Har du brug for rådgivning?

Har du brug for hjælp - klik her

Lejernes Landsorganisation er en sammenslutning af selvstændige afdelinger, hvor man som medlem kan få råd, vejledning og assistance. Lejernes Landsorganisation er en medlemsorganisation. Vi modtager ikke offentlig støtte. Vores mulighed for at være til rådighed for dig og andre lejere bygger derfor på medlemskab.

 

Kontrakt

Såfremt du eller din udlejer ønsker det, kan der skrives en lejekontrakt, når der indgås et lejemål, men det er ikke nødvendigt.

Hvis der skrives en lejekontrakt, er det vigtigst, at du læser det, der er fremhævet i lejekontrakten. Det kan være afsnit, der er skrevet med kursiv, sætninger der er understreget eller skrevet i §11 i lejekontrakten. Når du skal være særligt opmærksom på fremhævede bestemmelser, er det fordi, man kan fravige nogle af lovens regler. Det er en gyldighedsbetingelse, at disse fravigelser er fremhævet i forhold til den almindelige skrift. Det er i sidste ende huslejenævnet, som kan lave denne vurdering.

Den skriftlige lejekontrakt kan indeholde vilkår, som er ugyldige i ejendomme med mere end 6 beboelseslejligheder, hvis du får dårligere lejevilkår end de øvrige beboelseslejere, med tilsvarende lejligheder og samme udlejer, har i din ejendom.  Det kan fx være, at du har en højere husleje, at dit lejemål er tidsbegrænset, eller at du har betalt mere i depositum og forudbetalt leje end de andre lejere.

Hvis der for din lejlighed er aftalt dårligere lejevilkår end hvad de øvrige lejere med samme udlejer har, kan huslejenævnet bestemme, at de aftaler, der stiller dig dårligere, fjernes. Du kan få din lokale LLO-afdeling til at hjælpe dig med at bedømme dine vilkår.

Når der ikke er nogen lejekontrakt for lejemålet, er det lejelovgivningens regler, der gælder i fuldt omfang. Det er ofte til lejers fordel, at der ikke skrives lejekontrakt, for så er man ikke stillet dårligere end lejelovgivningen.

Skrives der ikke lejekontrakt, så gælder kvitteringer på indbetaling af husleje eller betaling af depositum og forudbetalt leje som bevis for, at du har lejet lejligheden. Et kontoudtog kan også bruges som bevis.

Tilbage

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at følge din adfærd og forbedre brugeroplevelsen på siderne

Du kan altid slette cookies via indstillingerne i din browser