeren og for boligområdet.

Ole Birk Olesen kommer fra Liberal Alliance. LLO er spændt på at se, om ministeren vil søge brede flertal eller holde den liberale fane meget højt. For eksempel når det gælder overvejelserne om udstykning af andelsboliger og privatejede udlejningsboliger i ejerlejligheder, eller når det gælder liberaliseringen af lejelovgivningen for erhvervslejerne.

”Her venter vi spændt”, siger Helene Toxværd. ”LLO brugte valgkampen i 2015 til at fastholde statsministeren på hans valggaranti om ikke at røre ved huslejereguleringen, men de andre områder har vælgerne ikke haft en chance for at kunne tage stilling til.” siger Helene Toxværd, formand for Lejernes LO.

Helene Toxværd ser frem til at møde den nye minister; ”Vi glæder os til at møde den nye minister, høre om hans planer og fortælle ham om den virkelighed, vi færdes i”.

Læs mere…
21-11-2016

Nyhedsbrev LLO Horsens November 2016

Hvad stiller lejerne op når de bor med skimmelsvamp og vil fraflytte lejemålet?

Læs mere…
15-11-2016

Fattigdomsydelserne sender en lang række familier ned omkring den absolutte grænse for, hvor lidt man kan leve for

Rockwoolfondens Forskningsenhed (RFF) har lanceret en rapport, der opgøre minimumsbudgetter for en række familietyper. Minimumsbudgettet kan ses som en absolut grænse for, hvor lidt man kan leve for. 

AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) har beregnet, hvor mange der vil blive ramt hårdt af kontanthjælpsloftet (KT). Deres beregning tager samme udgangspunkt som ministeriet, nemlig at en lejelejlighed har en gennemsnitshusleje på 750 kr./kvm./år. 

Den beregningsmodel betyder, at antallet af lejere, der rammes af KT bliver undervurderet. LLO beklager, at man fx ikke er opmærksom på at der blandt danskere, der bor i lejebolig, er 100.000 lejere der bor til markedsleje, hvor 5.2 renoveringer og nybyggeri presser huslejen op på 1100/1200 kr./kvm./år. Her vil økonomien under kontanthjælpsloftet slet ikke kunne hænge sammen.

Link til AE artikel

Læs mere…
07-11-2016

LLO Djursland opretter direkte kontaktmulighed for boligforeningerne

Info til nuværende og kommende boligforeninger på Djursland og i Randers området. 

"LLO Djursland har fået en kontaktperson til sine medlemmer i boligforeningerne. Det er Dorthe Kruse, som medlemmerne nok kender fra LLO´s arbejde på Djursland siden 2013. Dorthe er ansvarlig for servicering og rådgivning af private og almene boligforeninger og deres lejere.

Dorthe Kruse kan kontaktes på info@llodjursland.dk eller på 23 48 44 18 mandag og fredag fra 10-12.

Dorthe vil også være behjælpelig med stiftelse af beboerrepræsentationer og afdelingsbestyrelser, hvor en sådan ønskes".

 

Med venlig hilsen

LLO Djursland

Læs mere…
04-11-2016

Lejere i Herning frygter stigninger i huslejen

Det drejer sig ikke kun om hastigheden hvormed man vælger at renovere, som Lars Krarup (V), borgmester i Herning kommune ellers agiterer for. 
Når private investerer i udlejningsejendomme er det ikke en investering i at give betalelige boliger til borgerne, men i forventning om økonomisk profit. Incitamentet for fx at 5.2 modernisere lejemål er næsten udelukkende muligheden for et større afkast og sjældent til lejers fordel. Borgmesterens argument om, at det "bare" er en forskel i, hvem der først påbegynder en modernisering klinger i LLO's ører lidt hult!

Indslaget fra TV MIDTVEST, bl.a. med LLO's næstformand, Lars Dohn, kan ses via dette link: lejere-i-herning-frygter-stigninger-i-huslejen

Læs mere…
01-11-2016

Nyhedsbrev LLO Horsens november 2016

Nyhedsbrev fra LLO Horsens afdeling, november 2016

Til vores medlemmer og tillidsfolk samt kontaktpersoner.

 
Læs mere…
01-11-2016

Vigtigheden af 10 års vedligeholdelsesplan

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har for Trafik- og Byggestyrelsen færdiggjort deres undersøgelse af, hvorfor en altan i Nykøbing Falster styrtede ned 31. juli 2016.

Fejlen lå i gennemtærring af alternens jernbefæstninger. Ikke i selve altanen, men hvor de var fastgjorte i husmuren. Konklusionen er, at det var nærmest umuligt at se med det blotte øje. Men hvis der havde været en 10 årig obligatorisk vedligeholdelsesplan af ejendommen, kunne der bl.a. have været holdt opsyn med konstruktionen.

LLO kan endnu engang kun anbefale, at der udføres obligatoriske 10 årige vedligeholdelsesplaner. En plan, der kan hjælpe udlejer med hvilke dele af en ejendom, der skal vedligeholdes hvornår og som kan være medhjælpende til at opdage skjulte fejl og mangler.  

Link til rapporten: Altankollaps

Læs mere…
29-10-2016

LLO Aarhus anmelder danske lejere for bedrageri og overtrædelse af persondataloven

Oktober 2016 / pressemeddelelse

DET ER EN MEGET ALVORLIG SAG, AT EN SERVICEUDBYDER OG DATABEHANDLER IKKE TILBAGELEVERE MEDLEMSOPLYSNINGER VED AFTALEOPHØR, OG SAMTIDIG SYSTEMATISK ANVENDER MEDLEMMERS BETALINGSOPLYSNINGER TIL AT HÆVE PENGE PÅ MEDLEMMERNES KONTI.

Lejernes landsorganisation Aarhus har politianmeldt Danske Lejere for at overtræde persondataloven, ved at misbruge og anvende   medlemskartoteker og LLO medlemmers betalingsoplysninger.

LLO Aarhus indgik i 2013 aftale med en ekstern serviceudbyder om at denne skulle forestå medlemsopkrævning og sagsbehandling for afdelingen. Aftalen var opsagt til udløbet pr. 31.12.2015, hvorefter denne serviceudbyder ændre navn og nu kalder sig (Danske Lejere).

Efter aftalens ophør blev ingen sager overleveret - alene ufuldstændige og misledende medlemslister blev sendt efter gentagne anmodninger og sanktioner fra  Landsorganisationen.

Siden samarbejdets ophør har Danske Lejere nægtet at frigive betalingsoplysninger på LLO Aarhus’ medlemmer.
LLO Aarhus har kæmpet for at få den tidligere serviceudbyder til at tilbagelevere hvad der er LLO Aarhus’ retmæssige ejendom.

Der er efter LLO Aarhus´ mening sket en forsætlig vildledning af LLO’s medlemmer, eftersom den tidligere serviceudbyder Nu (Danske Lejere) ikke længere har en serviceaftale med LLO Aarhus, og derfor for længst burde have frigivet alle medlemsoplysninger og slettet medlemmernes betalingsoplysninger fra deres systemer.

Den tidligere serviceudbyder, fortsætter ufortrødent med at trække penge på LLO Aarhus medlemmernes konti, via PBS og udsende girokort, trods LLO Aarhus’ gentagne forsøg på at standse denne ulovlige færden.

Danske Lejere har ikke blot  beholdt men også anvendt  medlemskartoteker og medlemmers betalingsoplysninger, og på denne baggrund efter LLO Aarhus´ overbevisning har  begået bedrageri overfor LLO Aarhus medlemmer, idet  de med en betydelig økonomisk vinding for øje  har anvendt disse oplysninger for egen  virksomhed der intet har med LLO Aarhus  og deres medlemmer at gøre.

Det er med baggrund i ovenstående, at LLO Aarhus på vegne af medlemmerne i dag udsender denne pressemeddelelse i forbindelse med politianmeldelsen af Danske Lejere.

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst

Nini Kristensen, Bestyrelsesformand LLO Aarhus

Mail: bestyrelse@lloaarhus.dk

 

 

 

Læs mere…
< 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13  >

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser