Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

25-02-2016

Høringssvar TV

Høringssvar til Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om almene boliger.

Vi takker for at have fået ovennævnte forslag i høring og vi skal hermed knytte følgende kommentarer:

LLO mener at beboerne bør have indflydelse på spørgsmål af væsentlig betydning for den ejendom man bor i,

herunder antenneanlæg etc. Ikke desto mindre har den teknologiske udvikling gradvist overflødiggjort større fysiske installationer på ejendommen,

og gjort det muligt at for lejerne at foretage individuelt valg af elektroniske kommunikationstjenester.

Som følge af dette, synes det rimeligt at lade spørgsmålet om programforsyning være den enkelte lejers valg og give den enkelte lejer mulighed for at udtræde af en sådan aftale med passende varsel jf. lovforslagets § 6 a, stk. 6.

Vi opfatter lovforslaget således at huslejenævnet vil kunne bedømme en tvist herom jf. LL 106, stk. 1, nr. 7, LL § 46 e og lovforslagets bemærkninger s. 35-36.

For så vidt angår beboerklagenævnet kan Lov om Leje af Almene Boliger § 62, stk. 4 muligvis tolkes på samme vis, som anført i lovforslagets bemærkninger s. 38,

men det vil være hensigtsmæssigt med en præcisering, særligt henset til at § 62, stk. 4 alene nævner muligheden for frigørelse fra programforsyningen ved udlejers grove tilsidesættelse af sine forpligtelser vedrørende administration af anlægget og henset til at der er tale om en kompetencebestemmelse, som bør have tydelig hjemmel.

Vi bemærker at lovændringen for så vidt angår Lov om Leje og Lov om leje af almene boliger ikke har betydning for anlæg hvor det ikke er muligt at frakoble enkelte husstande jf.

lovforslagets § 6 a, stk. 3.

Vi kan på den baggrund støtte forslaget.

 

Lejernes Landsorganisation

Helene Toxværd

Landsformand.

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser