Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

20-01-2016

kortlægning af sagsbehandlingen af sager om skimmelsvamp

Kære Michael Roland L. Nielsen

Hermed fremsender LLO vores høringssvar i forbindelse med jeres ønske om  kortlægning af sagsbehandlingen af sager om skimmelsvamp.

Efter en lang intern drøftelse med vore afdelinger vil vi gerne pege på følgende problemer i gældende lovgivning.

Ingen pligt til at kommunen  hyrer et  eksternt firma:

I LLO’s arbejde, især i provinsen, ville det klart være lettere, såfremt der var en ensartethed i de rapporter og skrivelser vi får i skimmelsvampesager fra de forskellige kommuner. Det ville herved være lettere for os at gennemskue, hvor alvorlig en grad af skimmelsvamp, der er tale om, og dermed også hvilke reaktionsmuligheder vi har. Det er ofte svært at læse og tyde de rapporter/notater, der foreligger fra kommunerne, da hver kommune har deres måde at gøre det på, og beskrive situationen på. Oftest er der ikke en klar udmelding. Det ville der i højere grad være, hvis der forelå en rapport fra et eksternt uafhængigt firma.

På mødet med kommunerne er det nogle af LLO’s sagsbehandleres erfaring, at kommunerne pointerer, at de ikke har ressourcerne til at iværksætte eksterne undersøgelser hver gang. Det er blevet nævnt, at det koster kommunen op mod 30.000 kr. at hyre et ekstern firma til undersøgelser og rapport, hvorfor dette kun blev benyttet i alvorlige tilfælde. Derfor skal skimmelsvampen have et vist omfang førend eksterne firmaer blev indhentet. Det er derfor et spørgsmål om, om kommunerne har de rette ressourcer til at udføre deres arbejde.

Usikkerhed omkring årsagen til skimmelsvamp:

Oftest er der ikke en klar udmelding i de notater, som vi får fra kommunerne omkring årsagen til skimmelsvamp. Årsagen er afgørende for om lejer har særlige rettigheder elle ej - er lejer selv skyld i forholdene, stiller det ikke lejer anderledes end ellers ved fx fraflytning. En klar udmelding omkring årsagen vil derfor lette LLO’s arbejde.

Kommunerne anfører, at det oftest er svært for dem at anføre årsagen til skimmel. Oftest fordi det skyldes en kombination af flere ting. Men en pligt til en vejledende udtalelse ville stille lejerne bedre, selv om denne er juridisk usikker.

Huslejenævnet og beboerklagenævnet har ingen pligt til at henvise eller indberette en sag om skimmel til kommunen:

Der burde være pligt for huslejenævnet til at indberette forhold om skimmelsvamp til kommunen, såfremt de bliver bekendt hermed. Mange lejere er ikke bekendt med muligheden for at inddrage kommunen, og den form for analyser og dokumentation, som de kan udarbejde i en sag, såfremt de finder det nødvendigt. En indberetning til kommunen, vil således eventuelt kunne hjælpe lejerne i en sag om skimmel, hvor kommunen endnu ikke har været inde over. Kommunen  har mulighed for at foranstalte undersøgelser, herunder destruktive indgreb, det har nævnene ikke.

Udmelding fra embedslægen om hvorvidt lejemålet er beboeligt eller ej:

Dette vil lette vores arbejde, hvis der forelå en klar melding fra en embedslæge. Som ovenfor anført er der ikke ensartethed i det vi modtager fra de forskellige kommuner. Rapporter og notater fra kommunen er ofte svære at tyde. Det er afgørende, hvor lejers rettigheder om lejemålet er beboeligt eller ej. Samtidigt gælder det, at en pligt til at inddrage embedslægen vil sikre en uafhængighed både når det gælder analysernes konklusioner og deres konsekvenser. Analyserne må antages at blive mere uafhængige, når det ikke er betaleren, der skal afgøre konsekvensen af analysen. Derfor vil det være at foretrække med en klar udmelding herom.

 

Mvh

Jesper Larsen

Lejernes LO

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser