Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

20-01-2016

Nedsættelse af grundkapital og kapitalindskud

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K

Høringssvar skal sendes pr. mail til almenbolig@uibm.dk. 

 

Høring over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger (Nedsættelse af grundkapital og kapitalindskud samt revision af reglerne for totaløkonomiske merinvesteringer m.v.)

 

Ovennævnte lovforslag, der forventes fremsat for Folketinget den 13. januar 2016, er bl.a. en udmøntning af kommuneøkonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og KL.

 

Lovforslaget indebærer primært:

 

  1. at reduktionen af hhv. grundkapitalen til almene boliger og kapitalindskuddet til friplejeboliger til 10 pct. forlænges med to år frem til udgangen af 2018
  2. at alment nybyggeri fremover skal opfylde kravene i bygningsklasse 2020, for at kommunalbestyrelsen kan godkende totaløkonomiske merinvesteringer. Derudover vil beboerbetalingen på totaløkonomiske merinvesteringer fremadrettet blive fastsat løbende, så forudsætning om nulstøtte opfyldes

Med henblik på fortsat at give kommunerne gode betingelser for at opføre nye almene boliger, har regeringen og KL som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2016 aftalt, at regeringen skal søge Folketingets tilslutning til, at den midlertidige nedsættelse af den kommunale grundkapital fra 14 pct. til 10 pct. forlænges med to år fra udgangen af 2016 til udgangen af 2018. I forlængelse heraf foreslås tillige, at nedsættelsen af grundkapitalindskuddet i friplejeboliger forlænges tilsvarende.

 

Det foreslås endvidere, at det fremadrettet fortsat skal være muligt at foretage totaløkonomiske merinvesteringer i alment nybyggeri, som går udover maksimumsbeløbet, når byggeriets energistandard er væsentlig bedre end det generelle niveau i byggeriet. Det medfører, at det fremover vil være en forudsætning for at kunne godkende totaløkonomiske merinvesteringer, at byggeriet lever op til kravene i bygningsklasse 2020, jf. bygningsreglementet.

For at opfylde forudsætningen om nulstøtte i forbindelse med merinvesteringer, foreslår regeringen, at den særlige beboerbetalingsprocent ved totaløkonomiske merinvesteringer løbende kan reguleres, således at den tilpasses rente- og inflationsniveauet.

 

Idet Lejernes LO beklager den sene fremsendelse af høringssvaret skal vi anføre, at organisationen kan støtte lovforslaget. Vi skal dog bemærke, at det er afgørende for en hensigtsmæssig realisering af nye almene boliger i storbyerne, at planloven ikke tilbagerulles og at den offentlige subsidiering øges, således at starthuslejen i nybyggede almene boliger for mellemindkomster, der ikke er berettiget til individuel boligstøtte, bliver konkurrencedygtig i forhold til boligudgiften i en ejerbolig.

 

Med venlig hilsen

 

Helene Toxværd, Formand

Lejernes LO

 

/ Jesper Larsen

Cheføkonom

                      Lejernes LO    

 

Læs mere…
20-01-2016

Fastfrysning af grundskyld

 

Skatteministeriet 

Nicolai Eigtveds Gade 28 

DK 1402 – København K 

Telefon +45 33 92 33 92 

Mail skm@skm.dk 

www.skm.dk 

 

Høringssvar til email: juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og pel@skm.dk med angivelse af journalnummer 15-3135149.

 

Vedrørende: Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner 

(Fastfrysning af grundskyld for ejerboliger i 2016)

 

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har i forbindelse med finansloven for 2016 indgået aftale om en målrettet fastfrysning af grundskylden for ejerboligejere, der ellers ville opleve en stigning i skattebetalingen i 2016. 

 

Ovennævnte lovforslag, som gennemfører aftalen, indeholder følgende elementer:

 

Nominel fastfrysning af grundskylden. Reguleringsprocenten for loftet over stigningen i grundskylden nedsættes fra 6,6 pct. til 0 pct. for 2016, således at den afgiftspligtige grundværdi for 2015 videreføres til 2016. 

 

Fastfrysningen omfatter alle ejerboliger. Fastfrysningen vil omfatte alle ejerboliger, som efter vurderingsloven vurderes i ulige år. Det er bl.a. parcelhuse, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. 

 

Den lavere grundskyld vil komme boligejerne til gode i forbindelse med opkrævningen af grundskylden for 2. halvår 2016. I 2017 vil loftet over stigningen i grundskylden desuden betyde, at grundskylden maksimalt kan stige med mellem 3 og 7 pct. i forhold til 2015 og 2016. Boligejerne vil derfor også kunne opleve en besparelse i 2017 og efterfølgende år. 

 

Forslaget om en fastfrysning af grundskylden for ejerboliger skønnes ifølge forslagsstiller at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 755 mio. kr. i 2016. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 570 mio. kr.

 

En fastfrysning af grundskylden i 2016 har afledte, men aftagende provenumæssige konsekvenser de efterfølgende år som følge af reglerne om stigningsbegrænsning. Den varige virkning skønnes på den baggrund til et mindreprovenu på ca. 75 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

 

Lejernes LO skal hermed protestere mod denne ensidige lettelse i beskatningen af boligejerne. 

Ejere af udlejningsejendomme er undtaget lovforslaget, og dermed får lejerne ingen lettelse i grundbeskatningen.  

 

Mange er ikke klar over, at udlejer over huslejen fuldt lovligt opkræver de grundskatter, som kommunen pålægger grundejeren. Udlejeren tager kapitalgevinsten ved stigende vurderinger, lejerne betaler de heraf følgende stigende skatter.

 

Det er også udlejeren, der suverænt bestemmer, om der skal klages over en vurdering.  

 

Skattelettelsen er tilrettelagt, så den alene gavner boligejerne. Beregningerne fra Skatteministeriet viser, at det koster 755 millioner. Det havde kun kostet 225 millioner kroner mere at inkludere lejere og andelshavere.

 

Den ensidige skattelettelse til boligejerne skal ses i lyset af, at de offentlige mindre indtægter som følge af ejendomsværdiskattestoppet, samt en generel nedsat ejendomsværdiskat i forhold til den af vismændene beregnede korrekte ejendomsværdiskat, udgør en væsentlig økonomisk støtte til ejerboligen. Skatteministeriet har beregnet støtten til i året 2015 at udgøre 20 mia. kr. i umiddelbar virkning, og 15 mia. kr. efter tilbageløb. Det er mange penge, og det er langt mere end de tabte offentlige skatteindtægter, som følge af, at huslejereguleringen betyder lavere lejeindtægter og dermed mindre skatteindtægter fra udlejerne.

   

Skattefri kapitalgevinster er endnu en økonomisk lettelse til ejerboligen. Der findes ingen aktuelle officielle beregninger over skatteprovnue-tabet.  På kort sigt er beregningen ikke interessant, da ejerboligpriserne svinger voldsomt. På lang sigt vil der ifølge ældre analyser være tale om skattefrie reale kapitalgevinster på årligt ca. 0,9 %. Beskattes denne gevinst med 22 % (selskabsskatten 2016), vil det svare til en provenugevinst på mellem 2 mia. kr. til 8 mia. kr. årligt, afhængigt af, hvorledes der korrigeres for forbedringen udført af ejeren.

 

Boligjobordningen har kostet skatteyderne 1,4 mia. kr. i 2014. Den skulle fremme beskæftigelsen og mindske sort arbejde.  Den blev indrettet, så det var uhyre svært for lejerne at bruge den.  Skatteministeriet har da også oplyst, at kun 16 % af midlerne gik til en lejer.  

 

Den nye boligjobordningen 2016 og 2017 forventes at koste skatteyderne 400 mio. kr. årligt. Den nye ordning indeholder samme barrierer for lejerne, dog er den suppleret med en efter Lejernes LO’s opfattelse ganske nyttig tilskudsordning til lejere og udlejere i den private udlejningsboliger, der desværre kun er på 50 mio. kr. årligt.

 

Ofte fremføres det, at den individuelle boligstøtte, boligsikring og boligydelse, kompenserer  lejerne for støtten til boligejerne. Det er ikke rimeligt, idet den individuelle boligstøtte har et socialpolitisk formål, der skal sikrer, at lejere med lav indkomst kan opretholde et rimeligt boligforbrug. Det er en social velfærdsydelse, som kostede skatteyderne 14 mia. kr. i 2014. Udgifterne stiger, fordi der bliver flere ældre og fordi huslejeniveauet i Danmark er steget og fortsat stiger voldsomt.    

 

Huslejereguleringen, som styrer huslejen i de ældre privatejede boliger og i de almene lejeboliger, er ikke bare en social og en bypolitisk foranstaltning, der skal modvirke en ensidig beboersammensætning og en gentrificering, det er også en ”fairness” regulering, der skal modsvare den indirekte støtte til ejerboligen i form af en ikke økonomisk korrekt lav ejendomsværdibeskatning af ejerboligen, samt det forhold, at ejerboligen er fritaget for beskatning af kapitalgevinster.  

 

Samlet set må Lejernes LO beklage, at regeringen og dens støttepartier fører en meget skæv fordelingspolitik, der alt for ensidigt tilgodeser boligejerne.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Helene Toxværd, Formand

Lejernes LO

 

/ Jesper Larsen

Cheføkonom

Lejernes LO    

 

Læs mere…
20-01-2016

Genindførelse af BoligJobordningen

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28, DK 1402 – København K

Mail skm@skm.dk, www.skm.dk

 

Høringssvar til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og th@skm.dk.

Vedrørende: Høringssvar til forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af

BoligJobordningen).

 

Lovforslaget herom blev fremsat i Folketinget den 3. juli 2015. Lovforslaget har til formål at

genindføre BoligJobordningen, der gav fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i

hjemmet eller en fritidsbolig, med fuld virkning i 2015. De foreslåede regler svarer til de

regler, som var gældende, da den tidligere ordning udløb med udgangen af 2014.

 

Lovforslaget er en opfølgning af aftalen d. 29. juni 2015 mellem Regeringen og Dansk

Folkeparti, Alternativet, SF og De Konservative om en BoligJobordning i 2015-2017

 

En genindførelse af BoligJobordningen i 2015 i uændret form skønnes ifølge

aftaledokumentet af 29. juni 2015 at medføre et mindreprovenu på ca. 1,1 mia. kr. efter

tilbageløb og adfærd, mens den to - delte ordning i 2016 og 2017 skønnes at medføre et

mindreprovenu på ca. 0,8 mia. kr. i 2016 og 2017.

 

Derudover afsættes der ifølge aftaledokumentet yderligere midler til ordningen for

energibesparende initiativer i private udlejningsbyggerier. Ordningen vil desuden blive

udvidet, så der også kan ydes tilskud til initiativer vedrørende klimatilpasninger.

 

Tilskuddene kan ske efter aftale mellem ejere og et flertal af lejerene om

energibesparende arbejder eller arbejder vedrørende klimatilpasninger.

Konkret afsættes der yderligere 24,7 mio. kr. i 2015, så den samlede pulje udgør 50 mio.

kr. i 2015. Derudover afsættes der 50 mio. kr. årligt i 2016 og 2017.

 

Som Lejernes LO anførte i vort høringssvar af d. 23. juni 2011 til bekendtgørelsen til lov

nr. 572 af 7. juni 2011, der udmøntede den gamle BoligJobplan, var det meget besværligt

for lejerne at udnytte den gamle Boligjobordning. Det er forklaringen på, at udnyttelsen af

boligjobordningen blev så ringe for lejerne. Det fremgår klart, som det ses i nedenfor

anførte tabel 2 i daværende skatteminister Morten Østergårds svar til skatte udvalget af

11. juni 2014.

Det er derfor glædeligt, at forligspartierne bag genindførelsen af Boligjobordningen valgte

en opprioritering af energiforbedringerne i de privatejede udlejningsboliger, idet det

samtidigt blev aftalt at videreføre ordningen for energibesparende initiativer med tilskud i

private udlejningsbyggerier.

 

Ordningen med tilskud har sit grundlag i ”Vejledning om tilskud til energibesparende

arbejder i privat udlejningsbyggeri efter bekendtgørelse om tilskud til energibesparende

arbejder i private udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter i finansårene 2014

og 2015” af 2. maj 2014.

 

Denne ordning kaldes af Lejernes LO for ”Orange Byfornyelse”. Baggrunden herfor er et

ønske om at gøre det lettere for brugerne at vælge mellem de gældende forskellige

ordninger med henblik på fremme af energiforbedringer i den privatejede udlejningssektor.

 

Med Energisparepakken i maj 2014 indførte SRSF regeringen ”Grøn Byfornyelse” og

dertil en såkaldt total økonomisk model for energirenovering af ejendommene. Begge

disse ordninger er uden offentligt tilskud.

”Orange Byfornyelse” er modsat de øvrige ordninger blevet en succes. Støttemidlerne er

opbrugt, og både udlejere og lejere er tilfredse.

 

På denne baggrund ser LLO frem til i samarbejde med udlejerne i de enkelte ejendomme

at arbejde konstruktivt videre med ”Orange Byfornyelse” med henblik på, at den private

udlejningssektor indhenter det energimæssige efterslæb, der er i denne sektor, når der

sammenlignes med almene udlejningsboliger og ejerboliger.

 

Med venlig hilsen

Helene Toxværd

Formand Lejernes LO

Læs mere…
02-10-2015

Høring om forslag til bekendtgørelse og vejledning om tilskud til energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri

Udlændinge, Integrations og Boligministeriet

Slotsholmsgade 10, 1216 København K

+45 7226 8400, uibm@uibm.dk, www.uibm.dk

Pia Scott Hansen

Chefkonsulent, Boliglovgivning

Direkte tlf. 41 71 78 52, E-mail: psh@mbbl.dk

Høringssvarene til uibm@uibm.dk med kopi til psh@mbbl.dk, j. nr. 2015-2376.

 

Vedrørende: Høring om forslag til bekendtgørelse og vejledning om tilskud til energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri

Hermed følger Lejernes LO’s høringssvar. 

Der findes nu mange forskellige ordninger for energifremme i privat udlejning. Grøn Byfornyelse, Den total økonomiske model, lejelovsmodellen, byfornyelseslovgivningen etc. For at fremme gennemsigtigheden forslår LLO, at denne ordning kaldes ” Orange Byfornyelse” (OB). Organisationen har med succes brugt denne betegnelse, idet det bliver nemmere for brugerne at finde rundt i regelsættet.

 

Grundlæggende er OB en succes. Ordningen er langt mere effektiv og populær, end de øvrige energifremmende foranstaltninger. Både udlejer og lejer opnår et økonomisk tilskud, som gør energiarbejderne billigere. Ordningen fremmer ikke bare grøn energi, men også parternes samarbejde i de enkelte ejendomme. Og endelig er ordningen sammenlignet med boligjobordningen en for det offentlige billig måde at få fremmet energiarbejder i de privatejede udlejningsejendomme.

Lejernes LO oplever, at enkelte udlejere, når de gennem dialog med organisationen har fået fuldt kendskab til den rene lejelovsmodel for lejeforhøjelser, hopper af forhandlingerne om Orange Byfornyelse (OB), fordi en almindelig tvangsmodernisering via lejeloven på lang sigt kan være bedre forrentet.

Lejernes LO skal derfor forslå, at OB’s levedygtighed, dynamik og konkurrenceevne forbedres, for eksempel ved at lovgivningen ændredes således:

 

  1. at følgearbejder blev støtteberettigede.
  2. at tilskuddet øges til at kunne udgøre 30 % af de aftalte arbejder.
  3. at parterne i forbindelse med OB kan aftale, at henlæggelserne til vedligeholdelse kan forøges i maksimalt 5 år med indtil 10 kr. pr. m2 årligt.
  4. at lejelovgivningen ændres, således at en almindelig moderniseringsforhøjelse til større energiarbejder ikke kan opnås, førend det er afklaret, om arbejderne kan støttes via OB.

 

Med venlig hilsen

 

Helene Toxværd,

Formand for Lejeres LO

                                                                                       /Jesper Larsen, cheføkonom

Læs mere…
04-08-2015

Høringssvar til forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af BoligJobordningen).

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28, DK 1402 – København K

Mail skm@skm.dk, www.skm.dk

Høringssvar til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og th@skm.dk.

Vedrørende: Høringssvar til forslag til lov om ændring af ligningsloven (Genindførelse af Bolig­Jobordningen).

Lovforslaget herom blev fremsat i Folketinget den 3. juli 2015. Lovforslaget har til formål at genindføre BoligJobordningen, der gav fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet eller en fritidsbolig, med fuld virkning i 2015. De foreslåede regler svarer til de regler, som var gældende, da den tidligere ordning udløb med udgangen af 2014.

Lovforslaget er en opfølgning af aftalen d. 29. juni 2015 mellem Regeringen og Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og De Konservative om en BoligJobordning i 2015-2017

En genindførelse af BoligJobordningen i 2015 i uændret form skønnes ifølge aftaledokumentet af 29. juni 2015 at medføre et mindreprovenu på ca. 1,1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, mens den to - delte ordning  i 2016 og 2017 skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 0,8 mia. kr. i 2016 og 2017.

Derudover afsættes der ifølge aftaledokumentet yderligere midler til ordningen for energibesparende initiativer i private udlejningsbyggerier. Ordningen vil desuden blive udvidet, så der også kan ydes tilskud til initiativer vedrørende klimatilpasninger. Tilskuddene kan ske efter aftale mellem ejere og et flertal af lejerene om energibesparende arbejder eller arbejder vedrørende klimatilpasninger.

Konkret afsættes der yderligere 24,7 mio. kr. i 2015, så den samlede pulje udgør 50 mio. kr. i 2015. Derudover afsættes der 50 mio. kr. årligt i 2016 og 2017.

Som Lejernes LO anførte i vort høringssvar af d. 23. juni 2011 til bekendtgørelsen til lov nr. 572 af 7. juni 2011, der udmøntede den gamle BoligJobplan, var det meget besværligt for lejerne at udnytte den gamle Boligjobordning. Det er forklaringen på, at udnyttelsen af boligjobordningen blev så ringe for lejerne. Det fremgår klart, som det ses i nedenfor anførte tabel 2 i daværende skatteminister Morten Østergårds svar til skatte udvalget af 11. juni 2014.

Det er derfor glædeligt, at forligspartierne bag genindførelsen af Boligjobordningen valgte en opprioritering af energiforbedringerne i de privatejede udlejningsboliger, idet det samtidigt blev aftalt at videreføre ordningen for energibesparende initiativer med tilskud i private udlejningsbyggerier.

Ordningen med tilskud har sit grundlag i ”Vejledning om tilskud til energibesparende arbejder i privat udlejningsbyggeri efter bekendtgørelse om tilskud til energibesparende arbejder i private udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter i finansårene 2014 og 2015” af 2. maj 2014.

Denne ordning kaldes af Lejernes LO for ”Orange Byfornyelse”. Baggrunden herfor er et ønske om at gøre det lettere for brugerne at vælge mellem de gældende forskellige ordninger med henblik på fremme af energiforbedringer i den privatejede udlejningssektor. Med Energisparepakken i maj 2014 indførte SRSF regeringen ”Grøn Byfornyelse” og dertil en såkaldt total økonomisk model for energirenovering af ejendommene. Begge disse ordninger er uden offentligt tilskud.

”Orange Byfornyelse” er modsat de øvrige ordninger blevet en succes. Støttemidlerne er opbrugt, og både udlejere og lejere er tilfredse.

På denne baggrund ser LLO frem til i samarbejde med udlejerne i de enkelte ejendomme at arbejde konstruktivt videre med ”Orange Byfornyelse” med henblik på, at den private udlejningssektor indhenter det energimæssige efterslæb, der er i denne sektor, når der sammenlignes med almene udlejningsboliger og ejerboliger.

 

Med venlig hilsen

Helene Toxværd

Formand Lejernes LO

Læs mere…
05-01-2015

Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Nedrivning af hele afdelinger)

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Høringssvar til Almenbolig@mbbl.dk.

 

Vedrørende: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Nedrivning af hele afdelinger)

Lovforslaget udmønter aftale af 2. december 2014 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om pulje til nedrivning af hele almene boligafdelinger.

Lovforslaget indebærer, at der åbnes for, at Landsbyggefonden, kommuner og boligorganisationer kan støtte nedrivning af hele almene boligafdelinger.

Lejernes LO har følgende kommentarer til høringsudkastet.

LLO anbefaler, at lovforslaget ændres, således at beslutning om nedrivning af en almen boligafdeling kræver, at et flertal af beboerne i den almene afdeling har godkendt dette. Det er urimeligt, at boligorganisationen og kommunen kan beslutte en nedrivning af en almen afdeling, uden at beboerne i afdelingen er taget med på råd.

LLO kan støtte, at der gives støtte til nedrivning, men det skal i lovforslaget sikres, at en alternativ løsning med støtte til huslejenedsættelse er afprøvet forinden. Det er LLO’s opfattelse, at udlejningsvanskeligheder ikke bare skyldes en affolkning knyttet til manglende beskæftigelsesmuligheder, men også, at de almene boliger lokalt er blevet så dyre, at den privatøkonomiske balance over til andre boligformer ikke er til stede. En støtte til huslejenedsættelse kunne genoprette denne balance.

Nedrivning af almene boligafdelinger mindsker boligudbuddet i kommunen, og gavner dermed udvikling i ejerboligpriserne og udlejning af dyre privatejede lejligheder. Nedrivning er dermed den dårligste løsning for lavindkomsterne i kommunen.  

Nogle kommuner har bygget almene boliger, uden en grundig analyse af behovet herfor. Derfor er der behov for, at lovgivningen ændres, således at ministeren igen hvert år til kommunerne udmelder vejledende kvoter for det almene nybyggeri.

 

Med venlig hilsen

Helene Toxværd, Lejernes LO

                                                                                       /Jesper Larsen, Cheføkonom

Læs mere…
05-01-2015

Høring over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Høringssvar til Almenbolig@mbbl.dk.

 

Vedrørende: Høring over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af Landsbyggefondens midler)

Lovforslaget indebærer, at der afsættes betydelige midler til, at Landsbyggefonden fortsat kan støtte renovering, boligsocial indsats, infrastrukturændringer, nedrivninger og nybyggeri i den almene boligsektor. 

Det fremgår af udkastet, at Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, inden for en investeringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 2.555 mio.kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri. Der er hermed lagt op til en fortsættelse af den meget betydelige renoveringsaktivitet, som allerede foregår i den almene udlejnings-sektor. Over 90.000 af den almene sektors 550.000 boliger renoveres i disse år.

De fleste renoveringer gennemføres i dag som led i en helhedsplan. Såfremt renoveringerne er en del af en helhedsplan, kan renoveringen gennemføres alene med et flertal i boligorganisationen. Lejernes LO anmoder om, at det nære beboerdemokrati genetableres i den almene sektor, således at en afdelings beslutning om renovering ikke kan overrulles af boligorganisationen. Det er ødelæggende for den politiske ide med en almen beboerstyret boligsektor, at beboerne lokalt sættes uden for indflydelse.

Det er LLO’s erfaring, at mange afdelingsbestyrelser i den almene sektor kan være skeptiske overfor boligorganisationens eller administrators rådgivning. Derfor forslår LLO, at det præciseres i lovgivningen, at afdelingsbestyrelsen, ligesom beboerrepræsentationen i privat udlejning, efter en beslutning på et afdelingsmøde, uanset boligorganisationens holdning, kan tegne en såkaldt sekretariatsaftale med en lokal lejerforening. En sekretariatsaftale omfatter råd og bistand til afdelingsbestyrelsen og til de enkelte lejere i afdelingen.

Udlejer - og Lejerorganisationerne i Grundejernes Investeringsfond har i to årtier til begge parters tilfredshed administreret en støtteordning, som betyder, at fonden inden for en ramme på 3 mio. kr. årligt kan støtte, at organisationerne afholder en informations – og oplysningsvirksomhed for lejerne i den private udlejningssektor. Det har betydet, at LLO har kunnet finansiere oplysningsmateriale til lejerne, kurser i lejeret for tillidsfolkene og kurser for beboerrepræsentationerne. LLO anmoder om, at Landsbyggefonden får adgang til at støtte en lignende oplysningsvirksomhed for lejerne i den almene udlejningssektor.

 

Med venlig hilsen

Helene Toxværd, Landsformand

                                                                                       / Jesper Larsen, cheføkonom

Læs mere…
26-11-2014

Vedrørende høring af lovforslag om ændring af planloven og almenboligloven

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Almenbolig@mbbl.dk   

Naturstyrelsen
nst@nst.dk
trmas@nst.dk

 

Vedrørende høring af lovforslag om ændring af planloven og almenboligloven – en blandet boligsammensætning

Hermed fremsendes Lejernes LO’s høringssvar til ovennævnte. Vi beklager forsinkelsen og den korte høringsfrist på kun 5 dage.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Naturstyrelsen har sendt udkast til to lovforslag i høring. Forslagene udmønter aftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten om en blandet boligsammensætning.

Det ene lovforslag ændrer planloven, så kommunerne får mulighed for at fastsætte krav om op til 25 pct. almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen for nye boligområder.

Det andet forslag ændrer almenboligloven, så de store bykommuner med en markant befolkningstilvækst får mulighed for at yde et ekstra grundkøbslån i allerede lokalplanlagte boligområder, hvor grundprisen ikke muliggør alment byggeri inden for maksimumbeløbet. Grundkøbslånet ydes i en periode på 10 år inden for en ramme på 500 mio. kr.

Lejernes LO finder, at Ministerens forslag på en god måde fremmer, at der kan opføres mere betalelige boliger i storbyerne. Forslaget vil styrke kommunernes redskaber og dermed den samfundsmæssige interesse i arealanvendelsen.

Desværre er det slet ikke nok til at kunne tilfredsstille ministerens ønske om at øge ”sammenhængskraften”, og skabe en ”varieret og alsidig beboersammensætning” i byerne.

København, Frederiksberg og Aarhus kommune har i de sidste femten år mistet tusindevis af betalelige boliger, fordi både andelsboligerne og de privat ejede udlejningsboliger er steget voldsomt i pris.

De private udlejningsboliger er steget i pris, fordi de bliver gennemgribende moderniseret ved genudlejning. Ministeriet har tidligere anslået at ca. 2000 boliger pr. år bliver moderniseret på denne måde, på landsplan. Moderniseringerne sker primært i de større byer, hvor der er den største økonomiske gevinst forbundet hermed.

Vi mener at 2000 årlige moderniseringer er lavt sat, men selv hvis det er rigtigt, er der altså 2000 færre betalelige boliger hvert år, som forsvinder af denne årsag. Skulle man bare holde sammenhængskraften på status quo, skal der således bygges mere end 2000 betalelige boliger hvert år. Det skal i den forbindelse bemærkes at en nybygget almen bolig har en årsleje på omkring 1100 kr. pr. kvadratmeter, og at en nybygget almen bolig på 85 kvadratmeter vil koste næsten 7.800 kr. måned (uden forbrug).

Der er med lovforslaget ikke givet et skøn over hvor mange boliger, der vil blive opført på grund af ændringerne, men det bliver efter al sandsynlighed ikke mere end 2000 årligt.

Andelsboligerne er steget i pris, fordi de private udlejningsejendomme er steget i værdi netop på grund af det højere afkast som følger af at flere og flere lejeboliger gennemgribende moderniseres ved genudlejning.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at i de sidste to kommunalvalgsperioder, nærmere 2006 til og med 2013, har de private bygherrer i Københavns kommune fået lov til påbegynde byggeri af i gennemsnit 1.421 boliger årligt. Almene bygherrer har kun påbegyndt 82 boliger årligt i samme periode. Der er ikke bygget almene kollegier og fra 1995 til 2011 havde Københavns kommune sat stop for byggeri af almene ungdomsboliger.

I Aarhus kommune har private bygherrer i samme periode påbegyndt 1.314 boliger årligt. Almene bygherrer har kun påbegyndt 333 boliger årligt.

Ministerens forslag rækker derfor ikke til at dæmme op for en udvikling, hvor netop sammenhængskraften i storbykommunerne er alvorligt truet, fordi boligmassen bliver domineret af dyre ejerboliger, dyre andelsboliger og dyre privatejede udlejningsboliger, som enten er moderniserede eller som udlejes med fri markedsleje, fordi de er opført efter 1991.

Lejernes LO opfordrer derfor ministeren til at stoppe moderniseringerne af privatejede udlejningsboliger ved genudlejning, sikre at andelsboligernes prisudvikling ikke løber løbsk og at indføre en højere huslejestøtte til almene boliger, sådan at boligomkostningerne i en almen bolig i byen bliver et attraktivt alternativ for mellemindkomsterne sammenlignet med boligomkostningerne i en skattesubsidieret ejerlejlighed.

Derudover bør lovgivningen ændres, således at staten skal udarbejde vejledende kvoter for almene boliger i alle kommuner ud fra en målsætning om et blandet og socialt ansvarligt boligudbud til borgerne i kommunerne. Hermed vil staten bidrage til en kvalificeret boligpolitisk debat i kommunerne.

På den måde fremmes effektivt sammenhængskraften i byerne.

 

Med venlig hilsen

Helene Toxværd

Formand, Lejernes LO

 

Læs mere…
21-10-2014

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Gammel Mønt 4 ·

1117 København K ·

T +45 33 92 29 00 ·

E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk

bypolitik@mbbl.dk med

kopi til bilun@mbbl.dk og arp@mbbl.dk

 

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Øgede muligheder for at sikre gode boligsociale rammer både på land og i by)

Hermed fremsendes Lejernes LO’s kommentarer til udkast til forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Lejernes LO kan ikke acceptere, at midlerne til støtte af bygningsfornyelsen nedskæres. Den omlægning af midlerne, ministeren forslår, betyder, at lejerne i storbyerne, trods et dokumenteret væsentligt behov, ikke mere kan få den samme støtte til badeværelse eller toilet i lejligheden.

Det er skuffende, at regeringen på denne måde lader de indkomstmæssigt svageste borgere i stikken.

Det er ligeledes skuffende, at når regeringen beslutter at ændre byfornyelsesloven, undlader man at lytte til de krav, som lejerbevægelsen har til en bedre og mere effektiv byfornyelseslov.

Lejernes LO ønsker, at lejernes rettigheder i byfornyelsen genoprettes. Lejerne har siden 2003 ikke haft ret til individuelt eller kollektivt at veto et byfornyelsesprojekt. Lejerne er fuldstændig underkastet udefra kommende eksperters vurdering, ejers kalkulationer og kommunens planer. Det er det der populært hedder byfornyelse fra oven, - hen over hovedet på beboerne.

Det er beskæmmende, at forslaget ikke indeholder en mulighed for støtte til, at lejerne kan antage en partsrådgiver, som specielt skal vare tage lejernes mening og interesser i forbindelse med et byfornyelsesprojekt.

Lejerne har i forbindelse med aftaler om energisparearbejder mulighed for støtte til partsrådgivning efter den særlige bekendtgørelse herfor, men denne ordning for støtte til rådgivning til lejerne er undtaget projekter i forbindelse med byfornyelsesloven. Det undrer Lejernes LO, at i projekter, hvor lejeren risikere at skulle flytte, genhuses, eller have en midlertidig bolig andetsteds og hvor lejlighederne og ejendommen gennemgribende ombygges, - der giver loven ikke lejerne mulighed for en uvildig partsrådgiver.

Lovforslaget forbedrer kommunalbestyrelsens, boligkommissionens eller

bygningsforbedringsudvalgets mulighed for til enhver tid og mod behørig legitimation og uden retskendelse at få adgang til fast ejendom, når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter kapitel 6 om friarealforbedring eller efter kapitel 9 om kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum. På denne måde øges kommunens mulighed for at kontrollerer boligernes sundhedstilstand, for eksempel når det angår skimmelsvamp. Det er tilfredsstillende.

Kommunerne kan efter byfornyelsesloven få støtte til at købe en analyse af, om der er skimmelsvamp i et lejemål. Der mangler i loven en pligt til at kommunen ikke bare skal afklare, om der er skimmelsvamp, men også vurdere, om skimmelsvampen skyldes adfærd eller den skyldes bygningsmæssige mangler.

Hvis skimmelsvampen skyldes bygningsmæssige mangler, skal det i loven præciseres, at så skal kommunen behandle hele sagen under byfornyelsesloven, sådan at lejeren på et tidligt tidspunkt sikres en midlertidig erstatningsbolig. 

 

Mvh

Helene Toxværd, formand

Lejernes LO

Læs mere…
19-10-2014

Høring over udkast til bekendtgørelse om oplysningspligt ved salg af andelsboliger

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Gammel Mønt 4 ·

1117 København K

T +45 33 92 29 00

Høringssvar til boliglov@mbbl.dk med kopi til mih@mbbl.dk og pml@mbbl.dk med

tydelig henvisning til j. nr. 2013-3184.

 

Vedr.: Høring over udkast til bekendtgørelse om oplysningspligt ved salg af andelsboliger

Hermed fremsendes høringssvar fra Lejernes Landsorganisation. Lejernes LO skal anbefale, at det ved overdragelse af andele og i øvrigt ved den årlige generalforsamling gøres obligatorisk:

  1. at der foreligger en 10 årig vedligeholdelsesplan.
  2. at der foreligger en redegørelse for ejendommens energimæssige stand
  3. at der for centrale nøgletal oplyses et benchmark.
  4. at der foreligger en detaljeret redegørelse for de anvendte principper i forbindelse med en valuarvurdering af ejendommen.

Ad 1 og 2.  Det er organisationens erfaring, at andelsboligforeningerne og mange andelshavere/købere ikke er klar over de omkostninger, der fremover kan forventes på vedligeholdelsesområdet.  Ligeledes er andelshaverne for dårligt orienteret om ejendommens energimæssige stand. Det betyder, at ejendommens vurdering ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til de kommende års udgifter på disse områder, og det betyder ligeledes, at andelshaverne ikke har et korrekt overblik over de kommende års stigninger i boligudgiften.

Ad 3. Andelshavernes/købernes indblik i ejendommens drift og budget bør forbedres, ved at der i forbindelse med årsregnskab og budget oplyses sammenlignelige udgiftstal for centrale udgiftsposter (forsikringer, administration, renholdelse og henlæggelser til vedligeholdelse)

A4. En valuarvurdering kan være elastik i metermål. Vurderingen afhænger af i hvor høj grad valuaren indberegner afkastet fra potentiel udnyttelse af loftsrum og potentielt moderniserede lejligheder etc.. Der bør derfor være en redegørelse herfor.  

 

Med venlig hilsen

Helene Toxværd, Landsformand

                                                                                      /Jesper Larsen

                                                                                        Cheføkonom Lejernes LO

Læs mere…
< 1 2 3 4  >

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser