Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

22-09-2017

Høringssvar vedr. forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Ministeriets sagsnr. 2017-1186

Vi skal indledningsvist takke for at have fået lovforslaget i høring.

Lovforslaget forbyder forskelsbehandling på grund af handicap, men forbuddet undtager pligt til, at der foretages en ”rimelig tilpasning eller tilgængelighed”, jf. lovforslagets § 3.

Ved ”rimelig tilpasning” forstås, at ”tilbud og ydelser skal tilpasses, således at personer med handicap kan benytte tilbuddene eller have samme udbytte af ydelserne, som personer uden handicap”[1].

Lejernes Landsorganisation i Danmark (LLO) ser overordnet set positivt på indførslen af et forbud imod diskrimination personer med handicap, men det er vores bekymring at den foreslåede lovgivning ikke vil opnå formålet. Især ikke for lejere med handicap.

Indledende bemærkninger.

Der er i Lejeloven allerede mulighed for at kommunen kan foretage tilpasninger af lejemål, jf. § 29,stk. 9:

[LL § 29, stk. 9]” Lejeren af en beboelseslejlighed eller et værelse til helårsbeboelse har ret til at installere hjælpemidler mv. i det lejede og efter udlejerens anvisning på ejendommens fællesarealer efter bestemmelserne i lov om social service, hvis kommunalbestyrelsen garanterer for betaling af retableringsudgifter ved lejerens fraflytning. Lejeren skal forudgående skriftligt anmelde de påtænkte installationer m.v. til udlejeren. Lejeren har ret til at lade installationerne udføre, hvis udlejeren ikke har gjort skriftlig, begrundet indsigelse senest 6 uger efter lejerens anmeldelse af arbejderne. Udlejeren kan nægte lejeren at lade installationerne på fællesarealerne udføre, hvis de er til væsentlig ulempe for ejendommen eller de øvrige lejere”

Der er således allerede mulighed for at foretage ændringer i det lejede, og fællesarealer.

Der opstår dog ofte problemer i forbindelse med større bygningsarbejder i ejendommen (både vedligeholdelses- og forbedringsarbejder), hvor lejere med handicap bliver ramt væsentligt hårdere end lejere uden handicap. Vi har samlet nogle eksempler på dette i det følgende, og forklaret hvorfor loven ikke er tilstrækkelig i sin nuværende form.

Situationer hvor personer med handicap oplever forskelsbehandling i lejeforhold.

Ombygningsarbejder – under byggeprocessen.

Ved større ombygningsarbejder er der ofte en begrænset adgang til at bruge ejendommen, som man tidligere har gjort. Det kan eksempelvis være, at badeværelset ikke kan benyttes i en længere periode, og udlejer indsætter bad- og toiletvogne i gården i stedet.

Det kan ligeledes være at en elevator ikke kan benyttes i en længere periode, og beboerne er henvist til at benytte trappen i stedet.

Under byggeprocessen kan der være behov for at tage særlige hensyn til beboere med handicap, men efter lejelovene gælder der ikke på nuværende tidspunkt en forpligtelse til dette. Et krav om rimelig tilpasning vil indebære en pligt til at udlejer foretog rimelig tilpasning, eksempelvis tog højde for bevægelseshandicap i forbindelse med etablering af et midlertidigt toilet/bad under byggeriet.

Gener under byggeriet vil normalt ikke udløse et lejenedslag, men være noget som lejeren skal tåle i en kortere periode, med mindre det lejede bliver decideret ubeboeligt[2]. I vurderingen af om en mangel gør det lejede ubeboeligt anvendes en ”objektiv” bedømmelse[3], der ikke tager hensyn til om lejemålet er beboeligt for den konkrete lejer, men i stedet om det ville være beboeligt for lejere uden handicap[4]. Disse gener kan dog medføre at boligen reelt bliver ubeboelig for personer med handicap.

Der er således ingen tvivl om, at disse lejere ikke vil kunne bo der, men de kan end ikke få sat deres leje ned, fordi en person uden handicap, godt ville kunne bo i lejemålet.

Dette er en urimelig retsstilling, som udgør forskelsbehandling på grund af handicap.

Hvis udlejer ikke får en pligt til at sørge for rimelig tilpasning, vil denne forskelsbehandling formentligt kunne fortsætte, og lovens hensigt vil ikke blive opfyldt.

Det bemærkes endvidere, at lejere i privat udlejning som udgangspunkt ikke har krav på genhusning i disse sager. På det almene område er der krav på genhusning under visse forhold. Denne retsstilling medvirker til at personer med handicap kan have svært ved at benytte den private udlejningssektor.

Ombygningsarbejder – efter arbejderne er færdiggjort.

Når arbejderne er færdiggjort, kan de i visse tilfælde medføre en lejestigning, særligt når arbejderne har medført en øget brugsværdi for lejeren[5].

Når man skal måle om et arbejde har haft en øget brugsværdi, tager man dog ikke udgangspunkt i brugsværdiforøgelsen for den enkelte lejer, men henviser i stedet til ”objektive” bedømmelser[6].

Dette medfører eksempelvis, at hvis et ældre handicapegnet køkken udskiftes med et nyt køkken, der ikke er handicapvenligt, kan dette medføre en lejestigning, uanset at lejeren ikke kan benytte det[7][8].

Lejeren har med andre ord ikke samme udbytte af forandringen i hans lejemål/ydelsen, som andre lejere, og efter den foreslåede regulering vil der stadig være mulighed for at gennemføre forbedringer, der reelt gør lejemålet ubrugeligt for den eksisterende lejer, fordi der ikke lægges op til at medtage et krav om rimelig tilpasning.

Det spiller ingen rolle om den oprindelige handicapvenlige indretning af lejemålet er finansieret ved brug af kommunale byfornyelsesmidler, og at kommunen i øvrigt vil blive nødt til at ændre de gennemførte arbejder umiddelbart efter, for at tilpasse køkkenet til lejerens behov[9]. Dette er rent kommunalt værdispild, som kommunen ikke kan undgå som følge af de nuværende regler.

Sammenfatning

Intentionen med lovgivning er god, men det er vanskeligt at se i hvilket omfang den vil gøre en forskel på flere punkter indenfor lejeretten. Det er vores vurdering, at retstillingen vil blive kraftigt forbedret såfremt man fjernede begrænsningerne rimelig tilpasning og tilgængelighed[10]. I modsat fald vil flere lejere med handicap fortsat skulle leve med at blive nægtet lejenedslag, genhusning eller en for lejer hensigtsmæssig ændring af lejemålet.

Vi henviser i øvrigt til høringssvar afgivet af Institut for menneskerettigheder.

 

Med venlig hilsen

Lejernes Landsorganisation i Danmark

Helene Toxværd

Landsformand

/Anders Svendsen

 

[1] Lovforslagets bemærkninger til § 3, s. 18.

[2] Lejeloven med Kommentarer, 1. udgave,2015 af Martin Birk, Claus Rohde og Marianne Kjær Stolt, (herefter:(Birk, Rohde, & Stolt, 2015))s. 202

[3] (Birk, Rohde, & Stolt, 2015)s. 203

[4] (Birk, Rohde, & Stolt, 2015) s. 203 Her nævnes astmatikere som eksempel.

[5] Jf. princippet i LL § 58

[6] (Birk, Rohde, & Stolt, 2015) s. 538, her nævnes handicap direkte.

[7] Se Retten på Frederiksbergs dom af 10. juli 2017 sag nr. BS G-1644/2015 (utrykt).

[8] Sagen er refereret i Politiken 10. februar under overskriften ”Han fik nyt køkken og huslejestigning – men kan ikke lave mad.” http://politiken.dk/indland/art5827624/Han-fik-nyt-k%C3%B8kken-og-huslejestigning-%E2%80%93-men-kan-ikke-l%C3%A6ngere-lave-mad

[9] Jf. LL § 29, stk. 9

[10] Jf. lovforslagets § 3

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser